Forstå respektfuld påvirkning

I sin bog ”Påvirkning med respekt” fra 2007 opstillede Carsten Hjorth Pedersen et regelsæt for, hvordan man påvirker børn og unge på en god måde:

1) Det vigtigste er, hvad vi påvirker med. Det næstvigtigste er, hvordan vi gør det!

2) I kristne miljøer har vi ikke altid påvirket børn og unge på en okay måde!

3) Vi kan alle blive bedre til at påvirke på den gode måde og undgå den dårlige!

Bogen byggede på en spændende undersøgelse, hvor forfatteren havde interviewet en række personer fra religiøst- og/eller politisk funderede friskoler.

Efter godt 10 år er denne bog for længst udsolgt, og samtidig udtrykker forfatteren et behov for at tiltale den udvikling, der har fundet sted i den mellemliggende periode. Først og fremmest er der, efter forfatterens opfattelse, i endnu højere grad behov for en ærlig og implicit konfrontering, hvor læreren, eller den voksne i almindelighed, må vedkende sig at ville noget med barnet. Dernæst er der kommet et stærkere fokus, af negativ karakter, på religiøsitet i skole, hjem, klub osv., hvilket nødvendiggør en endnu tydeligere og mere respektfuld omgang med påvirkningen. Og da den første bog var møntet på lærerne, er der brug for at brede perspektiverne ud til andre faggrupper, der arbejder med børn og selvfølgelig også forældrene.

Forstå grænserne

Påvirk med respekt indeholder, lige som den første bog, en tænke- og handlemodel, som beskriver relationen mellem barn-voksen ud fra yderpolerne intimisering og desertering.

Tættest mod barnet ligger grænsen for intimisering, som en formidler ikke må overskride, da han derved vil blive for intim i forhold til barnet.

Denne grænse er ikke jævn. På nogle felter kan den voksne komme forholdsvis tæt på barnet, uden at barnet føler sig intimiseret. På andre felter må den voksne holde en større afstand, da barnets integritet her er en anden.

Vanskeligheden er, at hvert barn har en individuel grænse for intimisering, som tilmed er foranderlig over tid. Lidt længere ude ligger grænsen for konfrontering, som vi af og til skal overskride, fordi barnet har behov for at blive konfronteret med forkyndelse af det kristne budskab.

Men respekten er altafgørende, for lige så frimodigt budskabet forkyndes, lige så varsom skal den voksne være i forhold til at give barnet retten til at tage imod eller afvise dette budskab.

Yderst ligger grænsen for desertering, som den voksne ikke må overskride, da det vil indebære, at barnet svigtes, fordi den voksne ikke vil barnet noget. Knap så langt ude ligger grænsen for tilbagetrækning, som en formidler af og til bør overskride, fordi barnet har behov for at være i fred. Især når vi har konfronteret mennesker med et budskab, er det vigtigt at trække sig tilbage og lade modtageren være i fred med sine egne tanker, følelser og valg.

Intimiseringen finder altså sted, når der mangler distance til barnet, og når den voksne ikke respekterer, at barnet er et selvstændigt individ med et personligt ansvar. Desertering finder sted, når der er for stor distance til barnet, og når den voksne ikke respekterer, at barnet er et individ, som har ret til møde en voksen med et budskab.

Det er sagt med andre ord kærlighedens evne til at blande nærhed og afstand.

Let tilgængelig for alle

Denne anden version, Påvirk med respekt, udmærker sig ved at være meget let tilgængelig både for undervisere og alle andre. Og så skal det ikke beklages, at Søren Kierkegaard og andre kloge folk også bruges til at understrege tyngden i bogens visdom.

Carsten Hjorth Pedersen:
Påvirk med respekt
176 sider. 149,95 kr. Lohse