Jeg vil gerne opleve mere af Guds fred
Det kan ikke undgås, at vi bliver såret i livet. Men vi behøver ikke at leve i sårethed. Der er en bekræftelse af få fra Gud, en omfavnelse, en kærlighed, der bringer os den accept, vi har brug for. Vi kan finde fred og hvile, når vi ikke beholder vores sårethed for os selv, men går til Gud med den.
Jeg (Jørn) går ofte ture, hvor jeg taler med Gud om livet og de sår og svære ting, det bringer. Jeg siger det, lige som det er: “Gud, jeg er virkelig nede nu. Jeg har det svært. Jeg har brug for dig. Kom og bring dit nærvær og din helbredelse til mig.” …og det gør Han.
Billedet i dag er af korset. Det er fordi, der er helbredelse for sårede hjerter gennem det, Jesus gjorde, da Han døde for os på korset. Der står i Bibelen, at “ved Hans sår blev I helbredt” (1). De sår Han fik på korset, var med til at bringe helbredelse til vores sår. Derfor vil Gud læge os, når vi bringer vores sårethed til Ham.
(1) Peters første Brev, kapitel 2 vers 24
Kære præst og psykolog
Måske skriver jeg her mest til præsten.
Jeg synes, at der er så mange ting i livet, der giver ufred. Jeg tænker især på mine tre voksne børn. En af dem er skilt, en anden har problemer i sit ægteskab, og den tredje kæmper også med noget, jeg ikke vil nævne her. De to af dem følger heller ikke Gud, som jeg. Det er meget svært at se på.
Jeg tænker ikke, at jeg skulle have gjort meget andet i deres opvækst, selv om jeg måske skulle… men det kan jeg alligevel ikke gøre noget ved nu. Jeg får det bare dårligt af at se på det, som de går igennem. Så prøver jeg at lægge det over til Gud, men jeg synes ikke rigtig, at jeg kan finde fred. Jeg fortæller Gud, hvor svært det er, og at jeg har brug for Ham. Men jeg har sådan en dyb ufred, der bliver ved med at komme op.
Hvordan kan jeg få en mere varig fred?
Vh Lis
Kære Lis
Du ”spørger til” Præsten, så vi har valgt at lade mig tage dette svar.
Først og fremmest har jeg lyst til at pege langt tilbage i tiden og minde dig om, at Gud satte mennesket i fuldkomne forhold i Edens have, og alligevel kom syndefaldet ind og gjorde, at harmonien blev ødelagt.
Det viser, at man kan give mennesker de bedste betingelser, og alligevel går noget galt. De udfordringer, der er og har været med dine børn, behøver derfor ikke at være, fordi du har gjort noget galt. Så det er rigtigt, at du kigger fremad og ikke tilbage.
Det er helt sikkert også rigtigt og godt, at du bringer dine kampe til Gud. Samtidig er det også vigtigt, at du i din samtale med Gud tager imod og ikke kun bliver i det, der gør ondt. Hvis vi hele tiden ser på det, der er svært og fortæller Gud, hvad der er svært, kan vi på en måde blive i det, fordi vi konstant kredser om det – også selv om vi bringer det til Gud.
Det er vigtigt i sit fællesskab med Gud at tage imod fra Gud. Hvis du siger tak til Gud for, at Han er hos dine børn og hos dig, har hånd om situationen osv., lader du troen tage over. Troen og tilliden til Gud har Guds velbehag, og den vil gøre dig modtagelig for Guds hjælp.
En mand i Bibelen, der blev helbredt af Jesus, fik at vide fra Jesus, at: ”Din tro har frelst dig” (Lukas 17,19). Jesus pointerede, at det var mandens tro, der gjorde ham modtagelig for Guds helbredelse. Din tro på at Gud er med i situationen, selv om den ikke umiddelbart løser sig, vil gøre dig modtagelig for Guds fred. Troen vokser, når du takker Gud.
Generelt tror jeg også, vi måske på en særlig måde i den vestlige verden undervurderer det, der skal til, for at en situation vender. Der står i Hebræerbrevet 10,36, at vi ”har brug for udholdenhed, så (vi) kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.” Vi forstår det, når det handler om læger og medicin. Har vi fået en lungebetændelse, følger vi lægens anvisning om, at vi skal tage penicillin i 14 dage, før betændelsen er helt væk. I forhold til at få hjælp fra Gud er det noget af det samme. Det er ofte ikke nok at komme til Gud én gang. Vi må LEVE tæt på Gud.
Jeg har det selv sådan, at hvis jeg virkelig har brug for Guds hjælp, går jeg måske en tur en dag og taler med Gud om det. Oplever jeg, at det ikke er nok, så gør jeg det samme næste dag… og næste dag igen osv. Med andre ord tager jeg den tid, der er brug for, for at Guds nærvær og fred fylder mig.
Jeg tror, at Gud bruger de svære situationer i livet til at kalde os til at leve tættere på Ham.
Jeg håber, at disse perspektiver kan hjælpe dig lidt på vej.
Med venlig hilsen
Jørn
