Virkelighedens Marta og Maria
For nogle år siden læste jeg nogle af de tekster, som forfatteren Clemens Brentano nedskrev fra den syge og sengeliggende nonne, Anne Catherine Emmerich (1774-1824). Hun havde gennem flere år detaljerede visioner af Jesu liv.
Disse visioner er så omfattende, at alene beskrivelsen af Jesu liv fyldte fire tykke bøger på i alt over 2000 sider. Hertil kom en tyk bog, som handler om Maria, Jesu mor.
Bøgerne kom i en tid, hvor kirken var hårdt trængt – bl.a. af Napoleons forbud imod religion, som vi sjældent hører om.
Clemens Brentano var selv en omvendt ateist fra Berlin, som nu viede sit liv til at videregive, hvad den syge seer gennem flere år næsten dagligt så, mens hun på en overnaturlig måde fik lov at følge Jesus på hans tid i Israel.
Selv om hun aldrig havde været i Israel eller udlandet, indeholder beretningerne så mange detaljer, at hun umuligt kunne have fundet på eller læst sig til disse fakta. Og der er ikke fundet nogen fejl i beskrivelserne. Når man selv er journalist og forfatter, véd man hvor let det ellers kan ske.
Tværtimod har det senere vist sig, at nogle af de ukendte byer, som Anne Catherine så Jesus færdes i, faktisk har eksisteret. En af dem er Siphoris, som blev udgravet for nogle årtier siden, længe efter seerens død.
Ikke Magdala men Magdalum
En anden by er Magdalum, som Maria Magdalene ifølge Anne Catherine levede i. Den by, som vi ellers nu om dage har tillagt Maria er Magdala, et fiskerleje ved Genesareth sø. Men Anne Catherine Emmerich beskriver et sted ved navn Magdalum, som lå en mil derfra på et bjerg. Og nu har man så opdaget dette sted, hvor der ellers ikke har ligget en by i flere århundreder.
Den slags – og hele den ægte og gudhengivne stil – overbeviser i hvert fald mig om, at vi her har med en ægte åbenbaring at gøre.
Jeg forventer ikke, at alle skal mene det samme. Men for mig er disse godt 100 år gamle visioner af en enfoldig, syg kvinde, en fantastisk kilde til at forstå mere af Jesu samtid og de mennesker, der omgav ham. Ved at læse om Jesus har det især slået mig, hvor travlt Jesus havde med at nå alle byerne, og hvor inderligt han med tårer indbød både syndere og ”retfærdige” til at omvende sig til Gud.
Jeg har tidligere bragt udsnit her i avisen af, hvad Anne Catherine Emmerich så om Jesu fødsel og de vise mænd.
Filmen ”The Passion” om Jesu lidelser, bygger også i høj grad på de beskrivelser, som Anne Catherine fortalte 100 år tidligere. Mel Gibson fandt det frem til sin film. Og den viste, at Jesu lidelser var langt alvorligere, end vi normalt får indtryk af. Noget, som også ligklædet fra Torino nu bekræfter.
Tålmodige og hengivne Marta
I denne uge handler søndagens tekst i folkekirken om Jesu besøg hos Marta og Maria. Se teksten på denne side.
Vi får her nemt det indtryk, at Maria var en ren helgen, mens Marta jo havde alt for travlt og ikke fattede, hvad det hele handlede om.
Men – hvis vi skal tro Anne Catherine Emmerichs beskrivelser – så var Marta den hengivne Jesu discipel. Hun var selvopofrende, tålmodig og overbærende overfor søsteren.
Maria Magdalene var heller ikke en gade-prostitueret, som vi ofte har fået hende fremstillet. Hun var en velhavende og hovmodig dame, der levede et egoistisk og umoralsk liv – FØR hun kom til Jesus og blev omvendt.
Ifølge Bibelen var der ikke blot tale om en dårlig karrakter, men om syv dæmoner, som Jesus befriede hende for.
Men nu kan du jo selv læse, hvordan Anne Catherine Emmerich beskriver hende. Det er et billede, som flere nok kan genkende fra deres eget eller andres liv. Og på den måde prædiker det mere til os end de faste forestillinger, som vi lidt for hurtigt kan blive færdige med.
