Grundtvigs værdier blev erstattet af konkurrencestaten

Hvem er livsduelig? Ja, det spørgsmål handler blandt andet om, hvilket syn man har på livet, dannelse og duelighed.

I Bogen: ”Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat” sætter Pia Rose Böwadt begrebet ”livsduelighed” under lup. Livsduelighed er blevet omtalt som folkeskolens egentlige formål.

Men den nuværende undervisningsminister Merete Riisager, mener, det er ”dumhedens pædagogik” s.15, for livsduelighed er en opgave for forældrene og ikke skolen, siger hun.

Alligevel er der noget attraktivt over begrebet, som bruges af såvel tilhængere af konkurrencestaten som modstandere af selvsamme. Og måske hænger det sammen med, at skolen er blevet ’sammenhængsløs’ s.66, som K. E. Løgstrup betegner den.

Med skoleloven fra 1975 har grundskolen været uden en samlende kulturoverlevering. Løsrevet fra sit udgangspunkt i den kristne tro. Og med et tab af ’fortællingen’ som et middel til, at den enkelte kan opdage sin egen plads i historien.

Skolen er et vindue ind til en kampplads, hvor eksistentielle diskussioner om forholdet mellem liv/død, spontanitet/disciplin, kompetencer/dannelse og et væld af andre dikotomier, forsøger at sætte formel på, hvad der skal til for at du i livet. Det evige spørgsmål er: ”Hvorfor holder vi skole?”

Grundtvigs svar er livsoplysning, og centralt i denne står fællesskabet. Det livsduelige menneske er i fællesskabet med fantasi og følelse, såvel som med forstand. Løgstrup er enig i, at livet altid er med medmennesket, og de suveræne livsytringer (kærlighed, oprigtighed, tilgivelse, tillid og barmhjertighed) er den mening, som er indpodet, gennem skabelsen, i livet.

Nyt fokus på individet

Men i 70’erne opstår et nyt fokus på individet. Og i dag har konkurrencestaten i højere og højere grad sat en anden målestok for den livsduelige borger. Nu skal læringsmål, resiliens og konkurrenceevne sikre os et godt liv som arbejdsduelige i en global verden.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Grundtvigs og Løgstrups tilhængere, og moderne kritikere som Svend Brinkmann, Rasmus Willig m.fl., råber vagt i gevær. Men livsdueligheden har fået en anden lyd. Nu er den livsduelige den, der har det, der skal til, i et arbejdsmarked, som kræver omstillingsparathed, færdigheder og kompetencer, der passer til en virkelighed, der endnu ikke har indfundet sig.

Ikke så underligt, hvis man får sved på panden, for livsduelighed er ikke et tilvalgsprojekt, det er fundamentet i skolen og livet – Livsduelighed – det skal der til!

Pia Rose Böwadt: Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat. 186 sider. 200 kr.
Hans Reitzels Forlag


Artiklen fortsætter efter annoncen: