Konference og bønnemøde for Sri Lanka og for Guds plan

Igen i år afholder LOVE OF GOD MINISTRY konference i Randers. I år har de inviteret Harsha Malaweera, som er født i Sri Lanka i en Buddhist Sinhalesisk familie.

Harsha blev kristen i 1997 og bor i dag i Harska i Cambridge, England med sin familie. Han har afholdt konferencer som denne i Sri Lanka, England, Indien, Øst- og Vestafrika.

Hans drivkraft er ønsket om at se missionbefalingen blive udført ved at bringe evangeliet om Guds Rige ud til verden. For at gøre dette vil Harsha undervise om ”Christ DNA”.

På første møde om torsdagen den 16. maj kl. 19.00 vil der blive bedt for Sri Lanka. Da Harsha er fra Sri Lanka, har han selvfølgelig et stort hjerte for sit fødeland, som lige har oplevet nogle frygtelige terorrorangreb. Møderne fortsætter fredag, lørdag og søndag både formiddag, eftermiddag og aften. Alle møder foregår i FritidsCentret, Vestergade 15 i Randers og er for alle.