Interview med Stig Grenov

Det kristne menneskesyn er det politiske brændstof, som driver Stig Grenov, landsformand og folketingskandidat for Kristendemokraterne. Man behøver ikke være socialist for at have hjerte for sine medmennesker, anfører han.

– Jeg bliver ked af det, når journalister i højere grad stiller spørgsmål ud fra deres fordomme om vores parti, end de forsøger at være oprigtigt nysgerrige, siger KDs formand Stig Grenov.

Det pibler og myldrer frem i Hørsholms haver i disse uger. Også på Erantisvej, hvor Stig Grenov, landsformand og folketingskandidat for Kristendemokraterne i Nordsjælland bor.

Forårets optimisme holder sig ikke kun til haven, men har tillige fundet vej til den 58-årige landsformands politiske humør – for med et folketingsvalg på vej får han rig lejlighed til at udfolde nogle af sine stærke sider.

– Jeg mener selv, at jeg er god til at lytte og samtale; også med dem, jeg er rivende uenig med.
Det er vigtigt, at man ikke bliver så skråsikker på sin egen holdning, at man er ude af stand til at prøve at se sagen fra en anden side. Det fører ikke til, at du bliver uden holdninger, men giver dig tværtimod et stærkere fundament at basere dine holdninger på, siger han.

– Og så jeg kan sælge et budskab – det gør jeg faktisk til daglig i mit job som lærer. Der er det vigtigt, at jeg er klar og tydelig i mit budskab, at jeg viser engagement, og at jeg er troværdig. Alt sammen noget, som er vigtigt for at kunne trænge igennem som politiker, påpeger han.

Stig Grenov har arbejdet som lærer siden 1986, hvor især naturfag har hans store interesse – således har han taget en pædagogisk diplomuddannelse i naturfagenes didaktik. Siden 1998 har han arbejdet på Marie Mørks Skole i Hillerød, hvor han også er tillidsmand i Frie Skolers Lærerforening.

Duracell-Stig

Engagementet er som oftest stort og humøret højt hos Stig Grenov. Han har let til latter og bevæger sig ikke ubemærket ind i et lokale. Dertil kommer, at han ikke kan sige sig fri for at være en lille smule stædig – eller vedholdende, alt efter hvem du spørger.

– Jeg er født med Duracell-batterier og bider mig fast, når jeg får en udfordring og følger den helt til dørs. Og når jeg har bidt mig fast i en politisk sag, er det, fordi jeg tror, at den kan skabe et bedre liv for de mennesker, som bor i Danmark. Jeg engagerer mig ikke for mit egos skyld. Det handler om sagen og ikke om Stig Grenov – om jeg står i spidsen eller ej er lige meget, pointerer han.

Selv om sagen er vigtigere end Stig Grenovs personlige ambitioner, er den – for ham – ikke vigtigere end hans nærmeste familie. Derfor har han også først kastet sig ind i politik med både hud og hår, efter han og hans hustru, Benedikte Grenovs, tre børn er flyttet hjemmefra.

– Jeg er et familiemenneske og ville aldrig have været så engageret, som jeg er nu, hvis børnene havde været små. For mig ville det ikke være foreneligt med et liv, hvor jeg prøver på at kommer ind på Christiansborg, konstaterer han.

Finkerne bliver ikke altid på panden

Kravene til Stig Grenov er store. Det vil de helt naturligt være til en formand for et parti, som har ambitioner om at komme i Folketinget, men i meningsmålingerne ligger under spærregrænsen. De største krav kommer dog fra den energiske formand selv. Idealerne er store. Det er for eksempel et erklæret mål for ham ikke at træde på sine politiske modstandere – altid at gå efter bolden i stedet for manden.

– Det lykkes desværre ikke altid. Af natur er jeg et menneske, som godt kan lide at udtrykke mig i billedtale, og da kan der let ryge en finke af panden. Det vil jeg helst undgå.

Ifølge Den Danske Ordbog handler finker, som ryger af panden, om, at man kommer til at sige eller gøre noget dumt. Og gør man det, vil det for mange være nærliggende at sige undskyld. Således også for Stig Grenov:

– Undskyldninger har jeg måttet give flere af, og jeg er nok ikke færdig med det. Jeg øver mig i at blive bedre til at formulere mine meninger og holdninger uden at ramme et andet menneske. Intet er lettere end at komme til at træde på et andet menneske, hvis man selv står langt fra en problemstilling.

– Engang reagerede jeg for eksempel på et børneprogram på tv, hvor jeg udtalte mig på en måde, som sårede transseksuelle. Jeg står 100 procent ved mit budskab om, at jeg mener, udsendelsens budskab var forkert – men det var ikke nødvendigt, at jeg brugte værdiladede, negative ord om andre mennesker, som ret beset har det forfærdeligt med deres egen identitet, erkender han.

– Det fik jeg efterfølgende en dialog om med den daværende ungdomsformand for LGBT+. Igen handler det om at gå efter bolden og ikke efter mennesket.

Hjerte for medmennesket

Nordsjælland har været Stig Grenovs hjemmebane i årtier. Således er han opvokset i Allerød, Holte og Lyngby-Taarbæk og har tidligere arbejdet som lærer i Hellerup. I fritiden er han året rundt aktiv i Lyngby Frikirke, om vinteren crawler han flittigt i Hørsholm Svømmehal, og om sommeren snører han gerne løbeskoene – Øresund og Sjælsø ligger mindre end fem kilometer fra hjemmet mod henholdsvis øst og vest.

Det var derfor nærliggende, at det var ham, som i 2001 stiftede en lokalafdeling af Kristendemokraterne i Hørsholm Kommune.

– Jeg har altid syntes, at der mangler en etisk side i dansk politik, som det har været næsten umuligt at tale om. Alle nævner abort og aktiv dødshjælp, men etikken ligger også mellem fødsel og død, understreger han.

– Det kristne livs- og menneskesyn er min altovervejende drivkraft. Hvert eneste menneske har en fuldstændig unik værdi og skal behandles derefter. Man behøver ikke være socialist for at have hjerte for sine medmennesker, fastslår han.

– I øjeblikket ser vi en udvikling, hvor institutioner erstatter det individuelle, medmenneskelige nærvær. Min drøm er, at civilsamfundet, først og fremmest familien, men også organisationerne, kommer meget mere på banen her. Vores nuværende sociale system begyndte i høj grad med frivillige organisationer – mange af dem i øvrigt med baggrund i netop det kristne livs- og menneskesyn – og det nærvær og medmenneskelige fællesskab, som civilsamfundet rummer, skal vi i langt højere grad gøre brug af.

Der skal være plads til fejl

Det, som for alvor pustede ild i Stig Grenovs politiske glød, var, da Bodil Kornbek i 2005 blev formand for Kristendemokraterne.

– Her var et menneske, der talte dansk og prøvede at formidle over for befolkningen, hvad partiet ville. Det inspirerede mig meget i forhold til at arbejde med at oversætte de værdier, vi står for, så vi igen kunne blive et folkeligt parti, forklarer han og fortsætter:

– Senere blev jeg så en del af opgøret med den linje, som Bodil lagde som formand – men det er en anden historie.
Uenighederne om linjen i Kristendemokraterne i 2007-2008, hvor partiet mistede en stor del af sin vælgeropbakning, er – blandt meget andet – et eksempel på, at mennesker er fejlbarlige. Men denne grundlæggende fejlbarlighed er der i tiden en tendens til at fortrænge, oplever Stig Grenov.

– Vi har brug for at tale om det fejlbarlige menneske igen i dansk politik. Hele præstationssamfundet, SoMe-kulturen og dyrkelsen af talentet ignorerer, at mennesket er fejlbarligt, og det lægger en utrolig byrde på den enkelte. Der er slet ikke plads til bare at være menneske. Det er vi nødt til at gøre op med, erklærer han.

Intet er spildt. Ikke en krone, ikke et minut.

At Stig Grenov nu for andet valg i træk stiller op til Folketinget, er mere noget, som er sket, fordi det ene har ført det andet med sig, end fordi han har haft et mål om at blive folketingskandidat.

– Via lokalforeningen i Hørsholm kom jeg i bestyrelsen for hele Nordsjællands Storkreds, og senere kom jeg i hovedbestyrelsen, fordi en gruppe medlemmer trak sig som følge af de tidligere nævnte interne uenigheder i partiet. Derefter blev jeg udnævnt til politisk næstformand i partiet

– for tale, det kan jeg, smiler han.

– Og så var jeg pludselig også på listen over folketingskandidater i Nordsjælland.
Hvis man skal tro meningsmålingerne, er Kristendemokraterne og Stig Grenov dog ikke på vej i Folketinget. Andre, nyere partier løber lettere med mediernes opmærksomhed, og indtrykket synes ind imellem at være, at Kristendemokraterne beskæftiger medierne sig mere med af pligt, end af lyst. Alligevel mener Stig Grenov, at alt sliddet er umagen værd.

– Der er ikke noget, der er spildt. Ikke en krone, ikke et minut, næsten fnyser han.

– Var det ikke Kaj Munk, der sagde: ”Spørg ikke, om det nytter. Spørg, om det er rigtigt”? Bortset fra det – så kræver det langtfra et mirakel, for at vi kommer ind. Vi havde et kommunal- og regionsvalg, der sagde sparto. Vi har stærke kandidater over hele linjen, og vi ligger lige over den ene procent i meningsmålingerne. Kursen er stabil, og folk ved mere og mere, hvad de får, når de stemmer på os.

– Der er så mange positive ting, at vi har svært ved at holde optimismen nede – dertil kommer, at vi har et begrundet håb om et kredsmandat i det vestjyske, ligesom vi tror, at vi nok skal nå spærregrænsen på to procent, når valget først går i gang, sprudler han.

Fordomsfulde medier skaber politikerlede

Sidst Stig Grenov stillede op til Folketinget, repræsenterede han Kristendemokraterne på tv. Her fik han et spørgsmål, som på rammende vis illustrerer det, som kan gøre ham mest ked af det, når det gælder hans politiske virke.

– Jeg bliver ked af det, når journalister i højere grad stiller spørgsmål ud fra deres fordomme om vores parti, end de forsøger at være oprigtigt nysgerrige omkring, hvad det er vi vil i 2019. I 2015 spurgte en tv-vært mig, om jeg mente, at homoseksualitet er unaturligt – uagtet at det er noget, vi som parti ikke mener noget som helst politisk om, fortæller han, og fortsætter:

– Den slags handler mere om, at journalisten prøver at stille fælde for at få en god historie, end det handler om at prøve at afdække, hvad et parti mener. Det er, hvad der får politikere til at snakke papegøjesnak, hvilket igen er med til at skabe politikerlede.

Når tv-værterne denne gang stiller spørgsmål til Stig Grenov, vil han meget gerne tale om frihedsrettigheder. Retten til at tænke, tale og tro, som man vil.

– Vi ser et angreb på nogle af de grundlæggende frihedsrettigheder i dag. Kristne friskoler mistænkeliggøres, man må ikke samles til bøn på gymnasier, og præster må ikke være domsmænd. Der er efterhånden ingen grænser for, hvad statsmagten vil blande sig i.

– Det er noget helt fundamentalt, som kommer under pres, når frihedsrettighederne indskrænkes. Vi ville intet civilsamfund have, hvis retten til at tænke, tale og tro ikke var en af samfundets byggesten.

– Men det hænger sammen det hele. Fastholder vi frihedsrettighederne, så vi bevarer et stærkt civilsamfund med stærke familier. Hvis vi derudover styrker de svageste familier og de socialt udsatte, gør vi folk bedre i stand til at tage vare på den jord, som vi alle sammen bor på. Og hvis vi bor flere sammen i stedet for at bo alene, belaster vi også kloden mindre. Så ved at styrke familier og fællesskaber, hjælper vi også klimaet, bedyrer han.

– Og dermed har vi været inde omkring alle de fire kerneområder, som jeg lægger vægt på ved det kommende valg: Familien, frihedsrettigheder, socialt udsatte og klimaet.

Stig Grenovs eftermæle

– Når du engang dør, hvad vil du så gerne, at der bliver sagt i begravelsestalerne?

– Du var en god ægtemand, en god far og en god bedstefar. Du var nærværende og til stede. Du var der for mennesker omkring dig. Du var god til at sige undskyld og til at opmuntre.

Hvad skal der stå på din gravsten?
”Jeg har det godt!”