Snart er det påske
Snart er det igen påske. En dejlig højtid i foråret, som i år begynder med Palmesøndag den 14. april. Vi har sikkert alle gode minder om påsken. Selv blev jeg konfirmeret Palmesøndag for et halvt hundrede år siden.
Det er skønt at få påskeferie. Og påsken er så meget mere end nogle fridage. Faktisk er påsken en lige så vigtig begivenhed i kristendommen som julen.
For i påsken fejrer vi, at Jesus Kristus gjorde det muligt for os at blive tilgivet for alt, hvad vi har gjort forkert. Det gjorde han ved at tage alle mennesker skyld på sig og dø i vores sted. Han kunne sone synden som en syndebuk, fordi han selv var hellig og ren og skyldfri. Derfor opstod han også igen påskemorgen.
Mange véd det ikke… eller tror ikke på det
Mange mennesker véd ikke, at det også gælder dem. Mange kan ikke tage imod det. Ja, mange kender slet ikke påskens budskab.
Nogle gange tænker jeg med rædsel på, at jeg nok ikke ville have været kristen, hvis ikke mine forældre havde været troende og ledte mig til barnlig tillid til Gud. Jeg ville måske have været ligeglad. Have taget afstand. Været aggressiv ateist…
Det er så vigtigt at give andre mennesker en chance for at tage imod frelse for evigheden og alt det andet vidunderlige, som vi får med i ”pakken”, når vi lukker hjertet op for Jesus Kristus.
Men hvad får vi gjort ved det til daglig?
De fleste troende kristne er ganske vist ”kirkeligt aktive” og får forhåbentlig fyldt på, så de ikke selv mister troen. Men kun ganske få er aktive kristne i hverdagen. Kun ganske få får givet det gode budskab videre til deres venner, kolleger – ja, måske ikke engang til deres egne børn og børnebørn.
Vi véd jo godt, hvordan dagene går, og vi er optaget af alt muligt andet. Nogle ting er også vigtige og nødvendige. Men som Paulus siger: ”De synlige ting varer kun for en tid; de usynlige varer evigt.”
Grib anledningen – gør noget!
Julen og påsken er gode anledninger til at give verdens vigtigste budskab videre til vores medmennesker. Men hvordan?
Du behøver ikke stille dig op på en ølkasse og prædike på torvet. Du skal bare give nogle påskeaviser væk – eller putte dem anonymt i postkasser. Tænk på aviserne som frø, der bliver sået. Bed for dem. Og lad Gud om væksten.
Udfordringen udgiver nemlig en speciel udadvendt påskeavis Palmesøndag den 14. april – ugen op til påske.
Avisen formuleres, så den henvender sig til almindelige danskere på en respektfuld måde.
Formålet er på en spændende måde at fortælle, hvad der skete i påsken, og hvilken betydning det har for os i dag – og for evigt.
Avisen kommer ud til alle abonnenter palmesøndag. Men du kan bestille ekstra påskeaviser. Men det skal du gøre forud, så vi får trykt nok aviser – bestil senest tirsdag d. 9. april kl. 12.
Det er også en god idé for en menighed eller en bibelkreds sammen at dele påske-avisen ud. Snak om det nu!
Aviserne kan ikke bestilles enkeltvis, men kun i følgende pakker til uddeling – inkl. pakkeporto eller levering:
10 stk. koster 100 kr.
25 stk. koster 175 kr.
50 stk. koster 250 kr.
100 stk. koster 425 kr.
500 stk. koster 1650 kr.
1000 stk. koster 3200 kr.
Levering
Aviserne leveres som pakkepost med DAO til din dør allerede lørdag, hvis pakken vejer under 3 kg (op til 50 stk.)
Pakker med over 50 aviser kan hentes på nærmeste postindleveringssted.
Aviserne kan bestilles allerede nu på Udfordringens webbutik: Hosianna.dk. Her kan du også se, hvad påskeavisen 2019 kommer til at indeholde. Du kan også sende en mail til: mail@udfordringen.dk eller ringe til os på 7456 2202.