Facebook blokerer annoncer for film om dømt abortlæge

Ann Mc Elhinney er sammen med Phelim McAleer instruktør af ’Gosnell’.

Facebook ønsker ikke historien om Gosnell fortalt, fordi det kan give prolife-folk nye argumenter, konkluderer producenterne af Gosnell: The Trial of America’s Biggest Serial Killer.

Flere tilhængere af filmen har prøvet at dele indlæg om den, men det bliver afvist af Facebook.

“De [Facebook] fastslår simpelthen, at det ikke er blevet godkendt, og man skal tjekke deres retningslinjer, men det giver ikke nogen specifik grund til, at dette indlæg ikke kan blive delt med en større gruppe. Det er tydeligt, at de ikke ønsker at opmuntre eller skaffe indhold for pro-life folk. De hader virkelig enhver, som ikke går ind for det liberale livssyn,” siger instruktør Phelim McAleer.

Uden hjælp fra Facebook vil mange ikke få oplysninger om filmen.

“Facebook lukker i virkeligheden munden på de børn og kvinder, som Gosnell myrdede,” sagde McAleer til netavisen The Federalist.

Gosnells abortklinik viste sig i 2013 at være et rædselskabinet med mange ligdele af fostre, som var blevet aborteret efter 24. uge. Lægen blev dømt for blandt andet for at have klippet rygraden over på babyer, som blev født levende efter en fejlslagen abort.