Gør som hyrderne
De hørte om barnet, de gik for at se ham – og de priste Gud.
Barnet i krybben det helt afgørende. Men hyrderne kan lære os noget yderst vigtigt i hele det kristne budskab.
Hvad hører vi da om dem her? Jo, de sammenholdt to afgørende ting, som begge er vigtige hver for sig, men som først får egentlig betydning, når de sammenholdes.
Hyrderne vendte tilbage ”og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem”.
Hørt og set
Hørt og set. Det er de to vigtige ting. Og helt afgørende er, at hyrderne sammenholdt det sagte med det skete. Det samme må vi have lært, hvis vi skal fastholde centrum i den kristne tro.
Vi kan ikke nøjes med at se de mange kønne billeder af Josef, Maria og barnet i stalden, som vi lykkeligvis også præsenteres for i julen. Heldigvis er det ikke kun nisser og rensdyr, vi ser.
I fjernsynet vises de store, gamle kunstneres malerier af stalden med Josef, Maria og barnet, som hyrderne fandt og så til deres store undren og glæde. Vi ser også motivet på julekort. Ikke mindst holder børnene af selv at tegne stalden og personerne eller ligefrem lave en julekrybbe eller at opføre julens begivenhed i skolen eller kirken. Godt, at vi på forskellig måde får den hellige familie at se.
Se, hør og tro
Men vi kan ikke nøjes med at se. Vi må også høre og i tro sammenholde det, vi ser, med det, englen sagde, og med det, hele Bibelen siger om barnet i krybben, nemlig at ”han er Kristus, Herren!”
Men vi kan heller ikke nøjes med at høre. Høre de mange i og for sig rigtige ord om Guds kærlighed, som lyder i julen. Vi må godt glæde os over de mange, der kommer i kirke juleaften og hører det gamle, slidstærke juleevangelium.
Vi kan og bør virkelig glæde os over det, som mange i julen får lejlighed til både at se og at høre.
Barnet i krybben og manden på korset
Men evighedsbetydning får det sete og det sagte kun, når begge dele sammenholdes i tro, lovsang og tilbedelse, som hyrderne gjorde det.
Hvad vi hører om Guds kærlighed, må vi samtidig se. Se, at netop sådan er Guds kærlighed og Guds frelse. Den er nemlig ét med noget, det ikke ser ud af noget. Guds kærlighed og frelse er uløseligt forbundet med barnet i krybben, og manden som døde på korset. Ét med Jesus i al hans ydre ringhed og afmagt. Han og ingen anden er Kristus, Herren, Frelseren, som alene kan redde os.
Sådan ser altså Guds frelsende kærlighed ud og ikke spor anderledes. Vi går fejl både af det, vi ser, og af det, der siges, hvis vi ikke, ligesom hyrderne, sammenholder begge dele.
Læg mærke til, hvad der fortælles om dem. De siger til hinanden: ”Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket og som Herren har forkyndt (har sagt) os.”
Og da de så havde fundet og set Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben, ”fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn”.
Altså både set og sagt. Det skal hyrderne lære os at sammenholde på samme måde, som de gjorde.
Det sete og det sagte hører uadskilleligt sammen i sand kristendom. Vi kan ikke nøjes med én af delene. Vi skal have begge med, og vi skal tro, hvad der er sagt om det barn, som vi i julens ser de mange smukke billeder af….
Se, hør og sig Gud tak
Sammenholder vi, ligesom hyrderne gjorde, det sete og det sagte, må vi, ja kan vi slet ikke lade være med at gøre, som de gjorde. Nemlig at vende tilbage fra vores møde med både det, vi har set, og det, vi har hørt sagt i kirken, som nu er vort Betlehem.
Vende tilbage herfra til hverdagen og fortælle om det alt sammen, både det sete og det sagte og prise Gud for alt, hvad vi både har set og hørt sagt.
Prædikenen er et uddrag fra Hartvig Wagners nye prædikensamling “Nåden vil høste hvad den sår (II)”
Juleevangeliet Luk. 2,1-20:
Jesus bliver født
1På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. 2Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.
3Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, 4og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. 5Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.
6Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. 7Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset var optaget.
Englene og hyrderne på marken
8Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. 9Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 10men englen beroligede dem. »Vær ikke bange!« sagde han. »Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: 11I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. 12Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.«
13I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:
14»Al ære til Gud i Himlen
og fred på jorden
til dem, der gør Guds vilje!«
15Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.« 16Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. 17Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, 18og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. 19Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. 20Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk