Jesus er ikke bare Jesus
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 10
4700 Næstved
En lille dreng, der endnu ikke kan læse, spurgte mig: “Har du lyst til at se Jesus på video?” På sin såkaldte i-pad bad han mig skrive navnet “Jesus Kristus”. Og nu så vi en film om Jesu lidelseshistorie.
Det lyder måske ikke af så meget, men jeg dvælede bagefter lidt ved indtastningen af Jesus Kristus og ikke kun Jesus. Vi talte om, hvorfor han også hedder Kristus, som var navnet, Peter bekendte sig til: “Du er Kristus, den levende Guds Søn!” (Mt. 16:16).
Vi forstod, at Jesus ikke blot er Jesus, men han er Kristus, og det betyder igen, at han er konge, ja kongernes Konge og herrernes Herre.
Der siges alt muligt om Jesus. Også i skolen. “Han var kun en from jøde”, sagde min klasselærer. Det sagde jeg til min mor, som bedrøvedes over denne ”skolelærdom”, som dog ikke varigt rodfæstede sig hos mig.
Hvad er sandheden om ham, som gav sig ud for at være selve sandheden? “Hvad er sandhed?” spurgte Pilatus ham retorisk. Ak, han ventede ikke på svar, men forlod i samme øjeblik Jesus. Joh. 18:38.
Men på Jesu kors havde Pilatus dog under protest sat indskriften: “Jesus af Nazaret, jødernes Konge”, og da ordene lød: “Det er fuldbragt”, bøjede han hovedet og opgav ånden. Hovedet faldt ikke slapt ned, men han bøjede det som en konge, for en Konge er han. Joh. 19:30.
Sandheden forkyndes, når korset forkyndes. Fra litteraturen læser jeg, at dette kors kom heller ikke den svenske dramatiker August Strindberg uden om til sidst. Han ønskede kun et enkelt trækors rejst på sin grav med ordene: “Ave Crux, spes unita!” (Vær hilset kors, mit eneste håb!)
Stunden med nævnte dreng var en påmindelse om ikke blot i flæng at sige “Jesus” i tide og utide, men forkynde den fulde sandhed om ham – uforkortet og ucensureret med samme frimodighed som apostlen Peter.
Men den sandhed finder jeg ikke i verden, ej heller i den religiøse verden. Den må, som i Peters tilfælde, åbenbares ovenfra og helt personligt.
