Sorg er til glæde vendt

Vi lever i påsken. Godt nok taler vi på dansk om søndage efter påske, men ordet efter giver os et forkert billede af påske, som om påske var forbi eller overstået. Men det er den ikke! Påskens kraft virker til stadighed, og det er påskens begivenhed og påskens kraft, der vender vores sorg til glæde.

I søndagens tekst taler Jesus med sine disciple om, at han må skilles fra dem, at han må gå til Faderen. De forstår ikke et ord af det, og selv om de taler med hinanden om det, kan de ikke gennemskue, hvad han mener med de kryptiske ord en ”kort tid”.

Så forklarer Jesus dem, hvad der ligger i de ord. At det er vigtigt og betydningsfuldt, ser vi af den højtidelige indledning på forklaringen ”Sandelig, sandelig siger jeg jer”.

Det Jesus forklarer er, at sorg og glæde på en underlig måde skal veksle med hinanden i disciplenes liv. Langfredag var sorgens og mørkets dag for dem, men en kort tid efter – 3 dage – brød påskens og livets glæde igennem hos dem, da de erfarede, at Jesus var opstået fra de døde. De oplevede at leve i påsken, og sorgen blev vendt til glæde ved at se Jesus igen.

Her er der en vigtig lektie for os at lære som kristne i dag. Disciplenes langfredagssmerte og påskeglæde viser os nemlig dels mennesker, der er blevet helt afhængige af fællesskabet med Jesus, dels at det at være i Jesu følge ikke skåner os for smerte og sorg. Vi har så ofte den forestilling i Vesten, at sorg og smerte ikke hører til i livet og slet ikke i livet som kristne. Men når den forestilling hersker i os, er det simpelthen tidsånden, der er trængt ind og præger vores tanker.

I Det Nye Testamente ser vi, og hvis vi vil være ærlige over for os selv, erfarer vi det også i vore egne liv, at smerte og sorg er en del af kristenlivet. Når vi er i en periode i livet, hvor der er bekymring, smerte eller sorg, skal vi huske på, at Jesus siger, at det kun er en ”kort tid”, og at han stadig både kan og vil hjælpe; for er der en, der kender både sorg og smerte, så er det ham!

Det fantastiske er, at han ikke alene kender sorgen og smerten, men at han ved sin død og opstandelse vandt sejr over sorg, smerte, død og grav. Og som han gav sine første disciple del i den sejr, sådan skal vi også opleve, at sorg bliver vendt til glæde ved fællesskabet med Jesus.

”I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden” (Joh. 16:33).

Selvom Jesus minder os om, at vores liv er en stadig vekslen mellem sorg og glæde, så ligger der i evangeliet også et løfte om, at han har beredt os en glæde, som skal vare ved, og som ingen kan tage fra os.

Den dag kommer, hvor al sorg og smerte er borte, når han kommer igen, og vi skal se ham som han er. Lad os derfor slutte med Brorson:

Det er en liden tid,
så har jeg vundet,
så er den ganske strid
med ét forsvundet,
så kan jeg hvile mig i rosensale
og uafladelig
med Jesus tale.
(DDS 622)

Søndagens tekst: Joh. 16, 16-26

Sorg skal vendes til glæde

6 Snart ser I mig ikke mere, men lidt senere vil I se mig igen.« 17 Da spurgte disciplene hinanden: »Hvad mener han med, at vi snart ikke skal se ham mere, men at vi så lidt senere får ham at se igen? Og hvad mener han med, at han skal gå til Faderen, 18 og at det skal ske snart? Vi forstår det ikke.« 19 Jesus var klar over, at de ønskede at spørge ham om det, så han sagde: »I spørger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde. 20 Dét siger jeg jer: Denne verden vil glæde sig over det, der skal ske med mig – men I vil sørge og græde. Bagefter vil jeres sorg blive vendt til glæde. 21 En kvinde glæder sig ikke til den smerte, der er forbundet med at føde, men når barnet er født, glemmer hun smerterne af glæde over, at et lille menneskebarn er kommet til verden. 22 Det samme gælder jer. I er ikke glade lige nu, men vi skal ses igen, og da skal I opleve en glæde i hjertet, som ingen kan tage fra jer.

Teksten er fra Biblen på HverdagsDansk.