Fra kaos og alkohol til Jesus og mening

Allerede som teenager var Svend Kristensen åndeligt søgende. For som han siger: ”Hvis vi lever bare for at dø, så er livet jo absurd”.

Og han ville gerne finde mening.

– I skolen i Vedbæk lærte jeg i den ene time, at vi kom fra aberne, og i den anden – i kristendom, at Gud har skabt os.

– Jeg tænkte dengang meget over tingene. Hvor kommer vi fra, og hvorfor er vi her?… og over at det koster livet at få livet. Når vi får gaven livet, er det jo velvidende, at vi skal herfra. At vi skulle blive til ingenting, når vi dør, kunne gøre mig ængstelig som ung, fortæller han.

Taxichauffør Svend Kristensen er født i 1960. Han er opvokset i en kærlig familie i Gammel Holte. I dag bor han i Nærum sammen med hustruen Hanne, der er familieterapeut. Parret supplerer hinanden godt og har været gift i 13 år.

Hun har to voksne børn fra et tidligere ægteskab. Selv har han datteren Nellie fra et tidligere forhold.

– Jeg er en udadvendt bulderbasse, der nogle gange kommer til at sige lidt for meget. Min hustru er mere stille og meget lyttende, siger han.

Ægteparret kommer i Strandkirken i Karlslunde, men har på det seneste også besøgt frikirken Strandvejskirken i Humlebæk. De tager desuden ind imellem ind i Kirken i Kulturcenteret, hvor det hele startede – altså alt det med troen, som er kommet til at fylde mest i livet. Efter én åndelig oplevelse, der fik livet til at give mening – og overbeviste ham om Jesus en gang for alle:

Da livet vendte

Svend Kristensen er god til at huske datoer og tidspunkter på skelsættende begivenheder.
– Den 8. august 2001 sad jeg en eftermiddag klokken fem på biblioteket i Herlev, hvor jeg dengang boede sammen med en kæreste.

– Skråt over for biblioteket boede fotografen Kjeld, som jeg kun kendte overfladisk. Kjeld sad samme dag og fik tanken, at der ovre på biblioteket sad et menneske, som havde brug for Jesus.

Fotografen vidste ikke, at det var mig, der sad der, da han derfor gik derover. Da Kjeld så fik øje på mig, kom han over og fortalte, at han havde været inde i Kirken i Kulturcenteret på Drejervej.

– ”Det er en stor kirke, hvor de spiller rockmusik, er glade og synger halleluja. Der er ikke stille som i en grav … som i nogle folkekirker”, forklarede Kjeld mig begejstret.

– Fotografen led dengang af en diskusprolaps og havde svær astma. Han var trommeslager, ateist og havde haft ”5.000” kvinder. I kirken var der blevet bedt for ham, og da han kunne mærke, at det hjalp, vendte han livet fuldstændig – og levede nu et asketisk liv med Jesus, fortæller Svend Kristensen.

Fotografens beretning lød så overbevisende og spændende, at taxichaufføren også selv var nødt til at tage ind i den kirke for at se tingene an.

– Da præsten under gudstjenesten sagde: ”Jesus er vejen, sandheden og livet” og talte om, at den som tror på Ham, skal leve evigt, begyndte jeg at græde. Tårerne løb bare ned… På mig, en sej Harley-dreng. Og det blev ved i mindst 5-10 minutter. Det var lykkes-tårer. Jeg har aldrig været så glad før. Jeg eksploderede nærmest af glæde.

– Bagefter havde jeg ofte uendelige mængder af energi. Jeg kunne meget mere end før. Hvor jeg tidligere for eksempel blev træt, når jeg havde cyklet 6-8 km, kunne jeg nu blive ved i timevis.

Man siger: ”Du er udødelig” og ”født til et nyt liv”. Sådan havde jeg det. Jeg var oppe at køre et helt år efter den oplevelse.

– Fra den dag holdt jeg også op med at drikke alkohol i tyve år. Mit nye liv kunne ikke forenes med at være fuld og have tømmermænd, forklarer han.

Fra den dag søgte han også primært fællesskaber, der havde tro som højeste fællesnævner. Han modtog bibelundervisning på et Alphakursus i kirken og kom med i en gruppe med mange smilende og imødekommende mennesker. Med entusiasme og glæde, som smittede.

– Min mor blev troende samtidig med mig, for hun kunne se forandringen i mine øjne. Jeg blev helt anderledes. Begyndte at hjælpe hende med at klippe hæk og andre ting. Det helede hende, siger han.

Umiddelbart efter glædesoplevelsen brugte han tre uger på at læse hele Biblen nonstop. I den periode drak han næsten kun vand og spiste kun lidt knækbrød. Den to meter høje mand tabte sig gevaldigt. Tyve kilo på fire måneder.

Svend Kristensen kom også med i Exodus MC – en motorcykelklub for kristne bikere, og han har tidligere – igennem 13 år – været med til at dele 40.000 Bikerbibler ud.

Hund helbredt

Da han lige var blevet troende, var især én episode med til at gøre bøn for helbredelse til en vigtig del af hans liv:

– En af mine veninder havde en hund, hun var meget glad for. Den havde det med at falde om med epilepsi. Jeg spurgte hende frimodigt, om jeg skulle bede til Gud, og det fik jeg lov til. Så lagde jeg mine hænder på hunden, og bad Jesus om at helbrede den.

– Lidt senere fortalte hun mig, hvordan det gik med hunden efter bønnen: ”Der er sket noget mærkeligt. Den har ikke epilepsi mere, og nu er den gravid”, fortalte min veninde.

– Det fik mig til at begynde at bede for mennesker. Altid gratis, understreger han.

Min taxi er min kirke

Svend Kristensen har været taxichauffør, siden han var 25 år.

– Det er verdens bedste job, hvor jeg er ”min egen” i en stor fed Mercedes. Jeg kører kun i Nordsjælland og elsker jobbet, fortæller han.

Taxichaufføren beder ofte en bøn for sine passagerer – hvis der opstår et naturligt ønske herom i forbindelse med de fortrolige og gode samtaler, der har det med at opstå mellem ham og kunderne.

– Efter at jeg blev troende for tyve år siden, har jeg bedt for mange i min taxi, men kun hvis de selv ønsker det. Hvis de for eksempel fortæller mig om deres sygdomme og svære ting, sker det let, at samtalen ender med, at jeg beder for deres helbredelse, forklarer han.

Svend Kristensen er ikke stolt af det liv, han levede, før han blev kristen. Som han sammenfatter det:

– Indtil jeg fyldte 41 år, levede jeg meget i verden – med ting og vaner, jeg troede kunne udfylde et tomrum i mig: Sex, øl, hash, golf… Jeg var barn i en periode, hvor alting blev ”friere” – porno, aborter…

Det var svært for mange at administrere den livsstil, der opstod dengang.

I perioder eksperimenterede han – udover med diverse stimulanser, også med fællesskaber og miljøer, der ikke udviklede ham på en god måde – menneskeligt og åndeligt.

Og inden Svend Kristensen blev kristen, førte hans åndelige søgen blandt andet til studier af de vediske skrifter, Sai Baba, yoga…

Han tilpassede sig også bare de kærester, han havde. Til gengæld havde han aldrig rigtig lært om kristendom og tro, der kan mærkes.

Dét ændrede sig efter kirkebesøget.

Døbt som voksen

I 2001 – Den 9.9 kl. 9, blev Svend Kristensen døbt i Kirken i Kulturcenteret.

Hverken ved dåben eller på andre tidspunkter har Svend følt Guds nærvær så stærkt, som den dag han græd i kirken.

– Men det gør ikke noget. Jeg er overbevist om, at jeg skal være sammen med Jesus for evigt, når jeg dør. Min kærlighed til Ham er uforanderlig, og min glæde ved at tale om Ham er intakt.

– Der er selvfølgelig stadig hele tiden udfordringer i mit liv. Men jeg tog en u-turn dengang og vendte om fra alle de dårlige ting, jeg tidligere gjorde. Der var sket en masse, jeg ikke er stolt af, men: Jeg er en frelst synder, og Jesus vil altid følge mig!.

– At sige, at man ikke bliver fristet og laver fejl, vil være at lyve. Men som man siger: ”Synd holder os fra Biblen, men Biblen holder os fra synd”, tilføjer han.