Biskop: ’Guds bedste børn’ handler ikke om frikirker
Metodistkirkens biskop, Christian Alsted, afviser TV2 dokumentarens betegnelse af Evangelist, Faderhuset, Byens Kirke i Silkeborg og TLR som ”frikirker”. Der er tale om sekter, mener han.
Han siger om sekter, at de forventer ”ubetinget troskab, medlemmerne opfordres til at lægge afstand til ikke-kristne inklusive familie, og gruppen hævder at besidde den sande lære i modsætning til andre kristne”. Samtidig vil der være ”en stærk karismatisk leder, som hævder at have direkte forbindelse til Gud og derfor heller ikke står til regnskab for andre mennesker.”
Denne type teologi, adfærd, kirke- og ledelsesstruktur findes ikke i FrikirkeNets medlemskirker, understreger biskoppen.
Folkekirkens dåbspraksis, som indledes med en forsagelse af Djævelen, kan siges at være en slags ”forsigtig eksorcisme”. Men ingen kirker i Danmark praktiserer noget, der ”bare minder om en dåb i the Last Reformation”, fastslår biskop Christian Alsted.