Miss Irak trodser modigt anti-semitismen

Miss Irak – Saarah Idan – nægtede at fjerne en selfie af hende og veninden Miss Israel fra Istagram.

”Jeg tror ikke, at Irak og Israel er fjender, jeg tror måske, at regeringerne er fjender med hinanden. Men der er mange irakere, der ikke har problemer med Israel eller med det jødiske folk. Der er mange irakiske folk på min side, og jeg tror, ​​de er glade for, at jeg er her.”

Sådan sagde Miss Irak – Sarah Idan – da hun i sidste uge besøgte Miss Israel.

Allerede sidste år lagde hun et selfie af sig selv og Miss Israel ud på Instagram på nettet med billedteksten ”fred og kærlighed fra Miss Irak og Miss Israel.”

Billedet af de to misser skabte mellemøstlig mediestorm. Idans og Miss Israels Instagram-sider blev hacket, og Idan blev udsat for trusler og pres om at fjerne billedet. Men det nægtede hun.

Idans familie måtte efterfølgende flygte til USA.

I Israel besøgte Idan Jerusalem og dets berømte åbne marked Mahane Yehuda, hvor hun blev varmt modtaget.

”Tak fordi du er så modig, du er en inspiration for alle kvinder i verden,” sagde en israelsk kvinde på markedet til hende.

”Folkene lignede mit folk. Og byen ser ud som Damaskus, så alt virker velkendt for mig,” fortalte hun Israel på tv tirsdag.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Irak anerkender ligesom mange arabiske lande ikke Israel. Men Israel og Iraks kurdiske samfund har gode relationer. Sarah kommer fra Kurdistan. Hun er muslim, men ønsker også at repræsentere jøder, kristne og kurdere.