– Lær børn at tale med Gud

Når børn lærer frit at dele deres hjerter med Gud, begynder de at stole mere på Gud. Derfor er det meget vigtigt at fortælle børn, at de kan tale med deres Far. Det mener børnepræst Rachel Turner, England, der gør en meget stor indsats for at få børn til at tale med Gud – og få forældre til at hjælpe med hertil.

Rachel Turner, som for nylig var i Danmark for at tale om sin passion, har sønnen Caleb på otte år. Han lærte tidligt at tale med og lytte til Gud.

– Da min søn var fem år, hørte han ordene ”Flyt hus, flyt kirke – gå tilbage til det gamle sted”. Tre dage senere mistede jeg mit arbejde, og vi måtte gøre det … ”Gud har fortalt mig det. Hvorfor gør vi det ikke bare?” spurgte min søn, da det skete, fortæller Rachel Turner.

Hun gør dog opmærksom på, at voksne ikke må overdrive, når de tilskynder børn til dialog med Gud.

– Lad børnene høre dig tale med Gud – men kun engang imellem. De skal jo ikke tro, du er skør, forklarer hun.

Inspirér dem

Rachel Turner mener, at børn har et stort behov for at få kendskab til og opbygge den nære og personlige relation med Gud. Og at et indblik i forældres trosliv kan inspirere hertil. Børn har det jo med at kopiere voksne:

– Sig for eksempel til børnene: ”Jeg kan li´ at tale med Gud, når jeg er i bad. Nogle gange taler jeg også med Gud på lange traveture, tager Ham med til middag eller ser TV med Ham. Eller jeg taler med Gud, når jeg kører i bil”.

– ”Kan man det?” spørger børn overraskede over, at man kan have disse alene-øjeblikke med Gud.

– Når du fortæller børn din historie om, hvordan du taler med Gud, så tænker de også: ”Kan jeg det?”

– Jeg bruger ikke ordet bøn, fordi mange har noget i bagagen med det ord. I stedet bruger jeg ordet chat (snak) fortæller hun.

Anderkend, at Gud taler til vores børn

Det er godt at lære børn at indfange det, Gud siger … forsøge at få dem til at genkende, hvad der kommer fra Gud, mener børnepræsten.

Hun opfordrer os til at lære børn at blive opmærksomme og sige: ”Værsgo Gud, jeg lytter”.

– Gud taler hele tiden til vores børn – også selvom de ikke kender Gud. Hvis vi tror på, at Gud taler til vores børn, kan vi anerkende det.

– Vi voksne er jo ikke nødvendigvis de bedste til at høre Guds stemme!

– Vi kan forklare børn: ”Jeg fornemmer, Gud siger – eller jeg føler, at Gud vil”. Børn siger så måske: ”Hvordan ved du det?” Og så må vi forklare, hvordan de kan fornemme det. Med vores sind, visioner, billeder, læse noget i Bibelen …

– Vi er alle på en rejse, hvor vi forsøger at genkende Guds stemme i forskellige sammenhænge.

Rachel Turner har i sit arbejde hørt talrige eksempler på børns åndelige oplevelser. Det har overbevist hende om, at børn har brug for venskabet med Gud:

– Et barn, der næsten lige havde mistet sin far, blev stille. Hun fortalte: ”Gud viste mig et billede at mit hjerte, der var gået i stykker … Og jeg så, at Gud limede stykkerne sammen igen. Gud holder mig, mens han heler mig”. Dén ti-årige kender Gud!

– Jeg har også oplevet en ung, der var så forkrøblet af angst, at det var umuligt for ham at gå udenfor. Men så fyldte Gud ham med fred. Når Gud går ind i vores hjerter, så…

Præsten fortæller også om en fire-årig, der led af voldsomme mareridt og lærte at tackle dem ved at sige: ”Go away because of Jesus”. Og om et barn, der lyttede til Gud og fortalte hende: ”Gud og jeg skiftes til at fortælle vittigheder”.

Et spil for Herren

Børnepræsten har en åndelig leg, hun bruger med børn – og med de fremmødte på Sommerstævnet ’18 i Lindenborg:

– Henvend jer nu hver især til Gud på denne måde: ”Gud, hvis du skulle spille et spil med mig lige nu, hvad skulle det så være?”

Bagefter berettede flere deltagere om, hvad de havde hørt fra oven som svar herpå. En fortalte ”Chess, fordi jeg er Kongen”. En anden: ”Volleyball, fordi vi er et team. Det går højt og lavt,” og en tredje fortalte: ”Ludo, fordi det kræver tid og ro”.

Lær børn at skelne

– Vi er alle på en rejse, hvor vi forsøger at genkende Guds stemme i forskellige sammenhænge. Eksperimentér og find ud af, hvad der virker, anbefaler Rachel Turner.

Børn skal lære, at den sunde fornuft gerne må komme med ind i billedet. For eksempel hvis det, man forestiller sig at høre fra Gud, adskiller sig fra det, man må for sine forældre.

Hun kommer med et harmløst eksempel, der kan bruges til at forklare børn om dette:

– Sig til dem, at hvis I som forældre har forbudt barnet at drikke juice på tæppet, så skal det selvfølgelig ikke gøre det, selvom det føles, som om Gud opfordrer til det.

Man kan lære børn at overveje:
– Giver det mening i forhold til den Gud, vi kender? Hvis ja, så fint. Ellers læg det væk. Hvis du er i tvivl, så skriv det ned. Tal med kloge mennesker om det.

– Gud stemme trækker os imod Ham. Hvis du modtager noget, der får dig til at skubbe Gud fra dig – løbe væk fra Gud, så er det ikke fra Gud, understreger hun.

Rachel Turner har som familiepastor gennem årene lyttet til mange hårde ting.

– At se børn komme til at møde Gud … jeg ønsker det for børn! Og at forældre også oplever det, siger hun overbevisende.

Er man ked af det, kan man i stedet for at forsøge at skjule sine følelser – og derved komme til at skabe usikkerhed for barnet, der mærker, men måske ikke forstår – stå ved det og for eksempel sige: ”Jeg er ked af det, men du skal ikke bekymre dig. Gud tager sig af det”. (I am in pain, but don´t worry. God got it!)

– Vi voksne glemmer nogle gange, at vi er Guds børn. Det vi vil for vores børn, er det, Gud vil for os, pointerer hun.

Da Rachel Turner med glæde og veloplagt stiller op til et lille interview og fotografering umiddelbart efter, at hun har talt for en større forsamling og stillet sig til rådighed for de fremmødte bagefter, understreger hun, at man aldrig må skabe unødig splid mellem børn og deres forældre, når man lærer børn at tale med Gud:

– Og det er selvfølgelig altid vigtigt, at man også rækker ud til forældre, så de ikke tror, de mister deres børn. Gennem børn kan mange forældre komme til at tro,

I Lindenborg satte børnevejlederen i øvrigt især stor pris på at opleve mange forskellige kirker sammen som en stor familie. Og at det ved ankomsten hertil i nattens mørke så virkeligt flot ud med mange små lysende skilte med de forskellige deltagende kirkenavne på teltene.

Men som mor til en otte-årig var det også dejligt at få lov til at sove længe om morgenen.
– Normalt står jeg op klokken 6.30, men jeg sov til klokken ni i morges, fortæller hun.

Rachel Turner har skrevet bøgerne: ”Tro i børnehøjde”. ”Selvværd i børnehøjde” og ”Tryg i mørket”.