Kan tro og videnskab spille sammen?

(Læsetid: 5 minutter)
Videnskab og tro bidrager hver især med brikker til mit verdensbillede, skriver Brian Duus Nørgaard. Arkivfoto.

En udbredt opfattelse er, at tro og videnskab er hinandens modsætninger. Mit synspunkt er, at tro og videnskab godt kan forenes. For mig skaber min kristne tro og mit kendskab til videnskabelige faktuelle forklaringer nemlig en god helhedsforståelse.

Jeg sammenligner mit verdensbillede med et puslespil med forskellige brikker. Nogle af brikkerne fortæller om min naturvidenskabelige opfattelse af tingene, og de giver svar på mine spørgsmål om, hvad fysiske ting består af. Og jeg finder svar på, hvordan noget virker og hænger sammen.

Andre af brikkerne siger noget om min tro. Her får jeg svar på fx spørgsmål om, hvorfor vi er sat på jorden. Her handler det om meningen med det hele.

Som et tænkende og rimeligt oplyst nutidsmenneske har jeg brug for at forstå sammenhænge. Jeg kan ikke bare se bort fra naturvidenskabelige data, der fx antager, at jorden er 4,54 milliarder år gammel. Eller at mennesket er ca. et par hundredetusinde år gammelt.

Vores jord og mennesket er altså ifølge videnskaben betydeligt ældre end de 6000 år, som Martin Luther mente, han kunne regne sig frem til, når han studerede Bibelen.

Jeg kan heller ikke se bort fra arkæologiske fund af dinosaurfossiler, hvor forskere anslår, at de første dinosaurer levede for omkring 230 millioner år siden.

Når det kommer til spørgsmålet om meningen med vores liv på jorden, må videnskaben give op. Med matematiske formler og ligninger kan der nemlig ikke føres bevis for eksistentielle spørgsmål. Her må jeg i stedet hente svar i Bibelen og i min tro.

Min bibelske forståelse af Gud er, at vi som mennesker er ønsket af ham, og at han vil os. Og det i et fællesskab, som er uden forbehold fra Guds side. I min optik er det et essentielt svar på spørgsmålet om, hvorfor vi er sat på jorden.

Videnskaben kan altså ikke give svar på alle mine mange spørgsmål om tilværelsen. Jeg finder heller ikke svar på det hele i Bibelen.

Men med min viden og min tro har jeg trods alt samlet en pæn portion puslespilsbrikker. Og i dem finder jeg gode svar på mange af mine spørgsmål om den verden, jeg er sat i, og om hvorfor jeg er her.

Mit puslespil er overhovedet ikke lagt færdigt. Og det sker heller ikke. For det er ikke alt, jeg får svar på. Og det er langt fra alt, jeg nogensinde kommer til at forstå. I dette liv.
Af Brian Duus Nørgaard,
folkeskolelærer

Den amerikanske biokemiker dr. Ann Gauger argumenterer med udgangspunkt i empiriske data for, at menneskeheden stammer fra et oprindeligt par. Men da hendes arbejde går imod mainstream biologi, møder det stor modstand.

Svar: Brian har ikke noget spørgsmål, men jeg vil gerne bidrage med mit eget syn på nogle af emnerne.

Jeg er enig i, at videnskaben ikke har svar på alt, og at det giver mere mening at læse i Bibelen, hvis man fx leder efter svar på meningen med livet. Det er imidlertid et faktum, at den kristne tro er baseret på historiske begivenheder, og det er desværre også et faktum, at visse videnskaber sår tvivl om disse begivenheder.

Brian skriver: Mit synspunkt er, at tro og videnskab godt kan forenes, men spørgsmålet er, hvad Brian mener med ordet videnskab. Evolutionsteorien er baseret på materialistisk/naturalistisk filosofi og forklarer derfor alt ved hjælp af naturlovene + tilfældige fysiske processer uden intelligent kausalitet.

Evolutionsteorien er dermed et eksempel på en videnskab, som absolut ikke er forenelig med kristen tro. Hvis jeg troede, evolutionsteorien var sand, ville jeg være ateist – ja, faktisk troede jeg ikke på Gud, før jeg havde brugt 4 år på at efterforske evolutionsteorien og opdagede, at den var forkert.

Undersøgelser viser, at videnskab, herunder især evolutionsteorien, er hovedårsag til, at unge mister deres tro i gymnasiet eller på universitetet. Der er derfor al mulig grund til at stille skarpt på, om videnskabsgrene baseret på materialistisk filosofi er rigtige eller forkerte.

De videnskaber, som er baseret på materialistisk filosofi, dominerer i dag uddannelser og medier. Den amerikanske biokemiker dr. Ann Gauger argumenterer med udgangspunkt i empiriske data for, at menneskeheden stammer fra et oprindeligt par, men da mainstream biologi arbejder ud fra, at evolutionsteorien er sand, er Gaugers og hendes kollegers arbejde ikke anerkendt.

Det er ikke ligegyldigt for ens kristne tro, om vi via tilfældig mutation har udviklet os fra aber, eller om vi stammer fra et oprindeligt skabt menneskepar, og man kan derfor, i mine øjne, ikke hævde, at videnskab under ét er forenelig med kristen tro. Jeg vil advare imod, at man blindt og ukritisk køber de videnskabelige konklusioner, vi præsenteres for i medier og undervisning – såkaldt ”etableret videnskab” eksisterer nemlig ikke. Ann Gauger og mange andre videnskabsfolk, fx den tyske palæontolog Günter Bechly, er udelukket fra det overvejende ateistisk orienterede akademiske miljø, fordi deres forskning peger i retning af en skabende Gud. Spørgsmålet er derfor ikke, om videnskab og tro er forenelige, men om hvilke videnskaber og forskere der er pålidelige, og hvilke der ikke er det, og om de reelle videnskabelige facts støtter eller modsiger troen på Gud.
Karsten Pultz

Læs også