Små og store beslutninger

Da jeg for nylig gennemgik en kikkertundersøgelse, fik jeg at vide, at jeg de næste 24 timer ikke måtte træffe store beslutninger. Instinktivt brød jeg ud i latter og tænkte: ”Hvornår har jeg sidst truffet en stor beslutning?”

Var det, da jeg blev spurgt den anden dag, om jeg ville have frikadeller eller kylling til aftensmad? Var det, da min kone og mine døtre som i en tåge fortalte mig, at de var ved at planlægge en stor rejse til fjernøsten, og hvad jeg ville sige til det? Jeg var vist optaget af at træffe små beslutninger på det tidspunkt og mumlede: ”Det er okay, det finder I nok ud af!” Sagens alvor gik først rigtigt op for mig, da mit Visakort kom i spil ved betalingen.

Men var det en stor beslutning, noget der ændrede liv eller endog livsvilkår for mig selv og andre? Tjah.. Jeg har vist i virkeligheden aldrig været verdensmester i at træffe beslutninger, det være sig store eller små. Da jeg var dreng oppe på Mors, udtrykte man det sådan her: ”Det må du selv om, Ole!” Og det gjorde det jo ikke nemmere at vælge.

En stor beslutning ville for mig nok være, hvis man var ansvarlig for, om et land skulle gå i krig, om Grundloven skulle ændres osv. Her har man lov at håbe og bede for, at de rigtige beslutninger bliver truffet.

To gange har jeg dog truffet en stor beslutning. Den ene gang var, da jeg var nede ved en sød pige under påskud af at skulle udvælge en af hendes undulater. Efter nogle overvejelser valgte jeg hende i stedet for, og det har jeg aldrig fortrudt. Efter 15 års ægteskab bestemte vi os for at adoptere et par skønne tvillingepiger. Det var også en stor beslutning.

Og ikke at forglemme den aften, hvor jeg cyklede hjem under stjernerne efter at have bedt Jesus komme ind i mit liv. Da sang jeg: ”Altid frejdig, når du går”. I dag ved jeg, at det i virkeligheden var Gud, der valgte mig og ikke omvendt! Efter kikkertundersøgelsen besluttede jeg mig for resten til, at vi skulle have frikadeller til aftensmad.