Alle gode (jule)gaver…

Jeg har en skuffe fyldt med strømper, som jeg har fået i julegave i årenes løb. Det er prisen for at blive en voksen mand.

Som barn var jeg kun til hårde pakker. Den bedste julegave, jeg nogensinde fik, var en dampmaskine, som jeg var så glad for, at den fik hele armen og sprang i luften allerede omkring Helligtrekonger.

Nuvel – inden jeg sætter mig selv i et for dårligt lys, skal det tilføjes, at jeg aldrig gik og mærkede på julepakkerne. Det begyndte jeg først med som voksen.

Kender du i øvrigt den med drengen, der siger til sin mor:
”Mor, du kan godt slette racerbanen fra min ønskeliste”
”Hvorfor, min dreng?”
”Fordi jeg fandt en i skabet i går”.

Hvor tit tager vi ikke glæderne på forskud? Skyder forbi målet?
Janis Joplin sang i 1970:” Oh Lord, won´t you buy me a Mercedes-Benz?” – og det er da et rimeligt krav, synes du ikke? Sikkert meget menneskeligt at tænke sådan.

Det er ellers ikke fordi, det skorter på de himmelske gaver. Den største af dem alle sammen var dét, vi læser om i Juleevangeliet: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”.

Julen har bragt velsignet bud, står der i Ingemanns gamle julesalme.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

Så bliver det ikke større. Livets gods og guld forgår. En dampmaskine ruster. Eller ryger i luften, hvis den falder i hænderne på en eller anden klovn.

Men Guds gave julenat har evigheden i sig. Guds gaver er uden byttemærker. Hvorfor skulle de da også have det?
Alle gode gaver,
de kommer oven ned.
Så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

PS: Det kunne nu alligevel være helt sjovt med den der Mercedes-Benz.
Glædelig jul