Udenrigsministeriet: ”Brug jeres kirkelige bagland”

Flere europæiske regeringer anerkender at have overset religion som et betydningsfuldt element i forhold til at løse problemer i syd. Det får nu den kristne humanitære organisation ADRA til tydeliggøre sin kristne identitet.

I Uganda lærer ADRA kvinderne at organisere sig omkring landbrug og rettigheder, så de sammen kan stå stærkere. Her er en gruppe kvinder samlet til møde.

ADRA Danmark, en kristen humanitær organisation, barsler i denne tid med en ny fortælling om sig selv. Ikke at organisationen har skiftet identitet, men nu vil den slå mere på den værdi, det er at være trosbaseret. Nye vinde blæser i europæiske regeringer.

Når Danida italesætter og anerkender den rolle, som religiøse ledere og trosbasserede organisationer spiller i udviklingssamarbejde, er det bare om at få sat en stor, fed streg under netop denne identitet. Sådan synes det at have lydt i ADRA Danmark, en af Danmarks mellemstore humanitære organisationer. NGO’en har netop gennem de senere år arbejdet med organisationens selvforståelse. Et arbejde, der begyndte, da generalsekretær Jens Vesterager tiltrådte i starten af 2017. Resultatet er blevet til det, NGO’en selv kalder ’vores grundfortælling’.

”Det føles vitterligt som en befrielse at kunne sige højt: ”Jeg er fra ADRA, og vi er en kristen organisation, der arbejder med nødhjælp og udvikling”.”

Sådan lyder det fra generalsekretær Jens Vesterager, der har baggrund i både Pinsekirken og Missionsforbundet. Nu er han medlem af Adventistkirken i København sammen med sin kone, der er vokset op i kirkesamfundet.

Jens Vestager er her på besøg i Sydsudan, hvor han tilså et af ADRAs projekter, som handler om at sikre børns skolegang.
Bange for beskyldninger

Læsere vil måske tænke ”hvad er problemet ved at sige, at man er en kristen NGO”, men ifølge Jens Vesterager er der ofte skepsis i befolkningen over at støtte kristne hjælpeorganisationer.

Også selvom ADRA Danmark er anerkendt af Udenrigsministeriet og modtager millioner af støttekroner herfra.

”Der har været perioder i ADRA, hvor vi selvfølgelig har stået ved vores kristne grundlag, men vi har ikke talt højt om det. Sandsynligvis af frygt for at få skudt i skoene, at vi bedrev skjult mission; eller at vi favoriserede kristne og særligt adventister i hjælpearbejdet. Det har vi dog altid afholdt os fra. I vores regelsæt fremgår det klokkeklart, at nødhjælp og forkyndelse ikke blandes sammen. Vi vil aldrig lokke nogen til at ændre tro, ved at vi til gengæld tilbyder vores hjælp. Vores opgave er at udleve vores kristne livssyn og værdier i konkrete handlinger. ADRA har altid hjulpet mennesker i nød uanset deres etnicitet, køn, seksualitet og politiske eller religiøse overbevisning.”

På trods af befolkningens fortsatte skepsis blæser der ifølge generalsekretæren nye vinde over de europæiske ministerier. Det startede i Tyskland i 2015, da en tysk minister erklærede, at vestlige regeringer alt for længe havde overset religion som et betydningsfuldt element i forhold til at løse problemer og ’bygge broer’ i Syd. Siden er andre europæiske regeringer begyndt at snakke med.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Den professionelle verden, herunder Danida i Udenrigsministeriet, har fået øjnene op for den rolle, som religion, religiøse ledere og trosbaserede organisationer spiller i arbejdet med udvikling og menneskerettigheder i tredje verdens-lande. Ministeriets folk har undrende spurgt os, hvorfor vi ikke i højere grad tidligere benyttede os af vores kirkelige baglands kæmpe netværk i hjælpearbejdet. Herunder kirkens ca. 82.000 menigheder globalt. Faktisk er adventistkirkens private uddannelsessystem det næststørste af sin slags på verdensplan, og kirkens netværk af sundhedsklinikker og hospitaler udgør det største protestantiske integrerede netværk af sin art i verden.”

Også taleret blandt muslimer

En undersøgelse fra PEW Research Center viser, at troen spiller en vigtig rolle i hverdagen for 9 ud af 10 afrikanere. Derfor har religiøse ledere og netværk stor indflydelse på folks liv.

”Når religiøse ledere taler, så lytter folk. Kirker er blevet betegnet som ’sovende kæmper’ i udviklingssammenhæng. Dem skal vi have vakt til live. I samarbejde med kirker og religiøse ledere, også muslimske, har vi kolossale muligheder for at nå ud med budskaber, der kan påvirke sociale normer positivt. Vi har som trosbaseret organisation i mange sammenhænge lettere ved at få taleret ind i det globale syds civilsamfund end ikke trosbaserede NGO’er. Selv i muslimske lande! De tillader os, fordi vi forstår og respekterer, hvor meget troen betyder for den enkelte. På den måde har vi en fællesnævner, og fra det udgangspunkt kan vi pege på problemerne ved, at eksempelvis piger og kvinder behandles som mindre værdige end mænd.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi er jo alle skabt i Guds billede,” siger Jens Vesterager.

ADRA Danmark arbejder på at påvirke religiøse ledere i blandt andet Malawi og Burundi. Her holder kollegaer fra søsterorganisationerne i de to lande møder med både kirkelige ledere og traditionelle høvdinge. Målet er at italesætte ledernes rolle i og ansvar for, at piger ikke bortgiftes som mindreårige eller mod deres vilje. Der er registreret et fald i antallet af tidlige ægteskaber og i sager om vold mod kvinder i netop de områder, hvor ADRA arbejder.

En fortælling om HVORFOR

ADRA er en ud af mange spillere i udviklingsbranchen, og organisationen har haft brug for at blive skarpere på sin egen eksistensberettigelse, mener Jens Vesterager. Hvordan skiller den sig ud, og hvorfor skal folk støtte lige præcis ADRA Danmarks arbejde? Deres nye grundfortælling sætter retningen for arbejdet. Den går kort fortalt ud på, at selvom ADRA ikke er en afdeling under kirken, så arbejder den på vegne af kirken, hvis vigtigste opgave er at elske Gud og at elske sin næste.

”At hjælpe de nødlidende er at ære Gud, står der i Ordsprogenes Bog. Den værdi skal løbe som en rød tråd gennem alt, hvad vi arbejder med. Den vil vi kendes på af mulige donorer. Det betyder ikke, at man skal være kristen for at arbejde hos os, men alle medarbejdere skal have den selvforståelse, at de repræsenterer kirken og disse værdier. Det handler ikke kun om, HVAD ADRA gør, men også om HVORFOR vi gør det,” siger generalsekretæren.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvad er ADRA Danmark:
• ADRA Danmark er en international hjælpeorganisation, der både arbejder med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i 3. verdenslande. (Omsætning på 85 mio. kroner i 2018)

• ADRA står for Adventist Development and Relief Agency og er en selvstændig organisation, der blev grundlagt af Adventistkirken efter 1. Verdenskrig

• ADRA eksisterer i mere end 130 lande, og lige nu arbejder den danske afdeling i Sudan, Sydsudan, Yemen, Syrien, Malawi, Burundi, Uganda og Etiopien

• ADRA Danmarks udviklingsprojekter bygger overordnet på hjælp til selvhjælp-princippet og har blandt andet fokus på kvinders rettigheder, landbrug, låne/spare-programmer og uddannelse i fortalervirksomhed inden for menneskerettigheder.

Et udsnit af ADRA Danmarks ’Grundfortælling’:
• ADRA Danmark baserer sit arbejde på den kristne tro og det kristne livssyn, som forpligter os til at arbejde for de svageste og for dem, som lider nød

• Vi tror på det enkelte menneske, på styrken i fællesskaber og på, at vi alle er lige meget værd

• Vi støtter de mest udsatte – med et særligt fokus på pigers og kvinders rettigheder

• Vi kæmper side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme

• Vi tror på, at forandring skal komme fra græsrødderne, fra gaden og fra landsbyen.

• Vi bruger vores eget kristne udgangspunkt til at åbne døre for dialog med meningsdannere og beslutningstagere

• Uden håb er alt intet. Derfor har vores nødhjælp et langt sigte

• Vi støtter alle uanset etnicitet, køn, seksualitet, politisk og religiøs overbevisning