Dorthe Lykke skrev en julekalenderbog

Dorthe Lykke Jensen overtog for nogen år siden ledelsen af ”Børn & Tro” efter sin far Kresten Jensen, som døde tidligere i år.

”Børn & Tro” kendes nok af mange læsere bedre under dets gamle navn ”Evangelisk Børnemission”.
Landsleder Dorthe Lykke Jensen har det sidste års tid i fritiden arbejdet med en julekalenderbog til børn.

”Sidste år var et hårdt år for mig. Det virkede nærmest som om, alt hvad der kunne gå galt, gik galt. Blandt andet var min far Kresten jo meget alvorligt syg, men det var desværre kun en af flere svære ting, som fyldte i mit liv. Jeg havde brug for noget at se frem til i december måned, fortæller Dorthe.

– En aften på café med nogle venner opstod idéen om at skrive en julekalender for børn med fokus på Jesus og ikke på alt det andet gøgl, som julen ofte fyldes med på godt og ondt.

Jeg har egentlig haft idéen til denne julekalender, siden jeg var barn, men pludselig kunne jeg se det for mig: Hvis jeg nu skrev et afsnit hver dag frem til jul, ville råskitsen til kalenderen være færdig juleaften.

Som sagt så gjort: Midt i livets kaos, satte jeg mig (næsten) hver dag efter arbejde foran computeren og tændte kalenderlyset. Handlingen nærmest flød ud af mine fingre, og jeg blev selv helt opslugt af historien.

Som dagene gik, blev det klart for mig, at jeg gennem denne bog ønskede at give børn et glimt af alle de mange fantastiske profetier og løfter i Det gamle Testamente om Jesus. Midt i en mørk tid er han verdens lys!

Efter jul fortsatte jeg med at rette bogen i årets løb i min fritid.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Den sælges i Børn & Tros webshop og kanogså købes på Saxo.dk.

– Det var en særlig glæde for mig, at jeg nåede at læse lidt af bogen højt for min far, inden han gik bort. Det har også været en glæde for mig at læse den højt for min nevø og niece Jonatan og Josefine, som har lavet tegninger til flere af bogens afsnit, fortæller Dorthe.