Hvor gammel er jorden?

Som engageret evolutionsmodstander møder jeg ofte kristne, som er meget optaget af spørgsmålet om jordens alder.

Mange ser videnskabens påstand om en 4,5 milliarder år gammel jord som et ligeså stort problem for bibeltro kristne, som evolutionsteorien er det. Der huserer den teori, at de 4,5 milliarder år er opfundet for at understøtte evolutionsteorien ved at give den et nødvendigt tidsspan, så en udvikling af liv har kunnet finde sted. Jeg vil ikke begive mig ud i sådanne spekulationer, men én ting er sikkert: Jordens alder er ligegyldig i en tilbagevisning af evolutionsteorien og for mig at se uden den store betydning for den kristne tro i det hele taget. Jordens alder er primært et stridsspørgsmål mellem ung- og gammeljordskreationisters fortolkning af 1. Mosebog.

Forskellen på kreationisme og intelligent design

Der er en væsentlig forskel på kreationisme og intelligent design. Kreationister tager udgangspunkt i en på forhånd vedtaget fortolkning af hændelserne beskrevet i Biblen, i særdeleshed i 1. Mosebog. Man henter derefter bevismateriale fra forskellige videnskaber, som understøtter ens tro.

Intelligent design er en videnskabelig hypotese, som kun fremsætter påstande, den kan underbygge med observationer. Intelligent design-hypotesen udtaler sig ikke om identiteten på designeren, og den opfordrer til, at konklusioner om Gud og Biblen henlægges til individuel stillingtagen; det er nemlig emner, som videnskaben ikke kan udtale sig om.

I kreationismen går man ud fra, at man allerede kender sandheden, mens intelligent design, mere beskedent, via observationer prøver at afgøre, om tilfældige processer eller design er forklaringen på et fænomen. Kreationismen henter data vidt og bredt, som kan understøtte den på forhånd vedtagne tro, mens intelligent design snævrer sit undersøgelsesområde ind til kun at dokumentere design i naturen og universet som sådan.

Personligt betragter jeg kreationisme som lidt problematisk. Kreationismen ligner de dogmatiske videnskaber som big bang-kosmologi og evolutionsteorien, som også tager udgangspunkt i en på forhånd vedtaget ”sandhed”, og som efterfølgende håndplukker beviser, som matcher denne sandhed.

Det er efter min mening ikke den rigtige fremgangsmåde. Jeg mener, at man i søgen efter sandheden må starte med at indsamle information (pro og contra) og derefter antage det verdenssyn, som bedst stemmer overens med informationerne (det var den metode, som førte mig selv til kristen tro). At gå ud fra at man allerede har sandheden og så derefter indsamle data, som underbygger ens tro, er underlig bagvendt; den metode er netop kendetegnende for pseudovidenskaber, religiøse sekter, samt alle forføreriske politiske ideologier. Problemet er, at man med den metode kan nå frem til en hvilken som helst sandhed blot ved at håndplukke de data, som matcher den på forhånd vedtagne tro.

Unødvendigt fokus på jordens alder?

Hvor kommer jordens alder så ind i billedet? Det synes mig, at mange bibeltro kristne har et unødvendigt fokus på jordens alder. Mange ser jordens alder og evolution uundgåeligt kædet sammen, hvilket de ikke er. Hvis man har valgt at fokusere på en videnskabelig forståelse af livets oprindelse, er jordens alder ligegyldig.

Intelligent design-forskere som Stephen Meyer, Douglas Axe og Michael Behe har så rigeligt dokumenteret, at 4,5 milliarder år langtfra er nok til, at livet kunne have udviklet sig via de mekanismer, som evolutionsteorien er baseret på. Et protein ville ikke kunne opstå ved tilfældighed, selvom man havde 3 gange så lang tid at gøre godt med; de sandsynlighedsmæssige ressourcer er simpelthen ikke til stede. De påståede 4,5 milliarder år er derfor fuldkommen ligegyldige, når det kommer til at tilbagevise evolutionsteorien.

Hvad tror jeg så selv? Ud fra mit kendskab til plasmakosmologi, hvor man ikke fortolker rødforskydning som tegn på, at universet udvider sig, er jeg overbevist om, at big bang-modellen for universets tilblivelse er forkert.

Jeg er derfor totalt agnostiker, hvad angår universets alder. Jeg kender ikke til data fra geologien, som kan overbevise mig om, at jorden er 6-10 tusinde år gammel; jeg tvivler på, at sådanne data eksisterer, og mener, at ingen videnskab på nuværende tidspunkt kan sige noget som helst fornuftigt om jordens alder. Man kan sagtens vælge at tro på de 6 dages skabelse for 6000 år siden; ingen objektive videnskabelige observationer gør det efter min mening umuligt at oppebære sådan en tro. Jeg mener dog også, at alle andre tal lige så vel kan slynges ud og forsvares ved hjælp af selekterede data.

To forskellige kategorier

Man bør efter min mening ikke diskutere jordens alder i samme åndedrag, som man diskuterer evolution. De to hører hjemme i hver deres videnskabelige kategori og har slet ikke samme signifikans med hensyn til, hvor ødelæggende de er for ens tro på Biblen. Man kan mene at kunne læse ud af Biblen, hvor lang tid der er gået siden skabelsen, men det har ikke noget med videnskab at gøre. Vil man for alvor diskutere jordens alder videnskabeligt, bør man bruge 5-10 år på at sætte sig ind i både hvad mainstream-videnskaben og oppositionen til den siger.

Vi mangler stadig at se en organiseret videnskabelig modstand til geologiens tidsangivelser, og indtil den kommer, vil jeg være varsom med at lægge mig fast på et bestemt syn på jordens alder.

Legitimt at forsvare troen på en ung jord

Jeg selv er uafklaret med hensyn til jordens alder, men vil alligevel forsvare ungjordskreationisternes holdning. Jeg blev skuffet over at se William Lane Craig, en af hvor tids bedste kristne apologeter og en af mine personlige favoritfilosoffer, nedgøre ungjordskreationisterne. Craig mener, at de er pinlige for kristendommen, fordi de i hans øjne afviser den etablerede videnskab. Craig burde vide, at noget sådant som etableret videnskab ikke findes. Der er noget, vi kan kalde mainstream-videnskab, men fordi den er mainstream, behøver den absolut ikke være sand, det viser erfaringen. Craig tilslutter sig uforbeholdent big bang-teorien, som han anser for etableret videnskab; han ved ikke, at der er seriøse forskere, fx fysikeren Wall Thornhill, som meget overbevisende kan argumentere for, at big bang og et tyngdekraftbaseret univers ikke giver mening.

Jeg mener, at det er legitimt at forsvare troen på en ung jord, fordi der findes fagfolk udenfor den etablerede akademiske elite, som kan afmontere store dele af mainstream-videnskabens påstande – herunder de metoder, som hævdes at kunne fortælle noget om universets og jordens alder. I mine øjne er det langt mere pinligt blindt at stole på mainstream-videnskaberne end at vælge at tro på en ung jord.