Islams mange ansigter

Asger Aamund skrev en artikel for nogen tid siden: ”Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene”. Han konkluderer, at hele verdenspressen, stort set, fejlagtigt ser volden og terroren udført i Islams navn som et vildskud, der ikke har noget med Islam at gøre – selvom terroristerne råber: ”Allahu akbar” (Allah er stor) og i øvrigt ser sig selv som muslimer, sande efterfølgere af Muhammed.

Hvorfor er Islam i krig med os? Er det fordi Vesten har lukket sine grænser for dem, eller fordi de ikke får socialhjælp, når de kommer til Vesten? Er det fordi muslimerne, som mennesker er nogle særligt onde mennesker?

Nej slet ikke!

Svaret ligger i den religion, som de tror på, og den profet, som er deres forbillede.
Kort før sin død, udtalte Muhammed: “Jeg er blevet gjort sejrrig ved hjælp af terror”, (Reliance of the Traveller, 09.8). Han forlangte samtidigt at der kun måtte bo troende (muslimer) i Arabien, efter hans død. Alle andre måtte rejse ud. Arabien skulle være rent muslimsk.

Kend dem på frugterne

I vor tid søger muslimske terror grupper at ”rense” Nord-Nigeria for kristne. Alene i år har de nedbrændt 900 kirker, og myrdet tusindvis af kristne. De ønsker at rense området ved terror, så der bliver et flertal af muslimer i Nigeria. De har indført den muslimske Sharia lov i nord. Og der føres ”hellig” krig, Jihad, som er den 6. søjle i muslimernes tro, et vigtigt fundament for alle muslimer. Målet er, at vinde magten, så muslimerne har den øverste autoritet i Nigeria, og kan indføre et kalifat, et udemokratisk præstestyre som i Iran.

Ved det sidste demokratiske valg fik Nigeria en muslimsk præsident, som tilsyneladende ikke sætter militæret effektivt ind imod disse terrorgrupper.

Krig i Islams Hus

Det samme mønster som tegner sig i Nigeria, tegner sig mange andre steder i Afrika og i andre dele af verden. I Kasmir, den nordligste stat i Indien, kæmper muslimerne for at gøre denne indiske stat muslimsk styret, løsrevet fra Indien, så den bliver en del af det muslimske Parkistan.

Dette mønster har tegnet sig i Libanon, i Bosnien, i store dele af Asien, Indien, Malaysia og Indonesien. Dette historiske mønster har tegnet sig igennem Islams 1400 årige historie, når der har været Krig i Islams Hus.

Dette er kun nogle få eksempler. Mange andre lande og områder kunne nævnes, hvor muslimerne bekæmper anderledes troende ved hjælp af terror og Jihad.

Hvorfor opstår disse terror bevægelser?

Hvorfor er der så mange terrorgrupper der ser sig selv som sande muslimer, og som opererer i Islams navn udover verden idag? Hvorfor er Islam i krig med os?

Det er ikke den enkelte muslim som menneske, der er noget galt med, det er religionen, ideologien bag Islam, der er problemet.

Enhver muslim har pligt til, hvis han eller hun vil følge Koranens og Muhammeds befalinger, at kæmpe for at overtage magten, i de lande, hvor muslimerne ikke har den øverste autoritet.

De skal ikke i længden leve under en ”vantro” ikke muslimsk regering. Lever de i et land, hvor de er i mindretal, så er der krig i Islams Hus. Men så snart de har overtaget magten, så er der ”fred” i Islams Hus, selv om der er kristne og jødediske minioriteter der stadigt bor i landet.

Terroen var en del af Muhammeds liv og lære, som han selv praktiserede det, og som det er blevet beskrevet i både Koranen og Hadit. Disse skrifter bliver læst af muslimer over hele verden, ikke mindst af terroristerne. Der undervises udfra disse skrifter af imamerne om Muhammeds liv og lære i moskerne. Muhammeds eksempel, som anses for at være det fuldkomme, er et forbillede til efterfølgelse for alle muslimer.

En falsk lærer

Hvis man er uenig i den lære, som Koranen tegner af Gud, så giver det de ”rettroende” ret til at slå én ihjel i Allahs navn.

Jihad er en lære, der giver islamisterne en ”guddommelig” ret til at myrde anderledes troende, mennesker som man ikke er enig med, som endnu ikke har bøjet knæ for Allah.

Alle retsindige mennesker, bør tage afstand fra denne ideologi, som påfører så mange uskyldige mennesker så megen lidelse og død.

Men ak, verden vil bedrages. Hvor mange terrorbomber skal der mon til, hvor mange uskyldige mennesker skal der myrdes, hvormange forfulgte kristne og jøder skal henrettes, før det går op for den politisk-korrekte presse og politikere, at denne ideologi, og denne voldelige side af religionen Islam, er ren ondskab, som vi alle bør holde os langt væk fra, advare imod og kæmpe imod.

For nogen tid siden mødte min kone og jeg et ægtepar, som havde rejst meget. De fortalte om en tyrkisk fotograf, som de havde mødt og var blevet meget gode venner med.

”Er tyrkerne ikke kede af, at de sikkert ikke kommer ind i EU”, spurgte de denne unge intiligente tyrker? Han svarede: ”Nej slet ikke, om 50 år har vi alligevel overtaget hele Europa”.

For mig at se er der mange muslimer, ikke mindst imamer og muslimske ledere, der har denne drøm, eller dette storhedsvandvid, om du vil, og som arbejder målbevist på at føre denne drøm ud i livet.

Den vestlige verden

Den politiske side af Islam, som giver skin af at være imod vold, udnytter demokratiet, friheden for at arbejde på islamiseringen af vesten igennem politik.

Særrettighederne, halalslagtningerne, hvor alle danskere er blevet tvunget til at spise kød, der er indviet til en anden religion.

Dette og meget mere kunne nævnes som et led i muslimernes drøm om at overtage vesten. Om der går 10–25 eller 50 år er ikke det væsentlige. Det er en del af muslimernes tro, en stålsat overbevisning, der ikke lader sig ændre. De kan og må ikke leve under en ”vantro” autoritet.

Det er aldrig sket før i historien, at muslimer er belevet integreret i det samfund, de er flygtet til. De har altid levet i deres i parralelsamfund.

Moderate muslimer?

Erdogan, Tyrkiets præsident har udtalt: ”Der findes ikke noget, som hedder moderat muslim, der er kun Islam”. Da den danske terrorist Omar blev begravet, var der et opbud af hundredevis af muslimer, der deltog i begravelsen. I stedet for at vise afsky for denne terrorist, viste de deres sympati ved i hobetal at deltage i begravelsen. I Israel belønner de palestinenske ledere selvmords-bomberes familier med livslang pension.

Undersøgelser viser, at langt de fleste muslimer vil være loyale over for deres tro på Islam, Jihad og at de ønsker Shariloven, fremfor danske love og almindelig menskelighed. (Men selvfølgelig er der undtagelser).

Dette er ikke et spørgsmål om religionsfrihed, men et spørgsmål om at dæmme op imod den voldelige side af Islam. Det er den anti-demokratiske samfundsmodel, som tillader terror og undertrykkelse og er til skade og død for andre mennesker.

Men mange ser det ikke

Det er glædeligt at den nuværende regering, sammen med Dansk Folkeparti, er lykkedes med at begrænse den muslimske indvandring til Danmark.

For mig at se er det ubegribeligt, at der er så mange almindelige mennesker, pressefolk og politikere, der ikke ser den fare, som ”drømmen om islaminiseringen af vesten” er, og som den totalitære muslimske samfundsmodel bygger på. Man anser stramningerne for et udtryk for manglende næstekærlighed, hvad der er helt forkert. For mig er det slet ikke det sagen drejer sig om.

Man kender nogle søde og velfunderende muslimer, som man ikke kan forestille sig vil gøre andre mennesker fortræd. Men man undervuderer helt troens magt, over disse almindelige muslimer, som får at vide af imamerne, at hvis de ikke er tro imod alle Islams love, inklusive Jihad, så er de fortabte.

Det er rigtigt at den kristne grundholdning i almindelighed er at være imødekommende over for flygtninge, og de fremmede. Men det er både ukristeligt og ondt at give Islam lov til at overtage magten i vort land. Vi bør ved lov dæmme op for denne mulighed.

Som kristen er det vigtigt at stemme på partier, der ønsker at stramme op for islamisk indvandring, og dermed bevare Danmark som en kristen nation.

Obs! Kronikker er udtryk for forfatterens egne synspunkter og ikke nødvendigvis avisens holdninger.