Fair play

Af Henri Nissen Ansvarshavende redaktør

Når vi i dette nummer fortæller om Torben Søndergaards klage til TV2 og pressenævnet, er det ikke fordi vi vil tage parti i denne sag.

Der er uden tvivl meget, man kan diskutere om Torben Søndergaards tjeneste og hans organisation. Og man kan som enkeltperson eller som kirke eller organisation vælge at tage afstand fra hans teologi eller arbejdsform.

Der kan fx være forskellige holdninger til dåben, som der vist altid har været. Der kan være uenighed om, hvorvidt man skal foretage dæmon-uddrivelser, og måske navnlig hvordan. (For Jesus gjorde det selv og befalede sine disciple at gøre det.)

Brug for undervisning

Her er et område, hvor der er brug for god solid undervisning – både i frikirker og i de mere almindelige kirker. Kun få kristne har i dag kendskab til dette fænomen – og når man ser det udført i praksis på tv, kan det virke meget mere voldsomt, end det behøver være.

Faktisk foretager folkekirkepræsterne også en form for uddrivelse, når de før trosbekendelse siger ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.” Vi frabeder os det onde.

Ofte kan man stille og roligt foretage en befrielse af en person for dæmonisk indflydelse gennem bøn. Men andre gange manifesterer det onde sig på en larmende og ubehagelig måde.

Det har jeg ofte set i Afrika, hvor det okkulte er tydeligt. Jeg har også oplevet, hvordan andre stemmer råbte igennem personen og sled i mennesker, der ellers var rolige, men som var kommet under dæmonisk indflydelse. En gang – hvor jeg endnu var næsten ukendt med den slags – truede en sådan dæmonisk stemme gennem en ung kvinde med at ødelægge os, der stod omkring, og vores familier. Jeg husker, hun løb lige imod mig, og i det tilfælde var jeg nu ikke ked af, at en mand forhindrede hende i at nå frem til mig.

Men normalt behøver man ikke bruge anden magt end den autoritet, der findes i Jesu navn. Så bliver den plagede person fri og kan leve et normalt liv.

Blev der manipuleret?

Men når man udstiller den slags på tv, og oven i købet manipulerer med optagelserne – ifølge Torben Søndergaard – så virker det naturligvis skræmmende for danskere, der ikke kender meget til den åndelige verden. Dog er der en stigende forståelse i befolkningen for, at der er mere mellem himmel og jord, end man kan måle og veje. Det materialistiske verdenssyn forklarer jo ikke alt.

Men altså – vi kan ikke sige god for alt, hvad Torben Søndergaard foretager sig. Men det er tydeligt, at tv2-holdet forsøger at fremstille ham i et meget negativt lys ved at blande ham ind i de tidligere skandaler – som han faktisk ikke har noget at gøre med.

Afstand fra et vrangbillede…?

Da det således er et delvist vrangbillede, vi præsenteres for, bør tvivlen komme denne kristne leder til gode indtil det modsatte er bevist. Man bør ikke være dømt på forhånd.

Dette er ikke blot et princip, som vi bør praktisere overfor Søndergaard. Sådan bør vi også tænke om andre, som medierne kaster sig over. Hvad enten de er momoner, Jehovas Vidner, muslimer – eller kristne.

Fair play

Derfor synes vi også, det er rimeligt, at man hører den anden side. At Søndergaard klager til TV2 og pressenævnet over, at han er blevet snydt af tv-holdet.

For uanset, om man er uenig med vedkommende, så skal der ikke manipuleres med os. I morgen går det måske ud over Indre Mission eller en frikirke. Derfor må vi kræve fair play.