Skal vi som kristne bruge ’Jødernes bibel’?

En aktuel debat om Det Gamle Testamentes plads i kirkens rum sætter spot på, hvad den kristne kirke skal bruge jødernes bibel til. Kronikkens forfattere mener: en hel del!

(Læsetid: 7 minutter)
Af Adjunkt på Menighedsfakultet, Klaus Vibe

Folkekirken skal have ny gudstjenesteliturgi. Det har for nyligt ført til en debat i Kristeligt Dagblads spalter foranlediget af pensioneret professor i Ny Testamente ved Københavns Universitet, Mogens Müller. I en kronik foreslår han, at den faste læsning af Det gamle Testamente (GT) skal tages ud af gudstjenesten. Der har siden 1992 været en sådan læsning som den ene af i alt tre til hver søndag.

Müller begrunder sit forslag med, at når vi som kirke læser stykker af GT til en gudstjeneste, hævder vi samtidig, at ”den kristne tolkning er den eneste rigtige”. Kirken kommer til at stå for en ”bibelimperialistisk” tilgang til den jødiske bibel, altså GT.
Dertil kommer et andet problem. Afstanden mellem GT og NT er så stor, at der er tale om to forskellige gudsbilleder. Der sendes ”forkerte signaler til kirkegængerne, når tekster fra Det Gamle Testamente oplæses ved gudstjenesten”, eftersom disse ”er bærere af netop det billede af Gud, som den kristne tro er kommet til for at forandre”.

Lektor på Menighedsfakultetet, Morten Hørning Jensen.

Vi skrev efterfølgende en replik til Müller i Kristeligt Dagblad, som vi her på opfordring af Udfordringens redaktion gengiver i bearbejdet form.

Vi vil gerne først anerkende en del af Müllers ærinde. Det er rigtigt, at kirkens historie er fyldt af eksempler på en nedladende og belærende tilgang til det jødiske folk frem for taknemmelighed over, at ”Abrahams, Isaks og Jakobs Gud” i Jesus nu også er blevet vores far.

1. Hvem var GTs Messias?

Men kirken risikerer at gå bankerot, hvis den giver GT/den jødiske bibel helt tilbage til synagogen. Af mindst tre grunde kan vi som kirke ikke undvære GT, der bør forblive ikke blot på kirkens alter men også på dens videoprojektor, når teksterne læses op og i øvrigt på den kristnes natbord som en del af det, vi løbende læser.

For det første er det umuligt at forstå Ny Testamente (NT) uden GT.

De sidste 40 års nytestamentlige forskning har med hidtil uset styrke argumenteret for, at såvel Jesus’ som Paulus’ virksomhed må forklares ud fra en jødisk verdensforståelse. Hverken Jesus eller hans første følgere var ”kristne” i den forstand, vi normalt bruger ordet, dvs. som noget adskilt fra den jødiske tradition.

Evangeliernes altoverskyggende spørgsmål er: ”Er Jesus den Messias, som loven og profeterne har talt om, eller skal vi forvente en anden?” Jesus så sig selv som opfyldelsen af GT’s løfter, ikke som grundlægger af en ny religion.

Jesus var jøde

Den forskningsmæssige genopdagelse af ”den jødiske Jesus” er et epokegørende korrektiv til dybe strømninger i kirkehistorien.

Det må erkendes, at messias-spørgsmålet allerede i Oldkirken blev fortrængt af andre spørgsmål om fx Kristi guddommelighed og to naturer.

Den lutherske reformations fokusering på retfærdiggørelsen og spørgsmålet om min sjælefred med Gud forskød tillige fokus i individuel retning; en tendens, der blev forstærket af pietismen og oplysningstiden for at ende i modernitetens og eksistens-teologiens fokus på den enkeltes livsprojekt.

Gudstjenestens GT-læsning råder bod på noget af denne skævvridning ved at give evangelierne deres ramme tilbage. Jesus var som Israels Messias ikke blot fokuseret på mit hjertes taktslag, men også på hele skabelsens forløsning og fred med Gud.

2. Paulus forblev jøde

Går vi for det andet til Paulus’ læsning af sit folks bibel, er den fra først til sidst bestemt af hans berømte Damaskushændelse, hans møde med den opstandne Kristus.

Kristusåbenbaringen fik ikke Paulus til at tage afsked med den jødiske bibel. Den fik derimod Paulus til at genlæse sin jødiske bibel i lyset af sin nye erkendelse om Kristus, for så at beskrive sin nye tro på Kristus på baggrund af sin nye forståelse af den jødiske bibel.

Dermed anviser Paulus en vej frem for den kristne kirkes omgang med den jødiske bibel/GT. Den kristne kirke må læse GT i lyset af Jesu liv, død og opstandelse samtidig med, at GT skal kaste lys over Det Nye Testamentes beskrivelse af Jesus. Projektørerne må gå begge veje.

Jesus så sig selv som opfyldelsen af Guds løfter i Det Gamle Testamente og apostlene brugte teksterne, når de forkyndte om den opstandne Messias. Derfor har kristne i alle aldre stadig brug for at læse GT.
Pagten med Abraham

Lad os tage et – yderst vigtigt – eksempel på, hvad vi taber, hvis GT ikke får lov til at kaste lys på vores forståelse af Jesus som Kristus.

Uden GT kan vi meget nemt forstå Jesus som en almen-religiøs frelser. Fx som et princip om guddommelig tilgivelse af mig som enkeltmenneske. Eller som en vejviser til religiøs selvrealisering i det enkeltes menneskes åndelige rejse.

Hvis vi derimod med Paulus og de øvrige nytestamentlige forfattere tolker Kristusbegivenheden i lyset af Guds løfte til Abraham og Israels folk, bliver det klart, at han som ”Kristus”, dvs. som den messianske frelser, ikke blot er et tidsløst princip om frelse. Han er derimod opfyldelsen på Guds pagtshistoriske troskab mod Abrahams folk og en Messias, hvis gerning sigter på meget mere end alene en indre fornyelse af det enkelte menneske, nemlig folkeslagenes og hele skabningens forløsning.

Denne sammenhæng bliver mere tydelig, når GT læses op, og når vi hører om Gud som historiens herre, der udvalgte et konkret folk, til hvilket han sendte sin søn som et konkret menneske, for derigennem at tilbyde sin frelse til alle jordens folk.

Det er derfor afgørende, at GT indgår som en dybt integreret del af vores kristne teologi og gudstjeneste. Den kristne teologi er kun genuin kristen, såfremt den også er genuin jødisk og gammeltestamentlig. Det er den kristne påstand, at disse to ting ikke står i et fundamentalt modsætningsforhold til hinanden endsige er bærere af forskellige billeder af Gud.

3. Messias – vor Kristus

For det tredje har den kristne gudstjeneste altid haft til formål at proklamere den opstandne Kristus.

Går vi til vidnesbyrdet i Apostlenes Gerninger er den første adressat af denne forkyndelse det jødiske folk. Tager vi GT ud af vores gudstjeneste eller kristne tro, kommer kirken til at betale en høj pris i forhold til Kristusvidnesbyrdet i forhold til Jesu eget folk.

Hvis Jesus ikke stadig er jødernes Messias, er han heller ikke hedningernes, men i grunden intet andet end en fejlslagen Messias. Derfor kan den kristne kirke ikke opgive udlægningen af GT i lyset af Jesus som Messias og vidnesbyrdet herom også over for det jødiske folk uden at afskære sig fra sine egne rødder.

Selvom vi står ved vores ærinde i dette, og Müller står ved sit, vil vi alligevel gerne slutte med ikke at skyde mere på Müller i denne sag. I stedet vil vi bruge anledningen til at rette et kritisk blik indad på den del af kirken i Danmark, der har Udfordringen som læsere, os selv inklusive.

Hvordan står det så faktisk til med GT på kirkens videoprojektor og dens medlemmers natborde?

For kristne i alle aldre

Det spørgsmål har vi ikke baggrund til at kunne svare bedre på end så mange andre. Men om ikke andet vil vi gerne bruge denne debat til at opmuntre os alle til at sætte læsningen af GT på vores egen dagsorden.

Er man en del af en kirke med den folkekirkelige liturgi, er der mulighed for tre læsninger hver søndag. Er man ikke, har man måske mulighed for prædikenserier over GT-tekster eller fast læse fra Davids salmer eller andet i forbindelse med lovsangen.

Den jødiske bibel, vores Gamle Testamente, er meget mere end en bog fyldt med underholdende historier til brug i børnearbejdet. Den er en uundværlig del Bibelen, der i virkeligheden er én bog, der vidner om én frelser, Jesus Messias, som Gud har givet til sit folk, der ved Guds nåde gør de to, jøder og hedninger, til et.

Læs også