En konge værd at kæmpe for

(Læsetid: 5 minutter)
I søndagens tekst indbyder Jesus de trætte og tyngede af byrder til at komme til ham og finde hvile. Det er i fællesskabet med ham, at den hvile, vi længes efter, kan vokse frem.

”Dér er en, jeg kan følge efter, dér er en, jeg kan kalde konge” – denne sætning skabte kuldegysninger midt i biografmørket.

Jeg var i biografen med et par af mine venner for at se ”Hobbitten”. Sætningen blev sagt af en gammel dværg, der sammen med hobbitten Bilbo og en flok dværge var rejst afsted med dværgkongen Thorin for at befri dværgenes rige fra en drage. Bilbo fornemmede dværgenes dybe beundring af deres konge, og han spurgte derfor den ældste dværg om, hvad der var med denne Thorin. Den gamle dværg fortæller, hvordan Thorin rejste sig mod orkerne i en kamp, hvor alt håb så til at være ude – Og lige dér, siger han, så jeg en, jeg kunne følge efter, dér var der en, jeg kunne kalde konge. Dværgen kendte sin konge, og han vidste, at det rige, som denne mand var konge for, var et rige, han ville være en del af. Et rige han vil kæmpe for.

Fascination af kongen

Denne gamle dværgs fascination af sin konge vakte genkendelse hos mig. Når jeg igennem evangelierne læser om, hvordan Jesus møder mennesker og skaber håb i deres tilværelse, vækkes der en fascination og en bevidsthed om, at den mand vil jeg følge efter. Det rige, han siger, han er konge for, vil jeg være en del af.

Han kalder de trætte

I teksten her fra Matthæus møder vi et indbydende ”kom” fra Jesus. Og dem han kalder til sig, er ikke de stærkeste, de klogeste eller dem, der har vundet verden. Nej de mennesker han kalder hen til sig, er dem, som oplever sig besejret og slået til jorden af verden. Dem der mærker vægten af tilværelsens krav. Dem, som måske startede ud med håb om alt, hvad tilværelsen kunne blive til, men nu ser tilbage med en skuffelse over, at livet blev, som det blev. Dem der slider og kæmper og er trætte. Dem som tvivler på deres eget værd. Dem som helt grundlæggende spørger, om jeg har det, der skal til. Dem der er lige ved, eller som måske allerede har givet op.

En hvile, der vokser ud af fællesskabet med ham

Her er det, kongen fascinerer mig, for hans indbydelse vækker en frimodighed i mig til at turde kalde ham konge. Hans indbydelse møder mig midt i min dagligdags travlhed og forvirring. Hans indbydelse møder mig med et løfte om hvile. En hvile, der vokser ud af fællesskabet med ham.

I fællesskabet med ham modtager vi hans åg, siger Jesus. Det lyder måske i første omgang afskrækkende, og det kan måske få os til at tvivle på, om Jesu hvile virkelig er hvile. Eller om tilværelsens tyngde nu erstattes af en religiøs byrde.

Men Jesu åg er ikke nye byrder, men han siger, at der er noget, vi skal lære af ham. Vi skal lære en helt ny måde at bære tilværelsen på. Han ønsker at lære os, hvordan vi bærer tilværelsen i kraft af fællesskabet med ham, ligesom han bærer tilværelsen i kraft af fællesskabet med sin far.

Jesus levede i kraft af visheden om at være elsket af sin far. Han levede i overbevisningen om, at hans fars kærlige ord til ham skulle være det definerende, ikke den ydre kritik og den indre selvfordømmelse.

Jesus vil kalde os ind i fællesskabet med ham, hvor vi kan få lov til at høre, at faderen – fra før vi blev født – kendte os og elskede os. At faderen har sat alt ind på at kæmpe for fællesskabet med os. At han ser alt, hvad vi lykkes og mislykkes med, han kender vores lys og vores mørke, men det ændrer ikke på hans kærlighed til os, og hans ønske om fællesskab med os.

Den hvile Jesus giver, flyder ud af visheden om, at tilværelsens timelige svigt, skuffelser og krav, hvor tunge de end er, intet er at regne i forhold til det evige kærlighedsfællesskab med ham. Jesus viser sig således som én, der virkelig kæmper for vores fred og leder os ind i sin hvile.

I dette ser jeg én, der er værd følge efter, én vi med glæde og frimodighed kan kalde konge.

Søndagens tekst: Matt. 11,25-30

Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede
25 Derefter udbrød Jesus: »Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. 26 Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.« 27 Så fortsatte han: »Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham. 28 Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile. 29 Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. 30 Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Læs også