– bævende læbers pris…

For mange i det vestjyske skal en råkold decemberdag i 2002 blive en sådan dag, de for altid skal gemme i deres hjerter. Dèn fredag den 6. december fejer budskabet om den 87-årige Karen Margrethe Bolunds død alt andet i sognet til side for en stund.

Det er en dag knuget af sorg, vemod og triste tanker, men også en dag fyldt med dyb taknemlighed over alt dét, den gamle sygeplejerske har givet.

Tilbage står mindet om en elsket ildsjæl med fine menneskelige kvaliteter, der forenede et livslangt og uselvisk virke på Grindsted Sygehus med kærlighed, menneskelig omsorg og social forståelse i ordenes bedste betydning. En sygeplejerske, der så sin gerning som et kald, en passion, og blev omgærdet med dybfølt sympati og nærmest hellig respekt af patienter over hele landsdelen.

Godhed er mere end Moder Teresa

Et kald i Godhedens tjeneste er ikke forbeholdt koryfæer som Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt eller Gandhi med sit lasede lændeklæde. Dén verden melder sig også i skikkelse af en stout og folkekær sygeplejerske igennem fem årtier, Karen Margrethe Bolund …

I et ellers trøstestløst hospitalsmiljø med hvide kitler, gangsystemer, sygestuer og opholdsrum bød Karen Margrethe Bolund livet op til dans og forvandlede selv de tungeste dansetrin til en flot og fejende vals.

Hun skabte omkring sig et forjættet land, der nærmest emmede af ro, nærvær og tryghed. Igennem fem årtier hørte man bogstaveligt talt hjertet banke, når den navnkundige sygeplejerske med ægte følelser for de syge og svage og i øjenhøjde med stor som lille tog sig af generationer af indlagte patienter på Grindsted Sygehus.

Hvor er Frk. Bolund?

Med Karen Margrethe Bolund i nærheden blev et sygt menneske aldrig ladt alene tilbage i hospitalssengen eller fik lov til bare at sygne hen. Altid fandt Frk. Bolund tid til at dukke op, sætte sig på sengekanten, tage den syge i hånden med et fortroligt klem og få en lille hyggesnak.

Ved gavmildt at give sig selv for andre fandt hun ind, hvor ingen andre kunne nå, og fra sygestue efter sygestue lød det igennem årtier med syges spinkle stemmer: hvor er Frk. Bolund … ?

Sprængte alle rammer

Karen Margrethe Bolund var dybt forankret i den kristne kirke, og hun ydede livet igennem en stor indsats som frontfigur i kirkens frivillige ungdomsarbejde.

Med hjerte og engagement var hun med til at gå forrest og vise vej for børn og unge i børne- og ungdomsbevægelsen KFUM og KFUK, hvor de unge mødte kirke og kristendom gennem fælles fortællinger og aktiviteter over hele landet med lejre og festivaler.

Også Frk. Bolunds utrættelige arbejde med velgørenhed skal nævnes, hvor hun bar med på et utal af hjælpeopgaver og næsten sprængte alle rammer i det godes tjeneste.

Hjalp i Østeuropa

Hendes fader havde sit kald som indremissionær, og hun blev klædt godt på hjemmefra med evner og dyder, som hun tog med sig ud i livet. Trofast mod sin ungdoms drømme og idealer stod hun altid klar til at træde til, når hun mødte nød, elendighed og social fattigdom.

Indtil kort tid før sin død som 87-årig tog hun mindst én gang om året med til Østeuropa med tøj, tæpper, senge, kørestole, høreapparater og meget mere, samlet ind i det vestjyske og beregnet for fattige børn og unge og nedslidte plejehjem.

”I et ellers trøstestløst hospitalsmiljø med hvide kitler, gangsystemer, sygestuer og opholdsrum bød Karen Margrethe Bolund livet op til dans og forvandlede selv de tungeste dansetrin til en flot og fejende vals.”

Hvert andet år var hun med til at sikre børn fra de fattigste minedistrikter i Polen et tiltrængt ferieophold herhjemme i Grene-lejren, ejet af De Grønne Pigespejdere og FDF. Beliggende ved Grene Sande – et flyvesandsområde, som naturen formede det med klitter og hedekær mellem Grindsted, Billund og Hejnsvig.

For Karen Margrethe Bolund mejslede de rørende gensyn med fattige børn og unge fra Polen og Ukraine sig ind på hendes nethinde, og for sin indsats blev hun af Bikuben kåret som Årets M/K’er i Grindsted i 1994.

Hun fandt aldrig tid og plads til at stifte familie med mand og børn, og som hun betroede en avis i oktober 2000:

”Nej, jeg har virket, hvor jeg bedst gjorde gavn, og en mand skal jo også passes. Det har jeg i hvert fald hørt …”

Fandt sit kald i Grindsted

Den elskede sygeplejerske igennem fem årtier blev født den 19. oktober 1915 i Skørping i Himmerland og mistede sin mor, allerede inden hun blev konfirmeret. Fra barnsben drømte hun om at følge i faderens fodspor og hellige sig en missionærgerning i Indien, og som et skridt på vejen blev hun i 1935 ansat som gangpige på Tarm Sygehus.

Et års tid senere flyttede hun til de flade hedesletter ved Grindsted for som 21-årig at påbegynde uddannelsen som sygeplejerske på Grindsted Sygehus. Her fandt hun sit kald …

Hugorme og blod

Karen Margrethe Bolund fik i øvrigt noget af en ilddåb i sin første tid i det vestjyske, hvor man oplevede den luneste maj måned i mands minde.

Den unge sygeplejeelev var taget alene på en cykeltur ad en sti over heden syd for Grindsted og standsede på et tidspunkt op for at tage sig et tiltrængt hvil.

Solen havde lokket mange hugorme frem, og da hun sprang af cyklen, havnede hun mellem en flok giftige slanger.

Hun blev bidt flere gange, men den ukuelige unge pige cyklede snarrådigt tilbage til Sygehuset, hvor hun klarede den med en serumindsprøjtning.

Da Bloddoner-korpset blev stiftet i 1939, var Karen Margrethe Bolund en af dem, der gik forrest. I begyndelsen blev blodet tappet i to elevværelser, der var indrettet til formålet, senere i en stue på den gamle afdeling, indtil der blev opført en speciel Blodbank-afdeling i 1957.

Hun fortalte i et interview med Fredericia Dagblad om en munter episode med en ung mand, der engang agerede bloddoner. Bleg om næsen begyndte han at blive usikker på benene og svajede lidt, og da en kollega spurgte ham, lød det spagfærdigt fra den unge: ”Jamen, Bolund sagde, at jeg skulle drikke en øl.”

– Det var den første øl, han nogensinde havde drukket, viste det sig, fortalte Karen Margrethe Bolund med et lunt glimt i øjet til avisen.

Et strejf af fest, glæde, håb og tro

Ved Karen Margrethe Bolunds død i december 2002 blev der fældet mange tårer over hele landet, og den tidligere landssekretær i KFUKs børne- og ungdomsarbejde Eva Nagstrup Jørgensen mindedes hende som et stort, hjertevarmt og festlig menneske.

Da budskabet om hendes død spredtes ud over det ganske land, blev der ”i tusindvis af menneskers sind tegnet et billede af Bolund, som vi mødte hende, da vi var børn, unge eller ældre i KFUK’s brogede, festlige fællesskaber … et strejf af kærlighedens og glædens festlige farver og af håbets og troens dybe farver.”

Vi lader digteren Jeppe Aakjær slutte af med ord, der er store – men ikke for store, vil mange sige, når det gælder den legendariske sygeplejerske og ildsjæl Karen Margrethe Bolund:

Du være den Fattiges Værner …
Da faar du ej Ordner og Stjerner,
men bævende Læbers Pris.