Et vigtigt valg for Danmark – og KD
Ligesom der i tegneserien Asterix stadig var en landsby i Gallien, der ikke havde overgivet sig til det romerske verdensrige, sådan er der også Vestjylland nogen kristne, der holder ud og kæmper for at KristenDemokraterne igen skal komme i folketinget. Og de er ikke uden håb…
Sagen er nemlig den, at 2 procent-spærregrænsen ikke er den eneste regel, som gælder når et parti vil i folketinget.
KD har ganske vist ikke ved de seneste valg kunnet samle de ca. 60-80.000 stemmer, som kræves for at komme over 2 pct. og dermed ind i folketinget med fire mandater.
Men i de jyske storkredse, samt på Bornholm står partiet generelt stærkere. Og valgloven siger (lidt forenklet), at hvis et parti i en storkreds får lige så mange stemmer, som et folketingsmandat koster, så får partiet et kredsmandat, selv om det evt. ikke opnår 2 pct. på landsplan. Den chance har de i Vestjylland. Også dagbladet BT har gjort opmærksom på denne mulighed og anbefalet partiet at bruge alle sine kræfter i Vestjylland.
Når partiet står stærkere i Vestjylland skyldes det flere forhold:
1) Vestjylland har været præget af missionske kristne, så der er simpelthen flere troende her. Og da KD klart vedkender sig det kristne grundlag, er det især troende, der kan tænkes at stemme på partiet.
2) Partiet har tradition for indflydelse her. Partiets parlamentariske leder og tidligere miljøminister, Christian Christensen, havde sin base her. I dag sidder partiets tidligere formand Marianne Karlsmose i Regionsrådet og har gode udvalgsposter.
3) KD fordoblede sine mandater i Ringkøbing-Skjern ved det sidste kommunevalg. Der var lagt op til, at partiets karismatiske spidskandidat Christian Andersen skulle være borgmester. Men på valgnatten lykkes det Venstre at lokke Socialdemokraterne over på deres side ved bl.a. at true med, at det kunne give dårlig omtale for kommunen, hvis borgmesteren ikke ville gifte homoseksuelle par. Disse sjældne vielser kunne dog foretages af en embedsmand.
Men de onde tunger vandt, og Christian Andersen blev snydt for borgmesterposten. Det har skabt så megen vrede i befolkningen, at partiet blot har fået endnu større opbakning. Uofficielt viser lokale meningsmålinger, at over 4 pct. vil stemme på KD.
4) Esben Lunde Larsen, den tidligere minister, tiltrak også en del af de kristnes stemmer til Venstre, fordi partiet i netop Skjern havde opstillet den yngre og begavede teolog. Han havde rødder i det kristne missionsmiljø. Men han trak sig pludseligt, og den nye kandidat har ikke samme opbakning. Det vil gavne KD.
5) Tove Videbæk opstiller heller ikke for de Konservative, som hun gik over til efter bruddet med KD. Og selv om de Konservative har opstillet René Brorson, som også markerer sig som troende kristen, så vil han formentlig ikke være en stemmesluger, som Tove Videbæk var.
Stemmerne kan i stedet gå til KD.
Dette vedrører ikke kun vestjyderne. Valgloven siger nemlig også, at hvis et parti får bare ét kredsmandat, så vil partiet også kunne få tillægsmandater i den eller de storkredse, som får flest stemmer. Det vil formentlig falde i Sydjylland, Østjylland eller Nordjylland. Hvis det lykkes partiets formand at markere sig ekstra godt, kan det også falde i Københavns-området.
Alt håb er således ikke ude for det kristne parti. Og hvis vi bliver i sammenligningen med Asterix, så må man blot håbe, at partiet igen finder den trylledrik, som giver overnaturlige kræfter.