Vi skal se ’den store hvide flok’

Heinrich Dohm: Den-store-hvide-flok. Ca. 1915

Alle helgens dag skal vi selvfølgelig synge i kor med alle engle: Den store hvide flok vi se. Sådan som jeg gjorde det i min barndomskirke på Østerbro i Sions kirken.

Her kunne jeg endda, når pastor Rønn prædikede for længe, sidde og se op i loftet og forsøge at tælle englene med palmegrene i deres hvide klæder. Og i dag kan jeg ikke tænke mig en Alle helgen uden at synge med Brorson på Nebelongs melodi.

Men vigtigst af alt er det, at jeg er enig med den store tyske teolog Karl Barth, som beroligede kvinden, der spurgte ham, om man skulle møde sine kære i himlen? Ja, svarede Barth. Men også de andre!

Jordens salt og verdens lys

Når man lytter til Jesu ord i begyndelsen af Bjergprædiken, er det fristende at tænke: Mon ikke Vor Herre burde havde fået nye briller? Hvordan kunne han kalde hele den store skare af disciple for verdens lys og jordens salt? Havde han så endda sagt: I skal være verdens lys. Altså som en opfordring. Men det gør Jesus ikke. Tværtimod siger han: I er jordens salt. I er verdens lys. Det er ikke noget, vi skal leve op til. Det er noget vi er. Ikke i kraft af os selv. Men på grund af Jesu tillid til os. Eller igen med Karl Barths ord: Den rette fortolkning til Jesu ord: I er verdens lys, det er: JEG ER VERDENS LYS.

Den gamle præst:

En ældre præst havde den skik at tænde et lys i sakristiet, inden han gik ind for alteret. En dag spurgte kordegnen om årsagen. ”Det er for at minde mig selv om, at der i kirken kun er et lys. Og det er ikke mig”, lød præstens svar. Og han har ret. I kirken er der kun et lys, og det er ikke os, men Kristus. Men i lyset fra ham kan vi lyse. Vi er Jesu øjne, ører, mund, hænder og fødder.

Vi er ikke kaldet til at blive et med tapetet. Men til at lyse. Varme. Tage hånd om. Fortælle om Glædens Gud.

De meget levende døde

Som bekendt er det blevet populært at tage en pilgrimsvandring. Hvad enten det er til Santiago de Compostella eller blot rundt i Danmark. Pointen er ikke, hvor langt man går. Men hvordan man går. Ofte har pilgrimsvandreren en pilgrimsstav at støtte sig til, og i den kan man skære navnene på de mennesker, der har været og stadig er støtter i ens liv. Et herligt billede til Alle Helgen!

Har du skrevet gode navne ind i din støttestav til din vandring gennem livet? Jeg er så rig, at jeg ikke har plads til alle de navne, som jeg gerne ville skrive. Men så har man jo heldigvis plads i hjertet. Når du så kommer til navnene på din vandrestav, så sig Gud tak for det menneske. Bed en bøn. Alle har vi brug for, at nogen beder for os.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Og så har jeg naturligvis ikke glemt navnet, Jesus Kristus. Det navn har han givet os alle lov til at skære ind i vores støttestav. Familie og venner kan gå med et langt stykke, men dér hvor andre må stoppe, dér går Kristus med hele vejen. Ind i Guds rige, hvor vi med venner i lys skal tale.
Lad os slutte med at bede denne gamle pilgrimsbøn:

Må Kristus være foran og vise dig vejen.
Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig.
Må Kristus være bagved dig og beskærme din ryg.
Må Kristus være nedenunder dig og holde dig oppe, når du falder.

Med den tro kan vi tænde et lys i globen og på gravene for vore døde. Og i den tro kan vi med englene synge:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Gud give os at skinne så, som himmellys skønt af de små.

Søndagens tekst: Matt. 5,1-12

1 Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2 og han begyndte at undervise dem:

Sand lykke
3 »Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud – for de skal få del i Guds rige. 4 Velsignede er de, der sørger over situationen – for de skal blive trøstet. 5 Velsignede er de ydmyge – for de skal få landet i eje. 6 Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed – for de skal få slukket deres tørst. 7 Velsignede er de barmhjertige – for de skal mødes med barmhjertighed. 8 Velsignede er de rene af hjertet – for de skal få lov at se Gud. 9 Velsignede er de, der stifter fred – for de skal kaldes børn af Gud. 10 Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje – for de skal få del i Guds rige. 11 Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12 Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.