Ny konference om integration og discipelskab tiltrak godt 100

– Det der sker i Iran og blandt iranere er ikke menneskers værk, men det er Gud, som gør det. Jeg tror, at vi i den næste generation af iranere vil se dem blive missionærer blandt deres eget folk, sagde Kenneth Kühn fra Elam Ministries.

Der var godt 100 deltagere fra Iran, Afghanistan og danske kristne til stede i Kronjylland Frimenighed i begyndelsen af oktober.

På konferencen blev der blandt andet talt om, at undervisning af de nye troende er vigtig, hvis de skal fortsætte med at være kristne.

– Hvis Kristus kun er følelser og tilbedelse, så gider man ham ikke. Hvis de hører om det, Jesus har gjort for dem, så giver det dem en taknemmelighedsfølelse, som gør, at de kommer i kirke, sagde Nasar Rezaeih, som er koordinator og leder af en farsitalende menighed i Christianskirken i Aarhus.