Virksomhedschef i IM 60 år
Ingrid Vanderbruggen Bjerre, Haderslev, fyldte 60 år den 10. november.
Ingrid Bjerre er født i Belgien og uddannet som fysioterapeut. Hun kom til Danmark i 1981, hvor hun mødte sin mand, Laurits, som er psykiater. Parret har 3 voksne børn.
Ingrid har haft lederstillinger i både offentligt og privat regi og har taget en diplomuddannelse i ledelse og organisation, suppleret med en lederdiplomuddannelse i fundraising.
Den 1. november 2011 blev hun ansat i Indre Mission – først som markedsførings- og indsamlingskonsulent og siden 1. februar 2015 som virksomhedschef. I december 2015 afsluttede hun en MBA (master i strategisk virksomhedsledelse) på Aarhus Universitet.