Trump fordømte senaborter i sin State of the Union-tale
– Det er vigtigt at beskytte både fødte og ufødte som skabte i Guds hellige billede, sagde Donald Trump i sin State of the Union tale tirsdag.
Abortmodstandere jubler over præsidentens fordømmelse af senaborter:
”Der kunne ikke være nogen større kontrast end mellem det smukke billede at en mor, der holder sin baby og de rystende afsløringer, vor nation har set de sidste dage. Lovgivere i New York jublede af glæde, da man havde vedtaget en lov, der tillader, at en baby flås fra sin mors mave få øjeblikke før fødslen,” sagde præsidenten til stort bifald.
”Disse levende, følende, smukke babyer vil aldrig få chancen for at dele deres kærlighed og drømme med verden. Og så har vi guvernøren i Virginia, som udtalte, at han ville dræbe en baby efter fødslen. For at forsvare hvert eneste menneskes værdighed, vil jeg bede Kongressen forbyde senaborter af børn, som kan føle smerte i mors liv. Lad os arbejde sammen for at bygge en fremtid, der værner om uskyldigt liv. Og lad os bekræfte en fundamental sandhed: alle børn – fødte som ufødte – er skabt i Guds hellige billede,” sagde Trump.