Tyv tror, hver mand stjæler…

Som ung blåøjet journalist lærte jeg, at vores store mission i de verdslige medier var at være kritiske overfor magthaverne. At finde deres fejl.

Hvad jeg og de fleste andre journalister overså, var, at hvis man er kritisk ud fra en bestemt opfattelse af virkeligheden, så bliver resultatet derefter.

Man finder lettere de andres fejl end sine egne.

Hvis man politisk har sine sympatier til højre eller venstre, vil man nemmere få øje på den modsatte sides fejl. Hvis man ligger i midten, som de fleste meningsmagere, vil man være kritisk overfor fløjene og synes, at de er ”ekstreme”.

Men Jesus sagde, at man slet ikke kan se klart til at vurdere andres fejl, fordi man selv har en bjælke i øjet..!

For tiden ser det ud til, at medierne har fået en ”bjælke” i øjet, når det fx gælder Israel, Trump og Putin.
Selv om disse tre fænomener uden tvivl begår nogle graverende fejl i vores kritiske danske øjne, så er mediedækningen desværre blevet så partisk og manipulerende, at vi måske i virkeligheden tager afstand fra – vrangbilleder.

Nogle læsere vil sikkert modsige mig, for Israel er hård ved palæstinenserne, og Trump er en klovn og Putin en diktator… Ja, ok, det er måske sandt. Men hvor har vi vores opfattelse fra? Hvem har tegnet fjende-billeder i vores hoveder?

Medierne fokuserer nemlig på fejlene og ikke på helheden. Derved bliver billedet ofte helt fortegnet.
Medierne fokuserer nu heller ikke på alles fejl. Der er en tendens til, at man – bevidst eller ubevidst – overser fejlene hos dem, man er enige med.

Den kristnes større virkelighed

Set i et kristent perspektiv handler det ikke så meget om højre og venstre, men om at medierne stort set ikke anerkender den åndelige virkelighed og Guds eksistens.

Hvis man vokser op med et materialistisk verdensbillede, som de fleste danskere nu gør, så tror man jo kun dét eksisterer, som man kan måle og veje.

Man vil så betragte alle udsagn om det åndelige og overnaturlige som usande. I bedste fald vil man overbærende mene, at de troende er uvidende og naive. Og i værste fald vil man søge efter et andet motiv for deres tro – fx magt eller penge. For man KAN ikke forstå, at nogen seriøst tror på noget, som man ikke selv kan se.

Da jeg som journalist kom til at arbejde med Udfordringen, var der en tidligere kollega, der – godmodigt – kaldte mig for en ”kirkesvindler”. Det er den opfattelse, som mange har, at man umuligt kan være ærligt troende.

Spejlvendt historieskrivning

På side 13 anmelder vi en ny bog, som viser, at også historieskrivningen om, hvordan de danske vikinger blev kristne, er fordrejet ud fra et ateistisk spejlbillede.

Forfatteren Torben Bramming konkluderer ud fra sit seriøse arbejde med kilderne, at nutidens historikere er tilbøjelige til at se fortiden ”spejlvendt” i deres eget billede:

”Når man læser kilderne ”spejlvendt” et det kun sig selv, man ser. Påstår kilden for eksempel, at en præst var from, ja, så betyder det nok, at det var han slet ikke, og står der, at et mirakel hændte, betyder det nok, at nogen har villet manipulere – man dækker i virkeligheden måske ligefrem over noget suspekt.

Det lukker fortiden. Man bliver i sin historieskrivning derfor overladt til de for tiden herskende filosofiske og ideologiske moderetringer, som nårJesus i 1920’erne blev beskrevet som garanten for borgerlig moral og i 1970’erne som en marxistisk kammerat Jesus,” skriver Bramming.

Vi håber, at Udfordringen må være et beskedent modspil til de falske spejlbilleder og vrangbilleder.