Hvordan får jeg tid til at dele troen med mine børn i hverdagen?

Kære Karin og Jørn
Vi har 4 børn, som betyder, at vores hverdag er rigtig travl. Jeg er en stærkt troende kristen, men det er svært at få tid til at snakke med mine børn om min tro. Med madpakker, skole-hjem samtaler, fodbold og alt det andet, der fylder, er det svært at finde tid og overskud. Hvordan kan jeg opdrage mine børn i kristentroen og være et godt eksempel for dem, som Bibelen taler om?
Venlig hilsen
Tina

Kære Tina
Det, du beskriver, gør sig nok gældende for rigtig mange børnefamilier. Og det er et meget vigtigt emne, du bringer op.

Der er jo ikke nogen uddannelse i, hvordan man opdrager sine børn, og slet ikke i, hvordan vi opdrager dem i den kristne tro. Der kan være mange forskellige meninger om dette emne.

Vi vil i det følgende også tage udgangspunkt i, hvordan vi ser på det og selv forsøger og har forsøgt at leve det ud… vi har i øvrigt også fire børn.

Lev troen ud i handling

Børn gør som vi, som forældre, gør, ikke nødvendigvis det, som vi siger. Derfor er det ligeså vigtigt, hvordan du lever dit kristne liv, som hvordan du taler med dine børn om troen.

Det er vigtigt, at børn kan se, at vi ikke er to forskellige mennesker, når vi er i kirke og når vi er derhjemme. Derfor er det bedste at inddrage Gud som en naturlig del af hverdagen.

Fx kan man bede Gud om hjælp sammen med sine børn.

Engang på en ferie kunne vi ikke finde nøglen til vores campingvogn. Vi ledte i lang tid, og til sidst besluttede vi os for at bede sammen som familie om det, og så fandt vi den kort efter. Det var en lille oplevelse, hvor børnene i praksis oplevede, at Gud interesserer sig for vores situation og gerne vil hjælpe os midt i vores hverdag. Det bliver også en åndelig oplevelse for dem, og når de flere gange oplever, at Gud er med, kan de se, at det ikke bare er tilfældigt, men at Guds hjælp er en virkelighed. Samtidig kan vi lære dem at huske at sige tak, når Gud hjælper.

Det drejer sig i det hele taget om at være et eksempel for sine børn med ens eget åndelige liv.

Selv om der er meget at se til, er vores erfaring, at når vi giver tid til Gud, så hjælper han os med at nå alt det andet. Du kan fx vise dem, at du læser i din bibel, beder, hører lovsang og dele dine egne oplevelser med dem. Gør det ikke i det skjulte for dig selv, men gør disse ting åbenlyst, så de kan se det.

“En kristen familie har travlt søndag morgen”

Hvad er en kristen familie? Det spurgte vi en dag vores børn om. Vores søn, Joel, dengang 13 år, sagde: “En kristen familie er en familie, der har travlt søndag morgen”. Pointen var, at vi havde travlt, fordi vi skulle i kirke.

Det er noget, vi altid har prioriteret. Det er en rigtig god vane at give sine børn. Det har stor betydning, både for at lære dem at blive trofaste, og det er samtidig for mange den stærkeste enkeltfaktor til fastholdelse af troen – både for børn og voksne. Der er også en større sandsynlighed for, at de så selv vil gøre det, når de en gang får deres egen familie.

Derudover kan børnene også få kristne venner i kirken. Jo ældre børnene bliver, jo vigtigere er det, da det så i højere grad er kammeraterne, de spejler sig i. Vi hører Guds Ord i kirken, og hvis man selv har svært ved at tage tid til at læse i Bibelen, bliver det endnu vigtigere. Vi plejer at sige, at “vi falder ikke længere ned end næste søndag”. Det er med til at give og fastholde retningen i vores liv.

Børnene oplever også lovsangen og den atmosfære, den bringer med sig. Desuden kan børnene opleve, at ved at hjælpe til i kirken kan de gøre andre glade og selv vokse i troen.

Det er også godt at tale om det, I har hørt og oplevet i kirken på vej hjem, som fx hvad der talte til den enkelte af jer. Samtidig er det vigtigt ikke at tale kritisk om kirken, præsten eller de andre troende. Ved at fastholde en positiv indstilling, vil det, der er sket til gudstjenesten, forstærkes efterfølgende.

Åndelige input i hverdagen

Du kan også være bevidst om at udnytte tidspunkter, hvor I alligevel er sammen som familie, fx ved måltiderne, så der ikke skal tages en masse ekstra tid ud. Du kan vælge samtidig med, at I spiser morgenmad, fx at læse fra en andagtsbog for børn/teenagere.

Hvis det ikke fungerer om morgenen, kan det også være lige efter aftensmaden eller en måde at slutte dagen af på sammen. Det er ikke altid, at det lykkes i en travl hverdag, men selv hvis det ikke lykkes halvdelen af gangene eller flere, er det godt at gøre det de gange, hvor det sker.

Du kan også vælge at bede for børnene hver især, inden de skal sove, og lade dem selv bede (I kan skiftes til det), så lærer de at snakke med Gud. Spørg dem evt. om der er noget, de gerne vil have, I skal bede for eller sige tak for. Det hjælper dig også til at følge med i, hvad det er, der er vigtigt for dem i deres liv, også vigtigt når de bliver teenagere. Igen behøver det ikke at være noget, der skal tages lang tid til, hvis ikke tiden eller overskuddet er der. Hellere lidt og godt end langt og tungt.

Man kan også gøre plads til de helt enkle bønner. Vi beder mange korte bønner hos os: Når vi skal på en længere køretur, når en skal til eksamen, hvis nogen ringer og spørger, om vi vil bede for dem, men også bare hvis en af børnene fx skal på tur med klassen. Så siger vi måske: “Gud giv … en god tur med klassen i dag”, osv. Vi stopper jævnligt op lige midt i hverdagen og sender en bøn til himlen om en konkret ting, der sker lige nu.

Vi har indimellem også lært bibelvers udenad sammen, det kan næsten blive en sport for børnene. Så på den måde kan man også gøre det på en sjov måde.

Alle mennesker gør det sikkert på deres måde, men dette var nogle forskellige input fra vores eget liv, som måske kan tjene til inspiration for dig.
Med venlig hilsen
Jørn og Karin