Ja til moderne mission

Kære Niels Erik Søndergaard
Dit læserbrev viser, hvor vanskelig kommunikation er. Jeg beklager, du har fået opfattelsen af ”faresignaler om åndelig usundhed”. Men efter at have læst min kronik igennem igen, finder jeg slet ikke grundlag for dine anklager.

Jeg er enig med dig i, at Koranens Allah (specielt i sidste del af Koranen) er forskellig fra det billede af Gud, vi får i Ny Testamente. Netop derfor er de vigtigt at præsentere muslimer for det billede af Gud, vi ser gennem Jesus. Og det gør vi ved at gå i dialog. Muslimer, der konverterer til kristendommen, oplever ikke, at de udskifter en gud med en anden, men at de får et nyt billede af Gud i mødet med Kristus. Tankevækkende.

Du finder det også i starten af Romerbrevet. Andre religioner finder også Guds ”usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed … De har altså ingen undskyldning.” Det er præcis det jeg skriver om i min kronik, at Gud åbenbarer sig på mange andre måder end alene gennem Bibelen. Og læs videre i kapitel to om hedningernes lov. Det er den platform, Mission Afrikas tværkulturelle arbejde står på i samtalen med andre religioner – med Kristus glødende i hjertet.

Det er utro kristendom at holde sig fra vore muslimske naboer for ikke at blive besmittet af ”onde ånder”. Det er en farlig vej, når alle andre religioners tro mangler hovedhjørnestenen. Der er ikke frelse i nogen anden end Kristus. Hvis ikke Kristus er alt, er han intet. Derfor vil jeg bygge bro til dem. Min Jesustro er stærk nok og bliver mere rodfæstet, inspireret og udfordret af dem, der tror anderledes end mig.

Du mener ”Folkekirkens tværkulturelle samarbejde” er ”falsk teologi”. Det er en fordom, som vi kristne burde holde os for gode til at sprede. Bed i stedet for alle dem, der knokler med at nå muslimerne med evangeliet. Vi holder fast i vores kald, samtidig med vi er nysgerrige på, hvor der er platforme og fællesskab for samtaler med andre religioner. Derfor arbejder vi ihærdigt på at engagere os i forsoning og brobygning på alle niveauer.

I Mission Afrika møder vi primært animister og muslimer. Vi deltog i sidste weekend i en international kristen konference for mødet mellem kristne og muslimer i Afrika i PROCMURA-netværket (PROgram for Christian MUslim Relations in Africa). I store dele af Afrika går PROCMURA imod de ekstremistiske forsøg på at splitte folk og samfund ad, ved at mødes. Her sidder trofaste evangeliske kristne og finder veje for, hvordan de mest bæredygtigt kan række evangeliet til deres muslimske venner. Der er SÅ meget vi kan lære fra Afrika. Hvorfor frygte det? Bed for dem!

Disse samtaler betyder IKKE, at alt er lige godt. Vi holder fast i vores kristne grund og holistiske mission (som evangelisation og diakoni), når vi går i dialog. Men det skal være på ligeværdig grund. Ligeværdighed er ikke, at vi starter med at kalde Koranens Allah en af de ”onde ånder”, som du skriver. Hvis det var sådan, Paulus startede sin tale på Areopagos, var han aldrig blevet hørt. Men vi er slet ikke i tvivl om, hvad Paulus selv tror på. Det er vores ideal for samtalen med alle mennesker.

Lad mig udfordre dig: Mener du, at vi skal holde os for os selv, eller med udgangspunkt i de ting vi har fælles finde en platform for at forkynde evangeliet? Mission Afrika mener det sidste, for vi er ikke bange for at blive mindre kristne af at tale med nogen, der har en anden tro end os!