Fantastisk elektronisk, beroligende og forsonende
Dette er et elektronisk lovsangsalbum som byder på deklarationer af Gudens nåde, søgen efter mere i livet og kærlighedserklæringer til en guddommelig kærlighed.
Det er pakket spiseligt ind i ærlige og åbne tekster og sangkompositioner som ikke efterligner nogen kendt skabelon, at forme hverken en sang eller lovsang eller hymne på. Det eksperimentelle er i højsæde og man skulle tro de havde fundet et glemt lofts klaverer og guitarer og tilsat et par, svævende stemmer og elektro-trommer.
Sangene er drømmende og fængende og ekstremt kreativt syet sammen på kryds og tværs. Apocalypse er et ægtepar fra Californien, og det kan høres – de sammensmelter elegant på dette album med 9 varierende sange.
Lyt til musikken, fald i trance over deres vokaler, der blander sig på snu vis i fx. åbningsnummeret “Prophesy(900x Version)”. Duoens rødder i hymnetraditionenen skinner igennem i det udbrydende “Alleluhah”! Sangen “Becoming Infinte” indvier os igen i en process, der handler om en indre udvikling – en spirituel opvækning: “Your hand wrote a song on my soul, and I’m learning the melody”. Kunne man sammenligne processen med en sommerfugl der kommer ud af en larve, monstro? “Magnificient Move” er et dansenummer men vi bibeholder følelsen af at det er ok at slappe af på en bænk. “GivUup” har lyd som en kærligheds-popsang: “could never give you up”.
Kom nu væk fra de mondæne, mentale regnsvejrsdage ved at lytte til denne plade. Det er en kærlighedserklæring med integritet og ikke uden smerte og erfaringer. Der er en indre oprydning igang i “MercyRain”: Cure the poison of pride, I’m letting go of anger, Oh, my everlasting Prince of Peace, Tear my heart open wide”
Kunstner: Lovelite – Titel: Apocalypse Hymnal –
Genre: elektronisk/synth pop – Pris: iTunes: 85 kr.