Unge er mest åbne for tro

Ifølge en amerikansk undersøgelse er unge voksne nu mere interesserede i kristendom end tidligere generationers ikke-kristne. Den kristne studenterbevægelse, Laget, ser samme tendens i Norge.

Ny forskning fra det kristne analyse-institut Barna Group viser, at ikke-kristne unge fra millenniums-generationen (dem, som er født mellem starten af 1980’erne og midten af 90’erne), har større sandsynlighed for at være interesseret i åndelige spørgsmål end ældre ikke-kristne.

I rapporten ”Reviving Evangelism” siger næsten tre fjerdedele af de ikke-kristne millennials, at de har haft mindst én samtale om religiøs tro med en nær ven eller familie inden for det sidste år. Blandt de ældre ikke-kristne var det kun 52 procent, som sagde det samme.

Næsten to tredjedele (64 procent) havde talt om tro med en kristen, sammenlignet med 44 procent af de ældre ikke-kristne.

Millennials i USA havde dobbelt så stor sandsynlighed for at udtrykke en personlig interesse for kristendommen (26 procent mod 16 procent) og havde mere kontakt med folk, som kommer i en kirke (35 procent mod 19 procent) i forhold til den ældre generation.

Samme tendens i Norge

I Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag (Laget) har generalsekretær Karl-Johan Kjøde og feltarbejder Kjetil Spilde et klart indtryk af, at situationen er den samme i Norge.

– Vi mærker, at der er en meget større åbenhed for det åndelige blandt millennials end blandt de ældre. Mange af de yngre har ikke hørt så meget om kristendommen før og synes, det er spændende, mens den tidligere generation ofte har haft en forestilling om, at de ved, hvad det handler om, siger Karl-Johan Kjøde.

Kjetil Spilde fortæller, at når de kører spørgeundersøgelser på skolerne, får de dybe samtaler om tro med studenterne.

– For bare få år siden var dette næsten umuligt, men nu er det helt uproblematisk at snakke om tro omkring kantinebordene, siger han.

Mere evangelisering

Barna-undersøgelsen er baseret på undersøgelser foretaget sidste år blandt 992 voksne, der identificerede sig som kristne og 1.001 ikke-kristne i USA. Gruppen med ikke-kristne indeholder både folk med en anden religiøs tro end kristendommen og ateister og agnostikere.

Barna forklarer, at de yngre ikke-kristne har haft mere personlig erfaring med alle slags evangeliserings-metoder end de ældre, blandt andet gennem traktater (45 procent mod 26 procent). De har også med større sandsynlighed oplevet evangelisering på gaden (30 procent mod 16 procent).

Foretrækker personlig kontakt

Tallene fra USA viser, at de yngre foretrækker at udforske troen gennem personlige en-til-en møder med en kristen (52 procent). Kun en tredjedel (32 procent) af de ældre ikke-kristne foretrækker denne metode.

Karl-Johan Kjøde fra Laget oplever, at dette også er tilfældet i Norge.

– Dette bør jo få konsekvenser for den måde, vi snakker med denne generation på, siger han og fortæller, at der fortsat er en udpræget ”institutionel skepsis” når det gælder mere organiseret religion.

– Men den religiøse erfaring er der mere åbenhed for, og det at nogen har en åndelig erfaring, gør dem spændende og interessante, forklarer han.

Plads til forbedring

Andre undersøgelser viser, at mens mange ikke-kristne er åbne for at tale med deres kristne jævnaldrende om tro, er ikke alle lige tilfredse med de samtaler, de har haft.

Lidt under to tredjedele af de ikke-kristne og ikke-praktiserende kristne (62 procent) sagde, at de ønskede at snakke med en praktiserende kristen, som ”lytter uden at dømme”, men kun en tredjedel (34 procent) sagde, at de havde oplevet dette.

Og mens halvparten sagde, at de ønskede at diskutere tro med nogen, som ”ikke fremtvinger en konklusion”, sagde kun en fjerdedel (26 procent), at dette var sket i samtaler med de kristne, de kendte.
KPK/Bodil