Gud og fodbold
Gud elsker fodbold! Sådan er det bare. Det står ikke direkte i Bibelen, men alle indikationer peger i den retning. Gud og andre fodboldfans kan glæde sig til på torsdag, hvor fodbold-VM begynder.
Men først en lille vits:
En mand kommer op til Sankt Peter, som spørger: ”Nå, har du nogensinde gjort noget heltemodigt i dit liv?”. Manden svarer: ”Ja, jeg var dommer i en fodboldkamp. Der stod 0-0, og der var et minut tilbage af kampen, da jeg dømte straffespark”.
”Hvornår skete det?”, spørger Sankt Peter.
”For cirka et minut siden”, svarer manden.
Måske tænker du: Vel elsker Gud da ej fodbold! Hvis han elsker sport, er det sikkert cricket eller synkronsvømning eller noget med brevduer.
Jeg er uenig. Sagen er jo den, at Gud har udstyret nogle af fodboldens største stjerner med en spirituel side, som peger på Ham, og lad mig bare nævne:
Neymar, den brasilianske angrebsstjerne, som du helt sikkert kommer til at høre meget mere til ved VM i den næste måned. Neymar er kristen, pinsekirkelig og har ved flere lejligheder båret et pandebånd med teksten: ”100 % Jesus”. Han har også flere gange talt højt om sin tro og har sagt, at ”Livet giver kun mening, når vores højeste mål er at tjene Kristus”.
Så er der hans mentor, den brasilianske fodboldstjerne og katolik Kaká, den måske mest ikoniske af kristne fodboldstjerner, som ved flere lejligheder, både i Champions League og ved VM i 2002, bar en T-shirt med teksten ”I belong to Jesus” (Jeg tilhører Jesus) under sin spillertrøje.
Vi taler altså om nogle af de største stjerner i nyere fodboldhistorie! Listen af troende fodboldspillere er lang, ja, den er så lang, at Gud simpelthen må elske fodbold!
Hvis Gud ikke elskede fodbold, så er det også mærkeligt, at det var kristne, der skabte engelske fodboldklubber som Manchester City, Everton, Aston Villa og Tottenham Hotspurs.
Det var det faktisk. Hér i fodboldens moderland, hvor fodbold er blevet spillet lige siden Adam og Eva (sådan næsten da), satte en flok kirkefolk i St. Domingos Church i Liverpool sig i 1879 ned og sagde til hinanden, at kirken da skulle have et fodboldhold. Det blev året efter navngivet Everton F.C.
Det samme skete i Manchester. Byen var ramt af arbejdsløshed, så kirkefolkene i St. Marks Church besluttede, at områdets unge mænd ville have godt af at spille fodbold, så de havde noget at bruge tiden på. Fodboldholdet blev senere til Manchester City.
Noget lignende skete andre steder i England. Ofte har de fået prædikatet ”arbejderklubber”, og det er på en måde rigtig nok, men det var kristne og kirker, der reelt stod bag.
Fodbold har dog ikke altid været velset i kirkelig sammenhæng i England. Tilbage i 1531 skrev og advarede den puritanske præst Thomas Eliot om, at fodbold skabte ”dyrisk raseri og ekstrem vold”. I 1572 kaldte biskoppen i Rochester det ligefrem for et ”ondt spil”.
Men tiderne ændrede sig. I dag elsker Gud fodbold, hutlihut!
God søndag!
