Kirkerne misser Guds mål for dem
Shalom
Benny Lund Majland
Aalborg
Når du går ind i en kirke i dag, vil det typisk være som at gå ind i hvilken som helst anden del af den vestlige verdens samfund. Sandsynligvis bander de lidt mindre, men de er ligeså materielt fokuseret, ligeså Facebookfokuseret, ligeså underholdningsfokuseret og stort set lige så fokuseret på sig selv først, som resten af verden udenfor.
Med andre ord er der stort set ingen forskel på verden udenfor kirken og verden indenfor kirken. I nogle af kirkerne prøver man til gengæld at påvirke den verden, som er omkring dem.
De prøver at påvirke politikere, og de prøver at påvirke kulturen. Med gode intentioner vil man gøre dørtrinnet ind til kirken så lavt så muligt, så alle skal føle det nemt at komme ind i kirken.
Budskabet man hører skal også være rart og spiseligt, så den gode stemning ikke ødelægges. Der bliver hver søndag fortalt, at Jesus har givet dig frelsen, og du bare skal række hånden op for at få et nyt og godt liv i fred, fest og farver.
Hvad er der galt her? Mange vil nok sige: ingenting! Gud vil nok sige: rigtig meget!
Vi er som kristne kaldet til at leve som retfærdige, i forventning til Guds fremtidige retfærdige dom over en uretfærdig verden, hvor det er Satan, der er herre. Det kirkerne i dag prøver, er at påvirke en uretfærdig verden, så den kan blive mere retfærdig. Det er nyttesløst. Ja vi kan få tilgivet vores fortids synder ved Guds nåde gennem det Jesus gjorde på korset, men det er ikke meningen, at vi skal fortsætte med at leve efter kødets lyster og bare fortsat bede om tilgivelse for bevidst synd. Nej, vi skal leve i lydighed til visdommen fra Guds Ånd, som er sået i os alle, men kun bliver aktiv, når vi begynder at vandre i lydighed. Vi burde i kirkerne derfor være mere opmærksomme på, om vi alle bærer åndens frugter og dermed lever under Guds ledelse end på at lave de vildeste og mest appellerende arrangementer for verden omkring os.
Paulus brev til Galaterne kapitel 5, v.19-26:
”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.”
Johannes-evangeliet kapitel 15, v.12-17:
”Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.”
