Ruben skal udvikle mission i Afrika

Hannah og Egon Falk udvider arbejdet gennem New Life Outreach.

Ruben Holmgreen Falk, som nu bor i Hillerød, har været skoleleder, præst på Bornholm og missionær i Afrika.

Behovet for missionalt og socialt arbejde er stadig stort i Tanzania, hvor New Life Outreach har arbejdet de seneste 25 år. Derfor sætter organisationen turbo på ved at antage Ruben Holmgreen Falk som udviklingskonsulent.

Dette er vigtigt skridt ind i fremtiden i en organisation, som hidtil har brugt meget få kroner ud af den samlede omsætning til lønnede medarbejdere. Rubens opgaver vil være at øge organisationens støttegrundlag samt strømline og effektivisere organisationens arbejde, dér hvor pengene skal gøre gavn.

Ruben har været en del af organisationens bestyrelse gennem mange år og har taget et stort og tungt ansvar for udvikling af NLOs fadderskabsordning og skoleprojekt, som dagligt varetager over 800 elevers uddannelse. Det er forventningen, at denne energi nu kan mangfoldiggøre organisationens gennemslagskraft.

New Life Outreach

NLO beskæftiger sig med missionsarbejde, at bringe evangeliet til alle og at bringe kirker sammen i fællesskab. Der er også et børnehjem for forældreløse piger, unge får en erhvervsuddannelse, og kommende ledere modtager træning.

I Tanzania har NLO 80 dygtige medarbejdere, som støttes af en masse partnere fra hele Verden.
New Life Outreach er grundlagt af Hannah og Egon Falk, som har investeret deres liv i landet gennem de sidste 40 år.

Hannah og Egons vision har ikke kun været at prædike, men at vise Jesu kærlighed i gerning.

Derfor et de blevet landskendte for deres vedholdenhed i at nå ud i dele af landet, hvor andre endnu ikke har været. Parret har ingen planer om at stoppe foreløbig, men glæder sig over at organisationen vokser sig så stor, at der må flere dygtige og kompetente medarbejdere ombord.

Ruben kommer fra en fortid som skoleleder, præst på Bornholm og missionær i Afrika. I dag bor han sammen med sin familie i Hillerød.