Tidligere ’Hutu-Judas’ prædiker for fanger

Bonden Callixte Karemangingo ledte i 1994 sine naboer til et ”sikkert sted” vel vidende, at de ville blive myrdet. Nu leder han folk til Jesus i stedet.

Callixte Karemangingo var en af de hutuer, som forført af ekstremistisk propaganda deltog i folkemordet på tutsierne i 1994.

Siden har han afsonet en fem-årig fængselsstraf – og der i fængslet kom han selv til tro på Jesus.

Han blev også klar over, at han har åndelige gaver og et kald til at prædike tilgivelse, skriver The Christian Post.

Folkemordet

Under folkemordet mod tutsierne i 1994 blev tusierne rådet til at flygte til visse steder, hvor de ville være i sikkerhed.

Men de mange tutsier, som fulgte anvisningerne og fx søgte tilflugt i landets kirker, forstod først, da det var for sent, at de var blevet lokket i en fælde.

Selv om Rwanda var en overvejende kristen nation under folkemordet, blev over 800.000 Tutsier og moderate Hutuer dræbt på bare 3 måneder fra april til juli 1994. Hadet blev opflammet af regeringen, vrede hutuer og soldater. Folk dræbte deres egne naboer, og kristne dræbte medkristne. Også Hutuen Callixte, som dengang var kvægavler i Nyamagabe District, ledte sine tutsi-naboer til et sted, hvor han vidste, at de ville blive henrettet.

Nogle af disse naboer havde han før betragtet som sine venner. Men regeringens giftige propaganda fik ham til at hade dem. Ligesom titusinder af andre kom Callixte til at tro, at tutsierne var fjender af staten Rwanda.

Frihed i fængslet

I maj 1995 efter indsættelsen af en ny regering kom Callixte i fængsel ligesom tusinder af andre medskyldige i folkemordet. Blandt fangerne var der dog også hutuer, som ikke havde haft noget med forbrydelserne at gøre.

Under det fem år lange fængselsophold kom Callixte til personlig tro på Jesus Kristus.

– Det skete den 8. februar 2000. Da havde jeg min åbenbaring, fortalte Callixte de journalister, som besøgte ham, hans hustru og deres venner under en tur med den humanitære organisation World Vision. ”Jeg hørte en røst, som sagde, at det skal til at blæse, men den, der angrer sine synder af hele sit hjerte vil ikke tage skade af blæsten.”

Herefter begyndte Callixte at prædike og læse mere i Bibelen.

”Så begyndte jeg at angre mine synder, hver eneste af dem. Jeg tænkte mest på den synd, at jeg medvirkede i folkemordet,” fortalte Callixte på sit modersmål kinyarwanda gennem en tolk.

– Jeg tænkte på de rwandaer, som blev dømt for deres stammetilhørsforhold, selv om de ikke personligt var skyldige. Når jeg tænkte på det, ville jeg bryde sammen i gråd, sagde Callixte. Han blev inspireret af Bibelen og den undervisning om forsoning, som blev anbefalet af den nye regering fra Rwandan Patriotic Front. Efter borgerkrigens afslutning valgte Callixte at leve et gudfrygtigt liv.

Han vidste på det tidspunkt, at han måtte lytte til ”gode ledere” i stedet for de dårlige ledere, som i sin tid havde fremprovokeret folkemordet.

Sange om fred og forsoning

Callixte er musiker, og hans tro har fået ham til at skrive sange om kærlighed, fred, enhed og forsoning. Han fortæller, at han profeterer gennem musikken.

”Disse sange har faktisk rørt mennesker, især de indsatte, så de er vendt om,” fortæller han. ”Da jeg begyndte at skrive disse sange, begyndte de at bevæge sig rundt i andre distrikter. Jeg har endda været i byen for at synge disse sange.”

Callixte begyndte også at prædike uden for det overfyldte fængsel.

”Jeg blev lærer i fællesskabet inde i fængslet. Jeg ville lære dem, hvordan de kunne leve sammen med andre,” forklarede han. ”Jeg lagde altid vægt på det, Gud havde sagt til mig om at enhver, som beder om tilgivelsen vil få del i den.”

I begyndelsen afviste Callixtes medfanger hans undervisning, fordi de stadig var under indflydelse af den ideologi, som havde ført dem i fængsel. Men efterhånden begyndte fangerne at lytte til ham.

Nu begyndte Callixte også at deltage i forskellige konkurrencer, hvor han sang for folk – og han vandt priser. Selv om han stadig var i fængsel, gav regeringen ham lov til at beholde det, han tjente i konkurrencerne.

Som leder af et kor for fangerne ledte han mindst 8.600 indsatte til omvendelse og tro på Jesus, fortæller han.

”Dette antal [8,600] er faktisk ret lille sammenlignet med det antal mennesker, som har bedt om tilgivelse og er blevet løsladt, fordi de fortalte sandheden,” siger han.

Et af de vigtigste bibelvers for Callixte er 1 Korinterbrev 1,30: ”Det er Gud, der har gjort det sådan, at I nu er noget i Kristus. Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står rensede ind for Gud”.

Forsonings-initiativer

Bibelen opfordrer de troende til at være ét i troen – og det er milevidt fra den etniske spænding, der før prægede landet.

Callixtes budskab er samtidig helt i tråd med et inititativ fra Rwandas regering, hvor forbrydere kan søge tilgivelse og forsoning gennem såkaldte ”Gacaca-retssager” i lokalsamfundet.

Gacaca-initiativet lader ikke bare de tidligere mordere søge tilgivelse fra deres ofre, men giver også alle voksne i landsbyen mulighed for at fastsætte en straf for dem.

Initiativet blev til, fordi landets normale retssystem ikke kunne gennemføre de mange sager indenfor en rimelig tidshorisont efter folkemordet.

”Mange mennesker kommer til at kende Kristus, og de bekender deres synder. Jeg har prædiket om to ting, nemlig regeringens Gacaca-direktiv og Guds Ord,” fortæller Callixte og tilføjer: ”For mig var det ikke svært at bede om tilgivelse.”

Folkemordet i Rwanda 1994

Omkring 800.000 mennesker blev dræbt og flere hunderetusinde kvinder voldtaget. Mange helt almindelige civile fra høj til lav blev revet med, så hver 10. indbygger var direkte involveret i gennemførelsen af folkedrabet.

Under borgerkrigen blev mange tutsier i retssystemet dræbt på grund af deres etniske baggrund. I opgøret efter krigen indførte man derfor de lokale Gacaca-domstole, hvor borgerne blev hørt, og de skyldige både blev dømt og fik tilbud om forsoning med ofrene.
Kilde: Folkedrab.dk