Dem, der søger…

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor det skulle være et ”tegn” for hyrderne i juleevangeliet, at de ville finde Jesus-barnet ”svøbt og liggende i en krybbe”…?

Måske læste du om ”Hyrdernes Tårn” (Migdal Eder) på bagsiden af julenummeret. Nu har en læser – Robert Holm Kofod – gjort mig opmærksom på, at historien er endnu mere fantastisk.

Han henviser til Michael Nortons bog ”Unlocking the secrets of the feast”, der citerer dr. Jimmy DeYoung, en fremragende nyheds- og bibelkommentator, og andre.

Jeg håber, det også må vise dig, at det vi tror på ikke bare er velmenende præstesnak eller gamle sagn, men fakta.

Som omtalt i artiklen kom jeg selv på sporet af et hyrde-tårn, da jeg læste visionerne af den sydtyske nonne Anne Catherine Emmerich (ca. 1800). Hun så et udsigtstårn og tre hyrdefamilier, hvis overhoveder opsøgte Jesus-barnet i den grotte, hvor han var født. (Se julenummeret 2010 www.udfordringen.dk/art.php?ID=19616).

Efter noget research fandt jeg ud af, at et sådant tårn faktisk nævnes i 1. Mosebog 35, 16-21. Det var her Rakel døde. Hun var Jakobs yndlingshustru og mor til Josef, men døde under fødslen af Benjamin (hvis stamme netop kom til at bo i Betlehem.)

Tårnet, som for nylig er blevet genopdaget af arkæologer, er også nævnt i den profeti om Messias i Mikas bog 5, som bl.a. indeholder ordene om, at ”våben skal smedes om til plovjern” (de findes på FN-bygningen i New York). Mindre kendt er de foregående vers i Mikas bog 4, 8, hvor der står: ”Men du, Migdal-Eder, Ofel, Zions datter, til dig kommer det, det tidligere herredømme kommer, Jerusalems datters kongemagt.”

Netop Kong Davids havde brugt tårnet som udkigstårn. På grund af dette vers mente de skriftkloge længe før Jesu fødsel, at Messias skulle åbenbares netop fra Migdal Eder –hyrdernes tårn.

Hyrder var ikke i høj kurs i Israel på Jesu tid. Men – der var en undtagelse. Der skulle bruges lam uden plet og rynke til ofringerne i Templet. Og det sørgede nogle udvalgte præstehyrder for – ved Migdal Eder, et par kilometer nord for Betlehem.

Disse ofringer af lydefri lam i Templet var forbilleder på det ”Guds Lam” (Jesus Messias) som engang skulle ofres – én gang for alle – for al verdens synd. Disse offerlam kom fra Migdal Eder – og det var netop disse hyrder, som julenat fik fortalt den store nyhed, at Messias var født.

Men ikke nok med det: Når et får skulle føde, anbragte hyrderne fåret i tårnets nederste etage.

Når lammet var født, tog hyrderne nogle tøjstrimler og ”svøbte” lammet, hvorefter de lagde det – har du gættet det? – i en krybbe!

Er det ikke utroligt?

Derfor var det et ”tegn” for hyrderne, at de skulle finde barnet ”svøbt og lagt i en krybbe”…? Det var jo netop sådan, de behandlede et ”offerlam”. Dette tegn viste dem, at Jesus var det offerlam, Herrens lidende tjener, som der var profeteret om, bl.a. i Esajas bog 53.

”Det er mig en usigelig glæde, at man efter at have læst i Bibelen i mange år stadig kan finde nye rigdomme i den,” skriver Robert Holm Kofod til mig.

Ja, men dem, der søger skal finde! siger Jesus. Hvis vi virkelig søger, giver Gud os sådanne ”tegn”, så vi kan forstå, at der er en Gud, som har iscenesat den vidunderlige frelse, som Jesus er – for enhver som tror.