Morgenlys i november
Her i november sukker mange over dagens korthed og over grå dage uden meget lys. Personligt øver jeg mig på at finde lyspunkter. Næsten hver morgen er jeg nede ved Århusbugten for at se lyset besejre mørket og mærke glæde i sindet over en ny dags muligheder.
Som et påskud for at komme af sted medbringer jeg mit kamera. Med tiden har jeg taget hundredvis af variationer over temaet solopgang. Hvad er det da, der dybest set drager mig af sted på min morgenvandring? Ja, det skal jo ikke lyde for højtragende, men der er en umiddelbar glæde ved at se natten svinde og lyset få overtaget. I klart vejr ses morgenstjernen, der lover dag på ny. Fuglene rører på sig, og folk begynder så småt at dukke op med eller uden hund. Hvis det ikke er alt for mørkt endnu, vover jeg et spagfærdigt ”godmorgen”. Og giver det ikke respons, spørger jeg fx, hvilken slags hund folk har. Jeg har fået megen unyttig viden på mine morgenture, fx lært at skelne mellem en islandsk og en australsk fårehund. Og så kan det nok være, at folk bliver nærværende og sender mig videre med et ”hav en god dag”.
I sommerhalvåret er den cirkelformede ”Uendelige bro” samlingssted for mennesker i morgenlyset. Måske sidder et kærestepar og spejder efter solen. Måske går en mand filosoferende rundt og får sat nogle tanker på plads i morgengryet.
Vi er afhængige af lys i mere end én forstand. I skabelsesberetningen lyder det: ”Der skal blive lys!” Uanset folks tro, så nyder alle mennesker godt af lyskilden på himlen. Instinktivt ved vi, at uden måtte vi dø. På samme måde er der i troen en dyb hemmelighed ved lyset Jesus Kristus. Han giver ikke alene håb om en ny dag, men om et evigt liv, hvor solen aldrig går ned.
Derfor opfordrer jeg til at fylde udskældte november med lys. Solopgange, stearinlys i skumringen, gamle venskaber, der tages op, tilgivelse af os selv og hinanden, glæde over ”soles sol fra Betlehem”. Lange lister over livets plusser frem for minusser. Gode bøger, vi læser, når vi har taget os sammen til at slukke for de dårlige nyheder. Minder om lyse timer, mens sommeren var på sit højeste. Overvindelse af os selv ved på løgstrupsk vis at gøre noget helt konkret for et medmenneske.
I forordet til sin selvbiografi ”Alle mine morgener på jorden” skriver Troels Kløvedal: ”Jeg elsker tidlige morgener og nyder dem hver eneste dag året rundt.” Det kunne vi godt lære noget af. Eller hvad med Pia Raugs metode til at komme igennem novembers regnvejrsdage: ”Jeg vil male dagen blå med en solskinsstribe på.”
En morgen slumpede jeg til at tage et foto af en løber i morgenlyset. Det inspirerede mig til et digt med titlen: ”Løber i lys”. Her skriver jeg blandt andet:
Løber i lys,
hvor kommer du fra,
hvor skal du hen?
Løb aldrig væk fra dig selv, min ven,
gør lyset til din følgesvend.
Det vil jeg så gøre. I hele november såvel som resten af året. Måske kunne måneden slippe fri af sit dårlige rygte og blive … et lyspunkt i året.
