Så længe jeg lever

Sådan hed en af de sange, som John Mogensen sang kort før han døde. En dansk film af samme navn beskriver hans korte og triste liv. Men det kunne have været anderledes.

John Mogensen var med i en meget populær dansk kvartet ved navn Four Jacks. Gruppen var kendt i 1960’erne for den humoristiske soldatersang ”O! Marie a wil jæm te dei” og deres rappe gengivelse af Rudyard Kiplings digt ”Mandalay”.

Senere gik gruppen i opløsning, men John Mogensen fik et come back med sin samfundskritiske sang ”Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt af helved’ til.” Andre sange afspejlede hans eget liv. ”Sidder på et værtshus. Klokken, den er fem…”

Ligesom mange andre sangere og kunstnere var han nemlig dybt ulykkelig. Han var, som Thøger Olesen siger i filmen ”aldrig tilfreds”. Han ødelagde sit ægteskab og sin karriere – og til sidst også sit liv med druk. Døde allerede som 48-årig.

Også de andre medlemmer levede et vildt liv med alt for meget druk. Et af medlemmerne, Paul Rudi, var så heldig at få en kontrakt i USA. Også den endte efter fem år med skilsmisse og alt for mange øller.

Men i 2009 fortalte Paul Rudi i Udfordringen om, hvordan han til sidst sad i sin garage i San Diego og råbte, at han hadede Gud, fordi alt var gået galt. Lige dér blev han klar over, at Gud var til. Og senere, da han var på vej ud i bølgerne, bad han: “Jesus, hvis du er rigtig, så kom ned nu og red mig, for jeg er i færd med at slå mig selv ihjel.”

– Der blev dødstille, selv om der var mange mennesker. Så så jeg Jesu’ hænder komme ned imod mig, og jeg var som naglet til stedet, og jeg ved ikke, hvor længe jeg stod der, men bagefter kom havets brusen tilbage, og jeg følte en stor frihed – som om jeg fløj som en ørn – jeg følte mig friere end nogensinde før i mit liv, fortalte han.

– Og jeg følte denne kærlighed, som jeg slet ikke kendte før. Guds kærlighed omfavnede mig totalt.
Jeg løb tilbage til min stol, sparkede til mine øl og løb hjem og tog nyt tøj på. Det var begyndelsen til et nyt liv.”

Pauls liv endte altså ikke med, at han drak sig ihjel og brokkede sig over alt omkring sig, ligesom John.

– Jeg forstod, hvorfor de kristne var mere lykkelige end jeg. De havde Guds Helligånd, jeg havde ingenting – jeg havde kun mine øl og cigaretter – ellers var jeg tom indeni. Det var Guds Helligånd, der gjorde forskellen, sagde han og tilføjede:
– Jesus er ikke bare en kirke, han er en virkelig person, som ønsker at komme ind i dit hjerte og bo derinde.

Den før så fandenivoldske Paul Rudi fik tårer i øjnene, da han talte om sine kammerater i Four Jacks, der nu var døde.

Men denne vidunderlige historie er ikke med i filmen. De gode nyheder må du læse i Udfordringen.
I filmen hører man bare en ironisk bemærkning om, at ”Paul har fundet Gud. Han sad i en liggestol på stranden, og så kom Gud”. Og Mogensen bemærker sarkastisk. ”Nå, hvor havde han gemt sig?” Ha-ha… Det er den flade danske måde at forholde sig til det hellige, som mange ikke forstår.

Alligevel kan man måske håbe lidt på, at Paul Rudis omvendelse har gjort et større indtryk på kammeraterne under den karske overflade. I hvert fald slutter filmen med Mogensens sang om at ligge i græsset og se træerne springe ud. For…

”Så er der ingenting i mellem dig og din Gud”, synger John Mogensen. Man må bare håbe, at han også nåede at møde Jesus, før han trimlede omkuld i en brandert og gled ind i evigheden.

En dag bliver det med Gud jo alvor for os alle.
Sørg for, at det bliver før døden.