En synder bliver frelst!

Jeg husker tydeligt foråret 1970, da Jesus frelste mig. Det var i København. Jeg var 25 år, og mødet med Jesus ændrede mit liv både indadtil og udadtil. Jeg kan fuldt ud identificere mig med den stærke følelsesmæssige oplevelse, som dagens evangelium fortæller om. Kvinden var helt overvældet af mødet med Jesus og hans ord om frelse. Hvad der videre skete med kvinden, ved vi ikke, men et kvalificeret gæt vil være, at mødet med Jesus ændrede hendes liv.

Mit møde med Jesus medførte, at jeg begyndte at læse teologi, og efter nogle år sagde jeg mit job som jurist ved Socialdirektoratet i Københavns Kommune op og søgte et præsteembede ved Sct. Marie kirke i Sønderborg, hvor jeg så blev præst de næste 41 år. Da jeg blev student, troede jeg ikke på Bibelens Gud, men jeg havde en længsel efter at finde sandheden.

På vores et års bryllupsdag i 1968 forærede Rhoda mig en Bibel, som jeg begyndte at læse i uden dog at forstå den. Først da jeg bød Jesus ind i mit liv, begyndte jeg at forstå hans ord. Jeg begyndte at forstå, at han ikke kun var verdens frelser, men også vejen, sandheden og livet.

I 1970 kom den karismatiske fornyelse til København, hvilket fik stor betydning for mit åndelige liv og min tjeneste i Guds rige.

På vej til arbejde i min bil i 1971 sagde jeg til Gud, at jeg var træt af mine bønner. Jeg havde en fornemmelse af, at man kunne få et dybere åndeligt liv, så derfor bad jeg om at kunne bede fra hjertet og ikke kun med min mund og min forstand. Da jeg bad den bøn, kom der noget ned over mig, men jeg viste ikke, hvad det var.

Den følgende søndag var jeg til et møde i Missionsforbundets kirke på Amager, hvor englænderen Cecil Cousen talte om at blive døbt med Helligånden, som Jesus lovede de første kristne, og som blev opfyldt pinsedag.

Jeg gik frem til forbøn for at blive døbt med Helligånden, men til min skuffelse skete der ikke noget. Nogle dage efter blev jeg klar over, at det, der skete i forbindelse med min bøn i min bil, var Helligånden, der kom over mig.

Nogen tid efter var jeg sammen med en mand, der var blevet guddommeligt helbredt for lungekræft. Han bad om, at jeg måtte få tungetalens nådegave, hvilket skete. Det har gennem alle årene været en stor velsignelse i mit liv. Senere var jeg til et møde i Sions kirke på Østerbro, hvor Mel Tari fortalte om den store vækkelse på øen Timor i Indonesien. Ved mødets afslutning opfordrede Mel Tari alle syge til at lægge deres hånd på det syge sted, så ville han bede om, at Guds helbredende kraft måtte virke.

Da jeg havde mange smerter på grund af en diskusprolaps, som jeg havde pådraget mig i forbindelse med en ulykke på min scooter, lagde jeg min hånd på min ryg, og miraklet skete, jeg blev fuldstændig helbredt.

I 1976 var jeg med til at arrangere den anden Roskilde konference. En aften, da jeg ledte mødet i Roskilde Domkirke, sagde den norske præst Hans Jakob Frøen pludselig til mig: ”Du minder mig om en mand, der kører for fuld fart med håndbremsen trukket”. Det var et korrekt profetisk ord, idet jeg oplevede en stærkt hæmmende indre åndelig spænding.

Efterfølgende kom Frøen til en konference på Asserballeskov Bibelcenter på Als, hvor han bad for mig og bød over nogle religiøse yoga ånder, som forlod mig på dramatisk vis. Yoga ånder er knyttet til hinduisme og buddhisme, og de kan ikke forenes med Jesus og Helligånden.

Yoga er ligeså lidt som muslimske bedestillinger eller korset og nadveren neutrale åndelige områder. I 1985 i Sverige talte Jesus til mig om, at vi skulle starte et Dansk Oase, hvilket blev virkeliggjort i 1989 i Århus.

Jesus frelser syndere, og derefter siger han til enhver af os, at vi skal følge ham og tjene ham.

Søndagens tekst: Luk. 7, 36-50

Den største tilgivelse frembringer den største kærlighed

36 En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem. 37 En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie. 38 Da hun var kommet indenfor, knælede hun stille ned bag Jesu fødder og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte den aromatiske olie ud over dem.

39 Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så, hvad kvinden gjorde, tænkte han ved sig selv: »Det her viser, at Jesus ikke er en profet fra Gud. Ellers ville han være klar over, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham. Han ville vide, at hun er prostitueret.« 40

»Simon,« sagde Jesus, »jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.« »Hvad er det, mester?« spurgte farisæeren. 41 »Der var to, som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte 500 denarer, mens den anden kun skyldte 50. 42 Ingen af dem kunne imidlertid betale deres lån, så manden eftergav dem begge, hvad de skyldte. Hvem af de to, tror du, var mest taknemmelig?« 43 »Mon dog ikke det var den, som fik eftergivet mest?« svarede Simon. »Jo, du har ret,« svarede Jesus. 44

Så vendte han hovedet mod kvinden og fortsatte: »Simon, har du set, hvad den kvinde har gjort? Da jeg kom ind i dit hjem, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men hun har vasket dem med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig heller ikke det sædvanlige kys på kinden til velkomst, men hun bliver ved med at kysse mine fødder. 46 Du kom ikke med olivenolie til mit hoved, men hun kom med aromatisk olie til mine fødder. 47 Det siger jeg dig: Hun har fået sine mange synder tilgivet, for hun har vist stor kærlighed. Den, som kun har fået tilgivet lidt, viser ikke megen kærlighed.«

48 Derefter sagde Jesus til kvinden: »Dine synder er tilgivet!« 49 Der blev uro omkring bordet. »Hvem er den mand, som påstår, at han kan tilgive folk deres synder?« sagde de andre gæster til hinanden. 50 Men Jesus fortsatte henvendt til kvinden: »Det er din tro, der har frelst dig. Du kan gå nu – med fred i hjertet!«