En seers visioner om Maria Magdalene

Oversat og redigeret af Henri Nissen

Maria Magdalene var den yngste søster af Lazarus og Marta. Og hun var meget forfængelig og udspekuleret…

Hun voksede op i Betania syd for Jerusalem, hvor Marta ifølge Anne Catherine Emmerich havde en gård med flere boliger og gæsterum.

Lazarus havde selv et hus i Jerusalem, men boede ofte i Betania, fordi de to søskende var tæt knyttede. Begge var hengivne tilhængere af Jesus. Lazarus understøttede Jesus med den pung, som Judas bestyrede. De gav alt, hvad de ejede, til den første kristne menighed og de fattige.

Jesus besøgte ofte Marta og Lazarus, som så meget ældre ud end Jesus, selv om han kun var otte år ældre. Lazarus havde store ejendomme, marker og mange tjenere. Lazarus og søstrenes far var søn af en syrisk konge, som havde fået ejendomme som en belønning for at deltage i krig. Hans kone var jødisk og kom fra Aarons præstlige slægt i Jerusalem.

Anne Catherines Emmerichs beskrivelse af Maria Magdalene lyder ikke kun flatterende:

Et forkælet barn

”Magdalene, det yngste barn, var meget smukt og selv i hendes tidlige år høj og veludviklet som en pige af sin alder.

Hun var fuld af lidenskab og forførende kunster. Hendes forældre døde, da hun kun var syv år gammel. Hun havde ingen stor kærlighed til dem, selv da hun var lille, på grund af deres alvorlige faste. Selv som barn var hun forfængelig ud over alle grænser, stjal i det små, var stolt, selvbevidst og optaget af nydelser.

Hun var aldrig trofast, men faldt for, hvad der smigrede hende mest. Hun var derfor overdreven i sin medlidenhed, når hendes følsomme medfølelse blev vakt, og venlig eller nedladende overfor alle, der appellerede til hendes følelser.

Hendes mor havde haft en vis andel i Magdalenes forkerte opdragelse og den sympatiske blødhed, som barnet havde arvet fra hende.

Magdalene blev forkælet af sin mor og sin barnepige. De viste hende frem overalt og var skyld i hendes udspekulerethed og små måder at blive beundret på. De sad meget med hende pyntet op ved vinduet.

Denne udstilling af hende var den vigtigste årsag til hendes ødelæggelse. Jeg så hende ved vinduet og på terrassen af ​​huset på et flot sæde af tæpper og puder, hvor hun kunne ses i al sin pragt fra gaden.

Hun plejede at stjæle søde sager og tage dem med ud til andre børn i borgens have.

Allerede som ni-årig var hun engageret i kærlighedsforhold.

Efterhånden som hendes talenter og skønhed voksede, blev omtalen af hende og beundringen større.

Hun havde skarer af ledsagere. Hun lærte at skrive små kærlighedsvers på små ruller af pergament.

Jeg så hende, mens hun var så optaget af at tælle på fingrene. Hun sendte disse vers omkring og udvekslede dem med sine elskere.

Hendes berømmelse spredte sig i alle retninger, og hun var meget beundret.

Men jeg så aldrig, at hun virkelig elskede nogen eller var elsket. Det var altsammen – fra hendes side – forfængelighed, frivolitet, selvoptagethed og selvbevisthed om sin egen skønhed.

Jeg så hende som en skandale for sin bror og søstre, som hun foragtede og skammede sig over på grund af deres enkle liv.

Da arven blev delt, tilfaldt borgen Magdalum hende. Det var en meget smuk bygning. Magdalene havde ofte gået der med sin familie, da hun var et lille barn, og havde altid haft en særlig forkærlighed for stedet.

Hun var kun elleve år, da hun flyttede derop med en stor husholdning af tjenere, mænd og piger, og etablerede sig med pragt omkring sig selv.

Magdalum var et befæstet sted, bestående af flere borge, offentlige bygninger og store pladser af lunde og haver. Det var otte timer øst for Nazaret, omkring tre fra Kapernaum, en og en halv fra Betsaida mod syd og omkring en kilometer fra Genesareth søen.

Det var bygget på en bjergskråning og udvidet ned i dalen, som strækker sig ud mod søen og omkring dets kyster. En af disse borge tilhørte Herodes. Han havde en endnu større i den frugtbare region omkring Genesaret. Nogle af hans soldater blev stationeret i Magdalum, og de bidrog til den generelle demoralisering. Officererne var på intim fod med Magdalene. Der var foruden tropperne omkring to hundrede mennesker i Magdalum, hovedsagelig embedsmænd, bygherrer og tjenere. Der var ingen synagoge i byen. Folk gik til den i Betsaida.

Borgen Magdalum var den højeste og mest storslåede af alle; fra dens tag kunne man se på tværs af havet fra Galilæa til den modsatte bred.

Fem veje førte til Magdalum, og på dem alle var der på en halv times afstand fra den befæstede by bygget et tårn over en bue. Det var som et vagttårn, hvorfra man kunne se langt ud i horisonten. Disse tårne ​​havde ingen forbindelse med hinanden; de rejste sig bare i et land dækket af haver, marker og enge.

Magdalene havde mandlige tjenere og piger, marker og besætninger, men en meget uordenlig husstand; alt gik i opløsning.

Gennem den vilde kløft, som Magdalum lå på ved siden af, flød en lille bæk ned til søen. Omkring dens banker var der jagt på en mængde vilde dyr fra de tre ørkener i nærheden af ​​dalen. Dyrene kom ned for at drikke. Herodes plejede at jage her. Han havde også jagt i en park nær sin borg i Genesareth området.”

Hvad sagde Jesus?

Folk talte også med Jesus om den umoralske Magdalene, der levede i så stor kontrast til sine fromme søskende Lazarus og Marta. Ifølge Anne Catherine svarede Jesus tre Johannes-disciple, som opsøgte ham:

”Den yngste søster Maria (Magdalene) har afvist den rette vej, men hun vender tilbage og vil stige til større helliggørelse end Marta.”

Også Marta selv talte med Jesus om, hvordan hun skulle få sin lillesøster tilbage på den rette vej. Men Jesus beroligede hende. Magdalene ville blive omvendt, men de skulle blive ved med at bede for hende.

Da Lazarus spurgte Jesus om råd for Maria Magdalene, svarede Jesus, at der allerede var faldet en gnist af frelse på hendes sjæl, som helt ville fortærre hende.

Kom og se profeten!

Engang fik Marta og de andre kvinder, som fulgtes med Jesus, overtalt Magdalene til at tage til Jezrael, hvor Jesus skulle komme. Men han tog en anden vej og var væk, før de nåede frem. Maria måtte nøjes med at høre om Jesus fra de syge, han havde helbredt.

Men en anden gang, da Jesus kom til Jezrael, stod hun ved vinduet i en kro og betragtede ham, da han gik forbi.

”Han så alvorligt på hende, da han passerede, med et blik, der gennemborede hendes sjæl. En usædvanlig følelse af forvirring kom over hende.

Mens hun voldsomt rystede, skyndte hun sig bort fra kroen, og drevet af en overvældende følelse af sin egen elendighed skjulte hun sig i et hus, hvor spedalske og kvinder ramt af blødninger holdt til.”

”Magdalene var flygtet til de spedalskes hus på grund af den følelse af intens ydmygelse ved Jesu blik, som forvirrede hendes sjæl, for hun havde netop blandet sig med de respektable kvinder på grund af stolthed, da hun ikke ønskede at stå i folkemængden blandt fattige, almindelige mennesker.”

Følte dobbelt skam

Magdalene tager tilbage til sin borg, men senere forsøger Marta at overtale hende til at komme og høre Jesus på et bjerg ved Gabara.

”Magdalene modtog sin søster ret venligt og viste hende ind i en lejlighed ikke langt fra hendes fine stadsværelse, hvor hun ikke tog søsteren med ind.

Der var i Magdalene en blanding af sand og falsk skam. Hun skamede sig over sin enkle, fromme og tarveligt klædte søster, der gik rundt med Jesu tilhængere, som var så foragtede af Magdalenes besøgende og medarbejdere, men hun skammede sig også over sig selv overfor Marta.

Det var denne følelse, der forhindrede hende i at tage Marta med ind i de værelser, hvor hendes dårskab og laster foregik. Magdalene var brudt i sin ånd, men hun manglede modet til at frigøre sig fra sine omgivelser. Hun så bleg og sløv ud. Manden, som hun levede med på grund af sine lave og vulgære følelser, forekom hende nu fuldstændig utålelig.”

Martas tålmodighed

Marta er tålmodig og fuld af kærlighed til sin søster. Hun fortæller om to fine kvinder i Jesu følge, som glæder sig til at møde hende. Hun lover hende, at hun kan bo et sted for sig selv, osv. Også Jakob den ældre kommer og overtaler hende.

Til sidst tager hun med.

Hun rider på et æsel, fordi hun ikke er vant til at gå som de andre. Hun er flot klædt på.
Jesus taler indtrængende til de forsamlede. Han opfordrer dem inderligt til at omvende sig og gå ind i Guds rige.

”Magdalene havde taget plads blandt de andre kvinder som en selvsikker verdensdame; men indvendig foregik der en kamp.

Først stirrede hun rundt på mængden, men da Jesus dukkede op og begyndte at tale, var hendes øjne og sjæl fastlåst på ham alene. Hun blev stærkt påvirket, skælvede og græd under sit slør.”
Også Jesus råber med tårer af medfølelse til dem alle om at komme til ham. Der kommer bevægelse i flokken. Også Magdalene og de andre kvinder rykker nærmere.

Magdalene vil hen til Jesus, men de andre holder hende tilbage. Ved 6-tiden slutter Jesus sin prædiken og giver disciplene besked på at skaffe mad til de fattige. På vej ned ad bjerget helbreder han fortsat og jager dæmoner ud.

Magdalene følger efter Jesus helt hen til Simon Zabulons hus, hvor farisæerne diskuterer ivrigt med Jesus. Hun ser sit snit til at komme ind og går bagom Jesus og salver hans hår med en lille flaske parfume. Beretningen kendes fra Bibelen.

Tilbagefald

Selv om Magdalena nu er dybt rørt og betaget af Jesus, og Marta beder hende om at tage med til Betania, så tager hun alligevel tilbage til Magdalum for at ordne sit hus.

Det er skæbnesvangert.

”Magdalene var snart igen i sit gamle spor. Hun modtog besøg af mænd, der talte på den sædvanlige nedsættende måde om Jesus, hans rejser, hans lære og alle dem, der fulgte ham. De latterliggjorde, hvad de hørte om Magdalenes besøg i Gabara og anså det for en meget usandsynlig historie. I øvrigt erklærede de, at de fandt Magdalene smukkere og mere charmerende end nogensinde.

Det var ved sådanne omtaler, at Magdalene tillod sig at blive forfærdet, og hendes gode indtryk forsvandt. Hun sank snart dybere end før, og hendes tilbagefald i synd gav djævelen større magt over hende. Han angreb hende mere kraftfuldt, da han så, at han muligvis kunne tabe hende. Hun blev besat og faldt ofte i kramper og anfald.”

Senere beskrives Magdalene som ”ved siden af sig selv”.

”Hun gav efter for vrede, slog alt, der kom på hendes vej, plagede sine piger og var altid indrammet i den mest hensynsløse påklædning. Jeg så hende slå på en mand, der levede som herre i hendes hus, og jeg så ham gengælde hendes slag med dårlig behandling. Til tider henfaldt hun i grusom sorg, græd og jamrede. Hun løb rundt om huset efter Jesus og græd: ”Hvor er læreren? Hvor er han? Han har forladt mig!” Og så faldt hun i epileptiske anfald.

Man kan forestille sig broderens og søsterens smerte ved se en af så ædel en familie, en så rigelig begavet af naturen, overgive sig til så skræmmende en tilstand”.

Den afgørende møde

Marta besøger hende, men henvises til et afsides rum i timevis, før Magadalene beder hende om at forsvinde. Marta efterlades – uden mad og drikke.

Senere tilkalder Magdalene hende, mens hun får sat sit hår op i en tredelt frisure. Hun indvilger i at gå til Gabara for at høre Jesus.

”Jeg tager afsted, men ikke med dig! Du kan gå i forvejen, for jeg vil ikke blive set med en, der er så miserabel klædt. Jeg klæder mig efter min stand, og jeg følges med mine egne venner.”

Hun tager afsted i al sin pragt (beskrevet i mange detaljer) med en medbragt flot stol på et æsel. Hun omgiver sig med folk af sin egen slags og fører sig frem med hævet hoved.

Men da Jesus begynder at prædike, reagerer dæmonerne med høje råb. Og Magdalene falder også om i voldsomme kramper som en besat.

Hendes ledsagere forsøger at få hende til bevidsthed med duftevand. De tror, at hun er ved at dø, men Jesus siger, at den død, hun nu gennemlever, er en god død. Han taler om de onde ånder, som forlader hende, og som Anne Catherine Emmerich ser som sorte dampe. Da Magdalene kommer til bevidsthed, vil hun gå hen til Marta og Lazarus, men vakler som en fuld person.

Men de får hende ned fra bjerget og hen på en kro, hvor Jesus senere dukker op, og da han kigger på hende med sit gennemtrængende blik falder hun igen om og endnu en ond ånd forlader hende.

Hun græder og klager og løber ud på gaden og råber til alle og enhver, at hun er et ondt og syndigt menneske.

Hun falder ned for Jesu fødder og spørger, om der endnu er nåde for hende.

Jesus formaner dem alle til at vogte sig for den urenhed, som nedkaldte ild og svovl over Sodomo og Gomora. Flere gange, når hans blik rammer Magdalena, falder hun sammen, og en mørk tåge forlader hende.

Tilgivelse og nyt liv

Hun beder om tilgivelse, og Jesus tilgiver hende alle hendes synder. Han siger: ”Hun har været en stor synder, men for al fremtid vil hun være et forbillede på anger.”

Lazarus tager sig nu af at ordne hendes hus i Magdalum. Han sender manden væk. Giver ham et andet hus. Og nu er Magdalene fri til at følge Jesus. Hun bliver en inderlig efterfølger. Det er sådan, vi møder hende i dagens tekst – som en, der ikke kan få nok af Jesus og glemmer alt omkring sig.

Og da Jesus senere må igennem den forfærdelige lidelseshistorie, følger hun sammen med Maria, Jesu mor, alting på nærmeste hold. Og hun gennemlever selv al gruen og sorgen, så hun til sidst er næsten ødelagt som menneske.

Til gengæld bliver hun den første, der møder Jesus efter opstandelsen, hvor han ikke kalder hende Magdalene, men Maria.

Det beskriver Anne Catherine Emmerich også indgående fra sine daglige visioner, men det er alt for omfattende at komme ind på her. Det må vi gemme til en anden artikel – eller du kan selv læse om det i det store 4-binds værk ”The Life of Jesus Christ and Biblical Revelations”.

Beretningerne om Maria Magdalene udgør kun ca. 50 sider hist og pist blandt de over 2000 sider om Jesus.

Søndagens tekst: Luk. 10, 38-42

Jesus besøger Marta og Maria
38 Jesus og hans disciple fortsatte nu deres vandring mod Jerusalem. Undervejs kom de til en landsby, hvor en kvinde, der hed Marta, tog imod dem i sit hjem.
39 Hendes søster Maria satte sig ved Jesu fødder og blev siddende der for at høre, hvad han fortalte. 40 Marta var travlt optaget af at sørge for gæsterne, og hun sagde til Jesus: »Herre, er du ligeglad med, at min søster har overladt alt arbejdet til mig? Sig dog til hende, at hun skal komme og hjælpe mig.« 41 »Kære Marta,« sagde Jesus, »du er rastløs og gør dig en masse bekymringer! 42 Men noget er vigtigere end andet, og Maria har valgt det væsentlige. Det skal ikke tages fra hende.«