Findes der ikke engang dokumentation for mikroevolution?

Spørgsmål: Både tilhængere og modstandere af evolutionsteorien plejer at skelne mellem mikroevolution og makroevolution. Begge sider er enige om, at mikroevolution er et faktum, mens makroevolution er det punkt, hvor uenigheden opstår. Det lyder som om, at du siger, at ikke engang mikroevolution kan dokumenteres?

Cirka sådan lød spørgsmålet fra en deltager på et kursus, som biolog Kristian Østergård og jeg selv afholdt i Kristne Friskolers Forening i august. Kurset handlede om evolution kontra skabelse, og de 17 deltagere var lærere fra kristne friskoler på Sjælland.

Spørgsmålet var særlig interessant, fordi jeg ikke selv havde tænkt tanken, at ikke engang mikroevolution kan dokumenteres. Det er de små ændringer, som kan opstå indenfor en art, som man kalder mikroevolution. Makroevolution er der, hvor man påstår, at en akkumulering af de små ændringer resulterer i, at en art har ændret sig så meget, at den er blevet til en ny art. Kritikerne af evolutionsteorien hævder, at der ingen beviser er for dette fænomen, mens evolutionisterne hævder, at der er tilstrækkeligt med indicier, som peger på, at makroevolution har fundet sted.

Mikroevolution er forbundet med tab

Problemet er, at de fleste eksempler på det, man kalder mikroevolution, er forbundet med tab af information i DNA’et. Det gælder fx de penicillin-resistente bakterier, som har en defekt på deres ribosom, som gør, at penicillinen ikke kan sætte sig fast og slukke for produktionen af proteiner. En defekt er ikke evolution, fordi den er forbundet med tab af information, også selvom resistensen er en fordel for bakterien.

Man kan sammenligne det med, hvis ens mailprogram er i stykker, så man ikke kan modtage spammails – en fin fordel, som desværre er opnået ved hjælp af en fejl i dit program, som gør, at en række af funktioner ikke virker.

Ligesom sådan en fejl i et computerprogram ikke kan betegnes som udvikling, er bakteriers penicillin-resistens heller ikke udvikling (husk, at evolution betyder udvikling). Hvis noget skal kunne kaldes evolution, skal vi se en øgning i informationsindholdet.

I et mailprogram ville der således være tale om udvikling, hvis en udvidelse af programmet (tilførsel af nye funktionelle koder) fandt sted. Man kan sagtens forestille sig, at programmøren forbedrer et eksisterende program ved at tilføje nye koder, som kan forhindre spammails i at nå din inbox, og det ville være en øgning af information.

Det samme ville være tilfældet, hvis penicillin-resistens blev opnået ved hjælp af nye DNA koder, men det er bare ikke tilfældet. Penicillin-resistens skyldes, at bakterien har en fysisk defekt, og sådan en defekt stammer fra fejl i koderne og er derfor ikke udvikling, men det præcis modsatte.

Jeg tænkte over spørgsmålet og svarede, at jeg faktisk aldrig brugte begrebet mikroevolution, fordi jeg igennem mit 12 år lange engagement i intelligent design-bevægelsen stadig ikke havde mødt et eneste eksempel på noget, der kunne betegnes som mikroevolution.

Der er dog masser af dokumentation for variationer indenfor en art, men variationerne bygger alle på enten et tab af information eller på allerede eksisterende information.

Det sidstnævnte ses i Galapagos-finkernes varierende næbstørrelse og birkemålerens to farvevarianter. Variationer opnået ved tab af information i DNA’et ses tydeligt i fx hunde, hvor alle racer faktisk kan betegnes som ”syge” ulve. Alle hunderacer har defekte gener, som er det, der eksempelvis giver gravhunden korte ben og chihuahuaen et ufærdigt kranium ved fødslen og problemer med tænderne.

Jeg mangler stadig at se et eksempel på ny DNA-information, altså et nyt tilfældigt opstået gen, som koder for et helt nyt protein eller resulterer i en ny funktion eller kropsform. Dette leder til næste spørgsmål, som blev rejst af flere af deltagerne både under og efter kurset, og som hænger sammen med det første spørgsmål.