Er jeg kristen, selv om jeg ikke tror på undere?

Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig, fordi jeg mange gange læser din Brevkasse. Nu skal du så høre, hvad jeg har at sige:

Dine svar er generelt gode. Men jeg har det svært med de beskrevne undere og mirakler i din Brevkasse.

Jeg har det også svært med de undere og mirakler, som er beskrevet i Bibelen. Ja, også med syner og åbenbaringer. Jeg føler, at sådanne begreber som syner og åbenbaringer ligger fjernt fra det moderne menneske.

Jeg opfatter mig selv som kristen, og går regelmæssigt i kirke til gudstjenester og foredrag. Men jeg efterlyser i din Brevkasse en naturlig kristendom. Forholder du dig slet ikke til naturvidenskaben?

I det stor og hele vil jeg med mit brev ikke udstille tvivl om Bibelens og evangeliernes troværdighed. Jeg glæder mig over Bibelen og evangelierne generelt. Men jeg er en kristen, som betragter underne og miraklerne som en stor hindring, ja, en anstødssten. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste kristne, der har det sådan.

Jeg er ikke ateist; men jeg føler, at det ikke længere er muligt at tro på underne, når man anlægger en naturvidenskabelig synsvinkel, og det gør jeg.

Jeg ved, at når jeg taler med mine børn, så vil de hellere forlade kristendommen, end at skulle tro på underne. Heri ser jeg en vanskelighed for kristendommen i vores moderne tid.

Jeg tror, at alt har en naturlig forklaring, også de helbredelser, som mennesker beskriver i din Brevkasse. Jeg tror selvfølgelig på bøn. Men nok ikke bøn i alle former.

De overordnede undere i Bibelen, så som jomfrufødselen og Jesu opstandelse fra de døde, disse undere kan jeg ikke tro på. De er for uvirkelige. Men det er ikke kun mig, der tænker sådan.

Endog teologer kæmper med at kunne tro på disse undere.

Allerede på de første apostles tid var der mange mennesker, der tvivlede på disse underes troværdighed.

Mange mente dengang, at disciplene ”havde set syner” af den opstandne Jesus, altså at opstandelses-troen var baseret på ønsketænkning og ikke på realiteter.

Jeg vil med mit brev ikke så tvivl ved dig og ved dit arbejde. Men jeg vil så gerne, at jeg og mine ligesindede også fortsat kan have en plads i kirken og i kristendommen.

Jeg håber, du vil tage venligt imod mit brev.
Med hilsen fra
En Spørger

SVAR:

Uden undere rives den kristne tro i stykker

Kære Spørger
Jeg vil selvfølgelig tage venligt imod dit brev; men jeg kan ikke forstå din tankegang, og det er ikke for at være uvenlig imod dig.

Jeg kan desværre ikke være enig med dig, for jeg synes, at du prøver at blæse og samtidigt at have mel i munden.

Bl.a. når du skriver, at: ”du med dit brev ikke vil udstille tvivl om Bibelens og evangeliernes troværdighed.”

Det synes jeg netop, du gør. Du skriver jo bl.a., at du ikke kan tro på Bibelens to mest fundamentale undere, nemlig jomfru-fødselen og Kristi opstandelse.

Da spørger jeg dig, hvad er der så egentligt tilbage i din kristendom. Du river jo det meste af kristendommens fundament bort, faktisk det hele. Du river jo den kristne trosbekendelses hoved-artikler i stumper og stykker.

Med det i tankerne vil jeg spørge dig: ”hvad er det da at være en kristen?”

Du skriver også, at du har det svært med syner og åbenbaringer. Men her skal du huske på, at hele Bibelen er en åbenbaring. Bibelen er en åbenbaring fra Gud.

Du opfatter dig selv som kristen og siger, at du går regelmæssigt til gudstjenester og til foredrag.

Du siger også, at du savner en naturlig kristendom. Dermed mener du altså en kristendom uden undere og åbenbaringer. Det er her, jeg mener, at du blæser samtidig med, at du har mel i munden. Jeg synes, du modsiger dig selv.

Du spørger mig, om jeg ikke forholder mig til naturvidenskaben.

Jo, jeg forholder mig til naturvidenskaben. Jeg ser naturvidenskab som et gode for menneskeheden. Jeg ser slet ikke naturvidenskaben som en trussel mod underne, mod åbenbaringer eller mod Gud. Som en videnskabsmand en gang sagde: ” Der, hvor vores tanker og teorier ikke kan komme længere, der er Gud.” Sådan tænker jeg også.

Du vil ikke regnes for ateist. Du vil holde fast ved Gud og ved Bibelen. Men du holder så alligevel ikke fast ved Gud og ved Bibelen, for du forkaster Bibelens klare beskrivelse af Gud som undernes og åbenbaringernes Gud.

Hvis du nemlig afskaffer underne og åbenbaringerne, som de er beskrevet i Bibelen, så er det kristendommen, du afskaffer. Så er det den levende Gud, du afskaffer. Så er det præsterne ud af kirkerne og væk med kirkerne. Er der alligevel ikke lidt ateist i dig?

Du nævner, at der også på de første apostles tid var mennesker, der ikke troede på Jesu opstandelse.

Det er givet, at der var tvivl dengang, og det er der altså stadig.

De, der dengang bragte vidnesbyrdet om Jesu opstandelse videre, hvem var de? Hvem var de, der havde set ham? Var det blot en lille flok nervøse, overspændte sværmere?

Nej, for når jeg læser 1. Korintherbrev kap. 15, vers 4 – 6, skrevet af Paulus så står der:
”at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på èn gang, —”. Var alle disse mange vidner allesammen overspændte sværmere?

Mon dog.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov

OPLEVELSER:

Kære Orla
Tak fordi du har bedt for min søn. Han har det meget bedre nu. Det hjalp allerede dengang, han fik salvedugen.

Han har været hjemme fra hospitalet flere gange nu. Og det sker mere og mere nu, at han kan komme hjem på besøg. Snart er han hjemme hele tiden, og det er også det, vi længes efter. Vil du også godt bede for, at han må beholde sit job.
Hilsen fra
M.

Kære Orla
Du skal vide det gode, der skete for mig på grund af din forbøn. Jeg led af tinnitus. Det problem gik jeg til forbøn med. Du bad for mig i Aalborg, og da forsvandt min tinnitus.
Kærlig hilsen fra en kvinde, der mødte Guds kærlighed