Rugemor snød barnløse
Skærmprint fra udsendelsen ”Den falske rugemor”.
Debatten om rugemødre har med TV2 dokumentaren ”Den falske rugemor” fået frisk vind i sejlene. En dansk kvinde agerede i 2016 rugemor for to barnløse par samtidig, men valgte efterfølgende at beholde børnene.
Politiet sigtede i december kvinden for bedrageri. Men tvillingebørnene bor stadig hos kvinden, da det ifølge dansk lov er den fødende kvinde, der betragtes som moren. Hun ydes ifølge gældende lov fuld beskyttelse, i modsætning til de barnløse par, hvoraf den biologiske far efterfølgende kun er blevet tilkendt en halv times samvær hver fjortende dag. Den tiltænkte mor har ingen rettigheder.
Den usædvanlige sag, der er blevet beskrevet af både netavisen Zetland og TV2, har åbnet for spørgsmålet, om brugen af rugemødre i Danmark skal forblive forbudt, eller om reglerne skal ændres.
Som reglerne er nu, er det ifølge professor i etik Thomas Søbirk Pedersen, Roskilde Universitet, ”Det vilde Vesten” for danske barnløse at bruge en rugemor. Han foreslår derfor, at man lovliggør behandlingen i Danmark, så man kan regulere det og sikre sig, at det foregår under ordnede forhold.
Loven forbyder brugen af rugemødre i Danmark, og derfor vælger flere danske par at rejse til udlandet og få foretaget behandlingen.
I den konkrete sag skete det på Cypern, hvor rugemoren fik indsat to befrugtede æg i livmoderen med to dages mellemrum. Hun bildte senere parrene ind, at hun ikke var blevet gravid. Først flere måneder senere opdagede de, at hun havde født tvillinger.
Etisk Råd imod
Etisk Råd er imod brugen af rugemødre i Danmark. Sidst, rådet diskuterede det, var der kun én ud af 17 medlemmer, der stemte for. Modstanden skyldes bl.a., at der er penge involveret.
– Når man handler, er det noget med penge. Nogle har få penge, andre har mange penge. Og derved er der potentiale for udnyttelse. Og med en kommercialisering af kroppen, så sætter man også noget ind i pengeverdenen, som måske ikke hører til der, siger formanden Gorm Greisen.
Ifølge DR er Folketinget splittet i spørgsmålet. Både Liberal Alliance og Socialdemokratiet er åbne for at lempe på reglerne, men Dansk Folkeparti siger nej.
Liselotte Blixt, der er Dansk Folkepartis sundhedsordfører, siger, at det ikke er nogen menneskeret at få et barn, og derfor er hun imod en lovændring. Hun hæfter sig også ved, at der kan være uklarhed ved, hvem der egentlig er forældre til barnet, når det er båret af en rugemor.
– Vi kan netop se i de sager, der er fremme i øjeblikket, at det har nogle konsekvenser for begge parter og i sidste ende også for de børn, der bliver født, fordi de havner i uenigheder om, hvem der er forældre til barnet, siger hun.
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, sagde til DR, at man er parat til at se på, om man kan lempe de nuværende regler. Men sagen er ikke helt klar, og man bør også vægte hensynet til en rugemor, mener han.
– Man skal passe meget på rugemoren i den her sammenhæng. Rugemoren er den svage part.
Den stærke part er dem, der for alt i verden ønsker sig et barn og er villige til at betale for det, sagde han.
De Radikale er for en lovliggørelse. Sofie Carsten Nielsen, der er partiets gruppenæstformand, har tidligere i Kristeligt Dagblad sagt, at det bl.a. skal beskytte sårbare kvinder i lande som Indien og Ukraine, der sælger deres kroppe til barnløse par.
Flere børn fødes af en rugemor
Antallet af danske børn, der fødes af en rugemor, er ifølge forsigtige skøn på et sted mellem 75 og 100 om året. Men ingen kan sige det med sikkerhed, da det ikke registreres noget sted.
– Vi har grund til at tro, at der i disse år kommer flere børn til Danmark, der er født via surrogati, end der kommer hertil som fremmed adoption. Det er en markant udvikling, der er sket over få år, sagde Frank Høgholm Pedersen, postdoc ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, til TV2.
I Danmark er det lovligt at være rugemor. Derimod er det ulovligt at få foretaget behandlingen herhjemme, ligesom det er ulovligt at få hjælp af en mellemmand til at finde en rugemor. Ifølge TV2 sker kontakten ofte via lukkede fora på internettet.
Lovgivningen
Det skønnes, at der hvert år fødes mellem 75 og 100 danske børn af rugemødre. Det er lovligt at være rugemor, men Etisk Råd er imod at behandlingen lovliggøres i Danmark.
