S-forslag rammer kristne friskoler på pengepungen

Tal fra Finansministeriet viser, at frie skoler kan miste millioner i tilskud med S-forslag.

(Læsetid: 5 minutter)

Socialdemokratiet vil sænke starttilskuddet til landets friskoler, og det vil også ramme de 34 kristne friskoler hårdt. De kan miste 22,8 mio. kroner, viser nye beregninger fra Finansministeriet.

Samlet set vil Danmarks 552 friskoler og private grundskoler miste 365 mio. kroner.
Når Socialdemokraterne vil tage penge fra friskolerne, er det fordi partiet af ideologiske grunde ønsker, at max 10 pct. af eleverne går i friskoler.

Derfor har vi friskoler

I Danmark har vi undervisningspligt og ikke skolepligt, og forældre kan derfor selv vælge, hvordan og hvor deres børn skal undervises. Stadig flere vælger at sætte deres børn i friskoler.

Der findes mange forskellige slags friskoler og private grundskoler spredt ud over hele Danmark. Der er Lilleskoler, Freinet-skoler, Rudolf Steiner skoler, tyske mindretalsskoler, kristne friskoler, katolske skoler, muslimske friskoler, grundtvig-koldske friskoler, realskoler, pædagogisk eksperimenterende skoler og mange flere.

– Men der er politiske partier, som har svært ved at anerkende mangfoldigheden i grundskolen og det frihedssyn, som det vidner om, skriver Friskoleforeningen i sit valgmateriale.

”Vi er ikke forgyldte”

– Nogle gange diskuteres folkeskoler og friskoler, som om de var hinandens modsætninger. Men, vi er hinandens forudsætninger, og vi er optaget af det samme: At hvert enkelt barn skal udfordres, støttes og have de bedste muligheder – uanset baggrund.

Der er endda politikere, som lige nu forklarer folkeskolernes udfordringer med friskolernes succes. De mener, at friskoler og private grundskoler er forgyldte, og sår tvivl om, hvem der betaler gildet.

Kommuner sparer

Når en elev ikke går i folkeskolen, skal kommunen betale 38.672 kr. pr. elev årligt til staten.
Den gennemsnitlige kommunale udgift til en folkeskoleelev er 68.300 kr. pr. år. Kommunerne har altså en mindre udgift pr. elev, der går i friskole, svarende til 29.628 kr.

Det er staten, der finansierer friskoler og private grundskoler. I 2019 udløser en friskoleelev i gennemsnit 52.646 kr. årligt i statstilskud. Dertil kommer forældrebetaling.

Både staten og kommunerne har altså en lavere udgift til elever, der går i friskoler, end til en elev, der går i en folkeskole.

Lavere tilskud vil lukke flere friskoler

Men Socialdemokraterne vil nu sænke den såkaldte ”koblingsprocent” fra 76 procent til 71 procent.

Koblingsprocenten er den procent, friskolerne får i tilskud pr. elev, udregnet på baggrund af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen tre år tidligere.

Dette vil især ramme friskolerne på landet, hvor man generelt tager lavere skolepenge end i byerne. Indtægterne på landet er lavere end i de store byer.

Peter Bendix, der er formand for Dansk Friskoleforening, peger på, at en skole på landet med 50-150 elever vil have svært ved at overleve med et lavere tilskud.

”Destruktivt”

Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) har kaldt forslaget for direkte ”destruktivt” og frygter, at det vil ramme kvaliteten på friskolerne.

”For mig virker det som ren hævngerrighed i forhold til at ramme noget, som man betragter som borgerligt. Det, synes jeg, er meget ubehageligt. Jeg kan næsten ikke finde ord for det. Det er destruktivt,” har ministeren udtalt til Kristeligt Dagblad.

”Det vil være en decideret katastrofe for de frie skoler,” siger finansminister Kristian Jensen (Venstre) til Kristeligt Dagblad.

Det er Anette Lind, Aalborg, der er skoleordfører for Socialdemokraterne. Tidligere hørte friskolerne under den kristne politiker Daniel Toft Jacobsen (se portræt i Udfordringen uige 19). Han går ind for friskolerne, men er blevet nedstemt i sin gruppe.

Uenighed i Rød Blok

Men Socialdemkraterne vil måske slet ikke kunne få deres forslag igennem, selv om Mette Frederiksen skulle blive ny statsminister.

De andre partier i rød blok, Alternativet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, har ganske vist tidligere gået ind for ændringer i statstilskuddet, men har dog afvist at gå så langt som foreslået af Socialdemokraterne.

Der er sket en ændring i holdningerne på venstrefløjen. Tidligere anså man friskoler som de riges private skoler, men i dag er friskoler meget forskellige. Og mange venstrefløjsvælgere har i dag selv elever i en friskole.

Derfor håber friskolerne endnu engang at overleve.

Kristen friskole på landet: Det rammer os dobbelt

– For os vil det rundt regnet betyde, at vi mister en halv million kroner om året, siger Ebbe Kaas fra Brændstrup Kristne Friskole ved Rødding til Udfordringen.

– Det er ret alvorligt. Hvis vi sammenligner med tidligere, så kan vi måske have et overskud på 300.000 kr., hvis vi sparer rigtig meget og kører fornuftigt. Disse penge investerer vi så igen i skolen for at styrke økonomien. Men nu kan vi i stedet ser frem til at få underskud hvert år. Og så går det hurtigt nedad bakke., foruidser han.

Brændstrup Kristne Friskole har ca. 140 elever. Da skolen ligger i et landdistrikt, er den nødt til at bruge ekstra penge på en skolebus, da eleverne jo ikke kan cykle 20 km.

– Kan I hæve de skolepenge, som forældrene skal betale?

– Det er svært. I forvejen har forældre på landet som regellavere indkomster end forældre i byerne. Vi kan heller ikke låne i kreditforeningerne, fordi vi ligger på landet. Så vi har en højere rente og bliver ligesom dobbelt ramt af dette forslag.

– I får i forvejen kun 76 pct. af, hvad en folkeskoleelev koster. Resten må forældrene betale. Hvordan kan i få det til at hænge sammen?

– Vores lærere underviser generelt flere timer end i folkeskolen. Til gengæld har vi lidt mindre klasser. Men det er svært.
– Vil dette forslag betyde, at nogle skoler bukker under?
– Ja. De små skoler på 70-110 elever er i forvejen udatte, og de vil få svært ved at overleve.

Fakta om friskoler:

  • Der er 553 friskoler/private grundskoler i Danmark og 1.083 folkeskoler.
  • 121.000 elever går i friskole, mens 540.000 elever går i folkeskolerne.
  • Klassekvotienten er gennemsnitligt 19 elever pr. klasse i friskolerne, men 21,5 i folkeskolen.
  • Friskoler/private grundskoler har gennemsnitligt 218 elever pr. skole.
  • Folkeskoler har gennemsnitligt 498 elever pr. skole.
  • Friskoleloven bestemmer, at undervisningen i friskolerne ”skal stå mål med undervisningen i folkeskolen”. Det betyder, at en elev i en friskole eller privat grundskole skal have mindst de samme kundskaber efter endt skolegang, som hvis eleven havde gået i en folkeskole.
  • I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig inspirerede til at oprette sådanne skoler – med et kristent grundlag.
Læs også