Et kristent land eller et land af kristne?

Jeg har lige stemt til et dansk folketingsvalg for første gang. Efter 30 år i landet er jeg blevet dansk statsborger. Det er stort og noget, jeg tager meget alvorligt.

Det betyder dog også, at jeg ikke længere kan bruge undskyldningen ’Jeg må ikke stemme’, når evangeliske KD’er overfalder mig i kirken. En af min bedste venner, som er en stærkt troende muslim, stemte også for første gang og synes, det er hans demokratiske ret og pligt.

Min ven og jeg har brugt en del tid på at snakke om forholdet imellem tro og politik. Jeg synes, det er meget kompliceret, og det er det også.

I Mattæus 22 kan vi læse om, da Jesus blev forsøgt indblandet i sin dags storpolitiske emner som var frihed fra tyranni. Han gav det korte svar, at man skulle betale kejseren hans skat og give Gud det, som er Hans. Straks efter kommer nogle andre og forsøger at få ham til at tage teoretisk stilling til et kompliceret tiltænkt moralsk problem med skilsmisse. Men det nægter han at blive fanget i. Ganske få sætninger efter det er han i gang med at sige, at man skal elske Gud først og sin næste som sig selv, og at hele lovgivningen i Det Gamle Testamente hænger på disse 2 bud.

Jeg tænker, at han forklarer, at der er forskel på lov og regler. At leve efter Guds lov er ikke det samme som et undgå at bryde et sæt regler.

Jeg er blevet stillet spørgsmålet ’Synes du ikke, det er godt, at Danmark er et kristent land’? Det er jo svært at sige nej til det, men det gør jeg jo alligevel. Mit svar er: ’Nej, jeg ønsker hellere, at Danmark er et land af kristne’.

Det vil gøre så mange af de emner, vi diskuterer i politik, overflødige. Tænk, hvis Danmark var fyldt med mennesker, som elskede Gud først og deres naboer som det næste. Mennesker, som var fyldt af Guds ånd, når de træffer beslutninger i deres liv, både store og små. Mennesker, som anerkender deres fejl og mangler, men er totalt bevidst om deres værdi som Guds børn og den frihed og det ansvar, der kommer ud af det.

Sådan et land vil jeg gerne bo i. Sådan et land vil jeg gerne være med til at skabe. Jeg bliver mere og mere sikker på (som Paulus skriver i brevet til Romerne 2, 12-16), at før Guds lov kan fungere, skal den skrives på folks hjerter, frem for folketingets dagsorden.

Men lad mig understrege, at det ikke er fordi, jeg er imod, at vi som kristne siger fra. Der er nogle klare ting, som bør forbydes via landets lov. Selvfølgelig er det ikke i orden at dræbe andre mennesker eller stjæle. Men problemet er, at der er så mange grå områder. Jeg finder det noget nemmere at forsvare de 10 bud end 3.Mosebog kapitel 15, 19-21!

Men hvad så, når problemstillingen bliver mere indviklet end ’Du må ikke dræbe’ og mere til ’hvad med abort efter incest og voldtægt af piger, som stadig er børn’? Skal vi som kristne vælge politikere ud fra deres sort/hvidte ståsted i forhold til disse enkelte problemstillinger i områder, de måske ikke har erfaring med? Det er tilsyneladende det, der gav Trump præsidentembedet, hvor 86% af ’evangeliske kristne’ stemte for ham, primært på grund af hans holdning til abort.

Jeg har min holdning til det, og du har din. Der kan være, vi er enige eller uenige. Det er OK for mig, mit problem starter, hvis du eller jeg siger til hinanden: ’Hvordan kan du kalde dig selv troende, når du stemmer for… !?’

Som ung kom jeg tit så langt ud i debatter, og det sker da også endnu, men jeg prøver at gribe mig selv i det. Jeg har bestemt mig for at forsøge at bruge mere tid i samarbejde med Helligånden på at prøve at forstå, hvad Guds ord og lov bør betyde i mit liv, og hvordan jeg opfører mig over for andre. Og dermed også bruge mindre tid på at pådutte mine uperfekte og ikke nødvendigvis gennemtænkte holdninger på andre.

Jeg håber, at det fører til – og jeg har faktiske oplevet – at mennesker spørger mig, hvad mine holdninger er til forskellige emner, og endnu vigtigere: hvorfor de er, som de er.

Jeg tror virkelig på, at Guds kærlighed fremmes mere ved at fortælle om, hvad han har gjort for mig og hvilke valg, jeg har truffet på grund af Hans nåde, end ved at jeg fortæller andre, hvordan de bør opføre sig.